Gå til indhold

Nyheder

Her kan du se alle nyheder fra Ankestyrelsen.

Ny redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

26.06.2024

Den nye redegørelse for 2023 viser, at der er sket en lille stigning i andelen af ændrede og omgjorte sager i forhold til 2022. Det skyldes dog en ændret registreringspraksis i Ankestyrelsen. Reelt er både ændrings- og omgørelsesprocenten faldende.

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3 juni 2024

24.06.2024

Nyt pilotprojekt skal afhjælpe, at Ankestyrelsen ofte skal indhente manglende sagsakter i beskæftigelsessager. Læs også om handicapbarometret 2023, vores læringsforløb i generelle sagsbehandlingsregler, undersøgelser af kommunernes brug af sanktioner, og hvorfor børn og unge rømmer fra anbringelsesstedet, og endelig beskriver vi sammenhængen mellem Ankestyrelsens strategi og e-læring.

Driftsforstyrrelser mandag den 17. juni kan have skabt problemer med bilag i vores breve

18.06.2024

Mandag den 17. juni har vi beklageligvis konstateret, at der er modtagere af vores breve, som ikke kan åbne de bilag, som vi har sendt med.

Børnesagsbarometret 2024 – Der er ikke væsentlige ændringer i kvaliteten af kommunernes sagsbehandling om udsatte børn og unge

12.06.2024

Ankestyrelsen har for femte år i træk udgivet Børnesagsbarometret. I år har vi gennemgået sager fra samme kommuner, som deltog i år 2021. Vi kan derfor se, hvordan kvaliteten i sagsbehandlingen har udviklet sig de sidste fire år. Når vi sammenholder hovedresultaterne fra rapporterne i 2021 og 2024 på relevante sagsområder, ser vi ikke væsentlige ændringer i kvaliteten af sagsbehandlingen for udsatte børn og unge i de deltagende kommuner.

Ankestyrelsens årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg 2023

11.06.2024

Ankestyrelsen har netop offentliggjort sin tiende årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg. Redegørelsen giver et samlet overblik over Ankestyrelsens praksiskoordinering og sagsbehandling i 2023.

Ny udtalelse fra det kommunale tilsyn: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap

07.06.2024

Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen er kommet med en udtalelse om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.

Ny undersøgelse: Børn og unge rømmer, når de ikke føler sig lyttet til eller forstået af personalet på deres anbringelsessted

07.06.2024

Ankestyrelsen har undersøgt børn og unges perspektiver på, hvad der kan være årsager til, at børn eller unge rømmer fra deres anbringelsessted. Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til, at børn og unge rømmer fra anbringelsessteder. Det kan blandt andet handle om, at de unge har en oplevelse af, at personalet på deres anbringelsessted ikke lytter til dem og ikke møder dem med omsorg i de udfordringer, som de står i. Undersøgelsen viser også, at hvis en ung har rømmet gentagne gange, kan det føre til ændringer i den unges anbringelsessituation.

Få styrket sagsbehandlingen igennem et samarbejde med taskforcen på handicapområdet

06.06.2024

Landets kommuner har nu mulighed for at ansøge om et taskforceforløb med fokus på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Deltag i et uforpligtende informationsmøde i august.

Ankestyrelsen sender høring til Danish International Adoption

03.06.2024

Ankestyrelsen har i dag sendt en høring til Danish International Adoption (DIA) vedrørende samarbejdet med Sydafrika.

Ankestyrelsen holder lukket grundlovsdag

03.06.2024

I anledning af grundlovsdag holder Ankestyrelsen lukket den 5. juni.

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2 maj 2024

15.05.2024

I to nye principmeddelelser beskriver vi henholdsvis fordeling af orlov med ret til barselspenge, når forældre ikke bor sammen på fødselstidspunktet, og at skader, der sker under transport til og fra arbejde, undtagelsesvist kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Læs også om forhandlingspligten, når personer med handicap søger en offentlig stilling med fortrinsadgang, ventetid på levering af handicapbiler og vores omgørelsesprocent for 2023, samt at Ankestyrelsen modtager markant flere sager.

Ankestyrelsen holder Kristi Himmelfartslukket

08.05.2024

I anledning af Kristi Himmelfartsferien holder Ankestyrelsen lukket.

Handicapsagsbarometer: Der er fejl med væsentlig betydning for rigtigheden i 47 procent af sagerne om ledsagelse til voksne med handicap

26.04.2024

Ankestyrelsens nye handicapsagsbarometer har taget temperaturen på sagsbehandlingen i landets kommuner i sager om ledsagelse efter servicelovens § 97. Barometret viser, at kommunerne generelt har svært ved at vurdere, hvornår en borger skal have hjælp til ledsagelse.

Engagerede medarbejdere i Ankestyrelsen arbejder for klima og bæredygtighed

24.04.2024

Ankestyrelsens Bæredygtighedsråd er med til at sikre et vedvarende fokus på grøn omstilling. Rådets rapport for 2023 fortæller blandt andet om tiltag, der har ændret knap 600 medarbejderes adfærd fx ved at indføre genbrugspapir i printere.

