Nyhedsbrev 9/2020
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud til virksomheden om at foretage en konstruktionsberegning for stilladset på byggepladsen.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der skulle foreligge en konstruktionsberegning af det opstillede stillads, der indeholdt en specifikation over den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skulle indeholde en styrke- og stabilitetsberegning.
Nævnet lagde vægt på, at stilladset ikke var opsat efter standardopstillingen, idet der var anvendt forskellige delkomponenter.
Nævnet lagde også vægt på, at virksomheden ikke havde foretaget en konstruktionsberegning af stilladset.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud til virksomheden om straks at sørge for, at ansatte ikke udsættes for hånd- og armvibrationer i et sundhedsskadeligt omfang.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med vinkelsliber til udfræsning af fuger på arbejdsstedet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skyldtes, at den daglige aktions- og grænseværdi for vibrationseksponering blev overskredet ved arbejdet.
Nævnet lagde vægt på, at der i gennemsnit blev arbejdet 4,75 timer om dagen med vinkelsliberen, og at vinkelsliberen med fræsejern blev anvendt størstedelen af tiden.
Nævnet lagde også vægt på, at arbejde med fræsejern medfører mindst samme vibrationseksponering som ved brug af vinkelsliber, svarende til 6,5 m/s2. Hertil er der en usikkerhed på 1,5 m/s2.
Det var nævnets vurdering, at usikkerheden på 1,5 m/s2 som udgangspunkt skal lægges til, hvormed både grænse- og aktionsværdien for tilladte vibrationseksponeringer, som de ansatte blev udsat for ved tilsynsbesøget, var overskredet.
Et mindretal på 2 af nævnets medlemmer fandt, at der ikke var tilstrækkeligt dokumentation for, at ansatte blev udsat for hånd- og armvibrationer i et sundhedsskadeligt omfang.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud til virksomheden om at etablere en arbejdsmiljøorganisation med mindst en arbejdsmiljøgruppe og et arbejdsmiljøudvalg.
Nævnet vurderede, at de unge, der var ansat til at ekspedere kunder, gøre rent og lave burgere, var ansatte, der skulle tælle med i forhold til krav om etablering af en arbejdsmiljøorganisation.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden havde 45 ansatte i hele virksomheden, hvoraf 35 eller flere ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere, uden at have en arbejdsmiljøorganisation.
Nævnet lagde også vægt på, at de unge ansatte varetog virksomhedens sædvanlige drift ved arbejdsopgaver, som virksomheden vedvarende var afhængig af personale til.
Nævnet lagde hertil vægt på, at der var indgået en ansættelseskontrakt med de unge deltidsansatte, ligesom de var underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse og kontrol med arbejdets udførelse.
Nævnet præciserede, at det ikke var afgørende for vurderingen af, hvem der skulle medregnes, at de ansatte kunne sige nej til arbejdet.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede afgørelse med påbud om at beregne og dokumentere molvægten af epoxyindholdsstofferne i et produkt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ikke var hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen til, at Arbejdstilsynet kunne give virksomheden et påbud om at beregne og dokumentere molvægten af epoxyindholdsstofferne i et produkt, herunder stille krav om at medsende opdateret dansk sikkerhedsblad.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden havde købt et produkt, som de havde anvendt i overensstemmelse med sikkerhedsdatabladet, som de modtog fra producenten.
Efter REACH forordningen og CLP forordningen er det producenten/leverandøren, der skal udarbejde sikkerhedsdatablade og har ansvaret for, at mærkning og klassificering af produktet, herunder at oplysningerne i sikkerhedsdatabladet, er korrekte.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens forebyggende tiltag på tilsynstidspunktet ikke i tilstrækkelig grad forbyggede risikoen for vold og trusler om vold, da de ansatte ikke i tilstrækkeligt omfang fulgte de retningslinjer, de var oplært og instrueret i, til håndtering af potentielt truende/voldelige kunder.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke var en systematisk og tilstrækkelig indøvet fremgangsmåde i at undgå eskalation i konflikter, så de ansatte pr. automatik handlede efter den instruktion, som de havde modtaget.
Det blev understøttet af den konkrete hændelse, hvor den ansatte, i stedet for at fjerne sig fra en aggressiv kunde og tilkalde en leder eller en anden ansat, valgte at følge efter kunden for igen at insistere på, at denne skulle tale ordentligt til ansatte i varehuset eller forlade varehuset. Den ansatte udsatte sig herved for en risiko for at komme til skade.
Der var beskrevet situationer, hvor varehusets kunder blev utilfredse eller stjal, og hvor situationen potentielt kunne eskalere eller var eskaleret. Der skete ikke en registrering af
tilfældene med de eskalerende situationer, hvilket kunne give varehuset et overblik over trusler om vold, der kunne hjælpe med at forebygge nye tilfælde.
Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer fandt, at afgørelsen burde ophæves, idet det ikke var dokumenteret, at arbejdsgiver ikke havde opfyldt sin pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risiko for vold i arbejdet. Mindretallet bemærkede, at virksomhedens høringssvar viste, at der både var en systematisk planlægning af arbejdet, løbende og relevant instruktion, og at der blev ført tilsyn. Den ansatte handlede i direkte modstrid med instruktionen.