Nyheder
Danish International Adoption overdrager deres opgaver til staten
Danish International Adoption (DIA) har den 30. september 2024 meddelt, at de ønsker at overdrage deres opgaver til staten. Social- og Boligministeriet vil gå i gang med arbejdet med at muliggøre en overdragelse af opgaverne til Ankestyrelsen.
Hele 96 kommuner klar til faglige temadage på handicapområdet
I samarbejde med Social- og Boligstyrelsen afholder Ankestyrelsen to kompetencegivende temadage på handicapområdet mandag den 30. september og tirsdag den 1. oktober. Det sker på Nyborg Strand med over 1000 sagsbehandlere og faglige ledere fra 96 af landets kommuner.
Ankestyrelsen reducerer sin telefontid
Ankestyrelsen reducerer sin telefontid, så vi fremover har lukket for telefoniske henvendelser om onsdagen.
Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 september 2024
Vigtig information, når kommunen afgør sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn. Læs også om kvalitetsstandarder – en forventningsafstemning mellem borger og kommune; Kommuner skal opfordre forældre med dansk som andetsprog til at bruge tolk, når de deltager i undersøgelser af deres kompetencer og om Ankestyrelsens omgørelsesprocent i 1. halvår 2024.
To undersøgelser på børne- og voksenhandicapområdet viser kommunernes udfordringer med at sikre borgernes retssikkerhed på handicapområdet
Ankestyrelsen har i to delundersøgelser undersøgt udfordringer med forvaltningen af en lang række bestemmelser på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet. Kommuner, interessenter og borgere har fortalt, hvilke udfordringer de oplever på børne- og voksenhandicapområdet, og hvilke løsninger de mener, der kan forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap. Undersøgelserne er en del af en samlet retssikkerhedsundersøgelse. Undersøgelsen indgår i retssikkerheds-initiativerne på handicapområdet, som er aftalt med SSA-aftalen for 2022-2025.
Nyt redskab kan styrke kommuners faglige tilsyn på handicapområdet
Et nyt redskab kan styrke kommuners faglige ledelsestilsyn med sagsbehandling på børne- og voksenhandicapområdet. Redskabet er udviklet i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, Ankestyrelsen og tre kommuner.
Flere sager om kommuners overholdelse af forsyningspligten
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har flere sager, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten.
Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen
Her kan du se Ankestyrelsens seneste principmeddelelser.
Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i størstedelen af vores arbejdsskadesager er steget til otte måneder
Ankestyrelsen har i de senere år modtaget flere sager inden for stort set alle klagesagsområder og nu også på arbejdsskadeområdet. Antallet af indkomne sager er på så højt et niveau, at du kan opleve en længere sagsbehandlingstid i din sag end tidligere.
Ankestyrelsen har gennemgået kommunernes behandling og opfølgning på danmarkskortet for 2023, og flere kommuner overholder lovgivningen
Ankestyrelsen har nu gennemgået kommunernes behandling af og opfølgning på Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2022. I forhold til 92 kommuner har styrelsen fundet, at der ikke er anledning til at foretage yderligere.
Henvendelser fra oprindelig slægt i internationale adoptionssager
Er du adopteret fra udlandet til Danmark før 8. august 2003, kan det være relevant for dig at kontakte Ankestyrelsen, hvis du ønsker at vide, om din oprindelige slægt har forsøgt at kontakte dig i perioden 1987 til 8. august 2003.
Ny redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Den nye redegørelse for 2023 viser, at der er sket en lille stigning i andelen af ændrede og omgjorte sager i forhold til 2022. Det skyldes dog en ændret registreringspraksis i Ankestyrelsen. Reelt er både ændrings- og omgørelsesprocenten faldende.
Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3 juni 2024
Nyt pilotprojekt skal afhjælpe, at Ankestyrelsen ofte skal indhente manglende sagsakter i beskæftigelsessager. Læs også om handicapbarometret 2023, vores læringsforløb i generelle sagsbehandlingsregler, undersøgelser af kommunernes brug af sanktioner, og hvorfor børn og unge rømmer fra anbringelsesstedet, og endelig beskriver vi sammenhængen mellem Ankestyrelsens strategi og e-læring.
Driftsforstyrrelser mandag den 17. juni kan have skabt problemer med bilag i vores breve
Mandag den 17. juni har vi beklageligvis konstateret, at der er modtagere af vores breve, som ikke kan åbne de bilag, som vi har sendt med.