Udvidet mulighed for at stå på både national og international venteliste til adoption

23.04.2024

Den 17. april 2024 trådte en regelændring i kraft i bekendtgørelsen om adoption, der gør det muligt for godkendte ansøgere at stå på venteliste til både national og international fremmedadoption, selvom DIA (Danish International Adoption), har sendt ansøgernes sag til afgiverlandet.

Ankestyrelsen har ændret praksis vedrørende forældres følgeudgifter til afløsnings- og aflastningsordninger for børn

16.04.2024

Med principmeddelelse 25-23 har Ankestyrelsen ændret praksis hvad angår følgeudgifter til afløsning og aflastning på børnehandicapområdet, så den svarer til praksis på voksenhandicapområdet. Borgere, der mener, at deres sag skal genoptages, kan enten kontakte Ankestyrelsen eller kommunen.

Ny stikprøveundersøgelse viser, at Ankestyrelsen er enig med kommunerne i to tredjedele af sagerne om sanktioner for udeblivelse fra et tilbud eller en jobsamtale

12.04.2024

Ankestyrelsen har i en ny praksisundersøgelse set på sager, hvor kommunerne har sanktioneret en aktivitetsparat eller jobparat borger, der er udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale. Undersøgelsen viser at især sager om aktivitetsparate borgere er en udfordring for kommunerne.

Ny undersøgelse: Ny bestemmelse har betydning for kommunernes forberedelse af overgang til voksenlivet for unge med funktionsnedsættelse

11.04.2024

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes erfaringer og praksis med at forberede overgangen til voksenlivet for unge med funktionsnedsættelse. Halvdelen af landets kommuner oplever, at den nye bestemmelse har betydning for, at de kommer i gang med at forberede overgangen til voksenlivet for unge med funktionsnedsættelse, når den unge fylder 16 år.

Læringsforløb om de generelle sagsbehandlingsregler, kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance opkvalificerer kommuner

26.03.2024

Et læringsforløb til ti udvalgte kommuner har haft fokus på at opkvalificere behandlingen af sager på området for kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance (BPA). Læringsforløbet indgår i en række initiativer, der skal styrke retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.

Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen

20.03.2024

Her kan du se Ankestyrelsens seneste principmeddelelser.

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, marts 2024

13.03.2024

En ny principmeddelelse skal gøre det nemmere for kommuner at vurdere, om en udbetaling fra arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt. Læs mere om principmeddelelsen i dette nyhedsbrev, hvor vi også beskriver, hvordan kommunerne skal forvalte sygedagpengelovens regler om selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær. Læs også om en ny principmeddelelse på arbejdsskadeområdet, der fastslår, at tilskadekomne ikke kan få kompensation for det samme varige mén to gange, og om vores tilbud til kommunerne om e-læring.

DIA behandler ikke sager om aktindsigt i egen adoptionssag

07.03.2024

DIA har oplyst Ankestyrelsen om, at DIA ikke behandler henvendelser om indsigt i egen adoptionssag (aktindsigt).

Årsrapporten 2023 for Klagenævnet for Specialundervisning

29.02.2024

Rapporten giver et overblik over antallet af modtagne klager, afsluttede klagesager, realitetsbehandlede klagesager og sagsbehandlingstid.

Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i størstedelen af vores kommunale sager er steget til otte måneder

29.02.2024

Ankestyrelsen har i de senere år modtaget flere sager inden for stort set alle klagesagsområder. Antallet af indkomne sager er nu på så højt et niveau, at du kan opleve en længere sagsbehandlingstid af din sag end tidligere.

Status på Ankestyrelsens rolle og handlinger i forbindelse med Danish International Adoptions afvikling af organisationens virke som formidler af internationale adoptioner

12.02.2024

Ansøgere, der har accepteret matching, fortsætter deres sag i Danish International Adoption(DIA). Flere forhold gælder for øvrige ansøgere.

Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen

02.02.2024

Her kan du se Ankestyrelsens seneste principmeddelelser.

Samtlige kommuner vil få præciseret gældende lovgivning og praksis om at involvere sig i udenrigspolitiske anliggender

26.01.2024

Det er det kommunale tilsyn, der vil præcisere gældende lov om udenrigspolitiske anliggender. Det sker, efter at tilsynet har modtaget flere henvendelser om kommuner, der involverer sig i udenrigspolitiske anliggender.

Ny undersøgelse om adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne

25.01.2024

Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne viser blandt andet, at formidlingen var præget af et ureguleret formidlingssystem og en uheldig incitamentsstruktur, hvor store pengebeløb blev overført mellem de danske og sydkoreanske organisationer i forbindelse med adoptionerne.

Aktuel status på Ankestyrelsens rolle og handlinger i forbindelse med Danish International Adoptions afvikling af organisationens virke som formidler af internationale adoptioner

24.01.2024

Danish International Adoption (DIA) har den 16. januar 2024 meddelt, at bestyrelsen har besluttet at afvikle formidlingen af internationale adoptioner på baggrund af sanktioner fra Ankestyrelsen og Social- Bolig og Ældreministeriet.

Sidst opdateret 08.12.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring