Forældre, der modtager støttende indsatser efter barnets lov § 32 (tidligere servicelovens § 52), har nu mulighed for at få genoptaget visse sager om følgeudgifter
Vi har desværre ikke mulighed for selv at finde de relevante sager, og derfor kan vi ikke selv genoptage sagerne.
Sager, der er omfattet af praksisændringen
Praksisændringen betyder, at forældre, som har udgifter som følge af, at der er iværksat en støttende indsats, først skal have vurderet deres mulighed for støtte efter barnets lov § 35 (tidligere servicelovens § 52 a).
Praksisændringen betyder også, at hvis kommunen vurderer, at der ikke kan gives økonomisk støtte efter reglerne i barnets lov § 35, stk. 4, nr. 1, skal kommunen dernæst vurdere, om der er mulighed for at dække udgiften efter barnets lov § 86 (tidligere servicelovens § 41). Det kan fx være, fordi det vurderes, at forældremyndighedsindehaver selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne.
Som følge af Ankestyrelsens tidligere praksis kan der være borgere, som alene har fået behandlet deres sag efter barnets lov § 86, og som kunne have opnået en bedre retsstilling, hvis sagen først var blevet behandlet efter barnets lov § 35.
I sager, hvor Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse om afslag efter barnets lov § 35, vil der efter den tidligere praksis derudover kunne være tilfælde, hvor sagen burde have været hjemvist til kommunens stillingtagen efter barnets lov § 86.
Da det ikke kan udelukkes, at disse borgere kunne have opnået en bedre retsstilling, skal sådanne sager genoptages.
Borgere kan kontakte os
Det er den myndighed, der senest har afgjort sagen, der skal se på den igen.
Ankestyrelsen kan ikke ved en søgning i styrelsens journalsystemer identificere de sager, der er omfattet af praksisændringen.
Borgere, der mener, at deres sag skal genoptages, kan derfor kontakte Ankestyrelsen. Er den seneste afgørelse truffet af kommunen, skal borgere dog kontakte kommunen.
Eventuelle efterbetalingskrav vil som udgangspunkt være omfattet af den almindelige forældelsesfrist på tre år. Det betyder, at et eventuelt efterbetalingskrav som udgangspunkt er forældet, hvis borgeren kunne have krævet beløbet betalt på et tidspunkt, der ligger mere end tre år fra offentliggørelsen af principmeddelelse 12-25.