Undersøgelse om kommunernes arbejde med at tilbyde støtte til forældre til anbragte børn og unge

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes erfaringer med at bevilge støtte til forældre til anbragte børn og unge og med at udarbejde forældrehandleplaner og helhedsorienterede planer efter barnets lov. Den nye undersøgelse viser, at forældres brug af støttepersoner kan bidrage til at forbedre samarbejdet mellem kommunen og forældrene, og at kommunerne ikke har en ensartet praksis for at tilbyde anden støtte til forældrene såsom eksempelvis familiebehandling og psykologhjælp.

Det varierer, om forældrene ønsker en støtteperson

Kommunerne har forskellige erfaringer med forældres brug af støttepersoner efter barnets lov § 75. Nogle forældre accepterer støtten tidligt i anbringelsesforløbet, mens andre først tager imod den senere. Andre forældre ønsker ikke at tage imod støtte fra kommunen og fravælger muligheden for støtteperson.

Støttepersoner kan forbedre samarbejdet mellem forældre og kommunen

Kommunerne oplever, at støttepersoner kan forbedre samarbejdet mellem forældrene og myndigheder ved at fungere som brobyggere og rådgivere. Støttepersoner hjælper forældrene med at forstå kommunens beslutninger og navigere i anbringelsesforløbet. Der kan dog opstå udfordringer, hvis støttepersonerne er fra forældrenes eget netværk, da de kan blive for følelsesmæssigt involverede eller kan mangle relevant socialfaglig- og juridisk viden. Kommunerne vurderer derfor, at professionelle støttepersoner ofte er bedre egnede til at fremme samarbejdet.

Anden støtte såsom psykologhjælp tilbydes i begrænset omfang

I forhold til barnets lov § 76 varierer kommunernes støttetilbud. Nogle kommuner tilbyder kun støttepersoner efter § 75, mens andre kommuner også bevilger støtte efter § 76 og har et bredere udvalg af indsatser som familiebehandling, psykologhjælp og økonomisk støtte til samvær. Kommunerne bevilger oftest familiebehandling og psykologstøtte.

Tidspunktet for kommunens tilbud om støtte afhænger af forældrenes ønsker om at samarbejde og barnets alder. Visse former for psykologhjælp eller familiebehandling kan kommunerne afslå, hvis de vurderer, at støtten ikke har direkte betydning for barnet, eller hvis der ikke er udsigt til hjemgivelse. Kommunerne kan i stedet tilbyde støtte rettet mod samværet med barnet.

Handleplaner fungerer bedst i et velfungerende samarbejde mellem forældrene og kommunen

Kommunernes erfaringer med handleplaner efter §§ 77-78 viser, at de fungerer bedst, når der er et tillidsfuldt samarbejde mellem dem og forældrene. Nogle kommuner anvender værktøjet ’åben dialog’ for at inddrage forældrene mere aktivt i udarbejdelsen.

Læs undersøgelsen