Børnesagsbarometret 2024 – Der er ikke væsentlige ændringer i kvaliteten af kommunernes sagsbehandling om udsatte børn og unge
Ankestyrelsen har for femte år i træk udgivet Børnesagsbarometret. I år har vi gennemgået sager fra samme kommuner, som deltog i år 2021. Vi kan derfor se, hvordan kvaliteten i sagsbehandlingen har udviklet sig de sidste fire år. Når vi sammenholder hovedresultaterne fra rapporterne i 2021 og 2024 på relevante sagsområder, ser vi ikke væsentlige ændringer i kvaliteten af sagsbehandlingen for udsatte børn og unge i de deltagende kommuner.
Ankestyrelsens årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg 2023
Ankestyrelsen har netop offentliggjort sin tiende årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg. Redegørelsen giver et samlet overblik over Ankestyrelsens praksiskoordinering og sagsbehandling i 2023.
Ny udtalelse fra det kommunale tilsyn: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap
Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen er kommet med en udtalelse om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.
Ny undersøgelse: Børn og unge rømmer, når de ikke føler sig lyttet til eller forstået af personalet på deres anbringelsessted
Ankestyrelsen har undersøgt børn og unges perspektiver på, hvad der kan være årsager til, at børn eller unge rømmer fra deres anbringelsessted. Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til, at børn og unge rømmer fra anbringelsessteder. Det kan blandt andet handle om, at de unge har en oplevelse af, at personalet på deres anbringelsessted ikke lytter til dem og ikke møder dem med omsorg i de udfordringer, som de står i. Undersøgelsen viser også, at hvis en ung har rømmet gentagne gange, kan det føre til ændringer i den unges anbringelsessituation.
Få styrket sagsbehandlingen igennem et samarbejde med taskforcen på handicapområdet
Landets kommuner har nu mulighed for at ansøge om et taskforceforløb med fokus på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Deltag i et uforpligtende informationsmøde i august.
Ankestyrelsen sender høring til Danish International Adoption
Ankestyrelsen har i dag sendt en høring til Danish International Adoption (DIA) vedrørende samarbejdet med Sydafrika.
Ankestyrelsen holder lukket grundlovsdag
I anledning af grundlovsdag holder Ankestyrelsen lukket den 5. juni.
Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2 maj 2024
I to nye principmeddelelser beskriver vi henholdsvis fordeling af orlov med ret til barselspenge, når forældre ikke bor sammen på fødselstidspunktet, og at skader, der sker under transport til og fra arbejde, undtagelsesvist kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Læs også om forhandlingspligten, når personer med handicap søger en offentlig stilling med fortrinsadgang, ventetid på levering af handicapbiler og vores omgørelsesprocent for 2023, samt at Ankestyrelsen modtager markant flere sager.
Ankestyrelsen holder Kristi Himmelfartslukket
I anledning af Kristi Himmelfartsferien holder Ankestyrelsen lukket.
Handicapsagsbarometer: Der er fejl med væsentlig betydning for rigtigheden i 47 procent af sagerne om ledsagelse til voksne med handicap
Ankestyrelsens nye handicapsagsbarometer har taget temperaturen på sagsbehandlingen i landets kommuner i sager om ledsagelse efter servicelovens § 97. Barometret viser, at kommunerne generelt har svært ved at vurdere, hvornår en borger skal have hjælp til ledsagelse.
Engagerede medarbejdere i Ankestyrelsen arbejder for klima og bæredygtighed
Ankestyrelsens Bæredygtighedsråd er med til at sikre et vedvarende fokus på grøn omstilling. Rådets rapport for 2023 fortæller blandt andet om tiltag, der har ændret knap 600 medarbejderes adfærd fx ved at indføre genbrugspapir i printere.
Udvidet mulighed for at stå på både national og international venteliste til adoption
Den 17. april 2024 trådte en regelændring i kraft i bekendtgørelsen om adoption, der gør det muligt for godkendte ansøgere at stå på venteliste til både national og international fremmedadoption, selvom DIA (Danish International Adoption), har sendt ansøgernes sag til afgiverlandet.
Ankestyrelsen har ændret praksis vedrørende forældres følgeudgifter til afløsnings- og aflastningsordninger for børn
Med principmeddelelse 25-23 har Ankestyrelsen ændret praksis hvad angår følgeudgifter til afløsning og aflastning på børnehandicapområdet, så den svarer til praksis på voksenhandicapområdet. Borgere, der mener, at deres sag skal genoptages, kan enten kontakte Ankestyrelsen eller kommunen.
Ny stikprøveundersøgelse viser, at Ankestyrelsen er enig med kommunerne i to tredjedele af sagerne om sanktioner for udeblivelse fra et tilbud eller en jobsamtale
Ankestyrelsen har i en ny praksisundersøgelse set på sager, hvor kommunerne har sanktioneret en aktivitetsparat eller jobparat borger, der er udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale. Undersøgelsen viser at især sager om aktivitetsparate borgere er en udfordring for kommunerne.