Nyhedsbrev 7/2020
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at sikre, at arbejde og færdsel i forbindelse med montage af æggebakkeløfter på arbejdsstedet sker sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med montage af æggebakkeløfter på arbejdsstedet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført tilstrækkelig sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at der var betydelig fare for, at genstande kunne falde ned i hovedet på en ansat og pådrage alvorlige hovedtraumer og sårskader.
Nævnet lagde vægt på oplysningen om, at den ansatte havde hjulpet en montør med at montere en æggebakkeløfter hos en kunde, og at der i den forbindelse var sket en arbejdsulykke.
Montøren, som stod på en sakselift 5 meter over den ansatte, tabte et vinkeljern, som den ansatte fik i hovedet. Den ansatte faldt bagover og besvimede, idet han ramte et vinkeljern på gulvet med hovedet.
Nævnet fandt, at det forhold, at den ansatte assisterede i arbejdet med at montere en æggebakkeløfter fra firmaet, ikke var en handling, der var uden saglig tilknytning til arbejdet.
Det var i den forbindelse uden betydning, hvorvidt den ansatte eventuelt måtte have handlet i strid med virksomhedens instruktion.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om, at arbejde med opstilling af tavlevogne ved opsamling af tabt gods, afhjælpning af skader på vej og udstyr samt afmærkning og trafikregulering ved uheld, planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med opstilling af tavlevogne ved opsamling af tabt gods, afhjælpning af skader på vej og udstyr samt afmærkning og trafikregulering ved uheld ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at der i forbindelse med opstilling af to tavlevogne, var en periode, hvor de ansatte var udsat for påkørselsrisiko uden tilstrækkelig beskyttelse.
Nævnet vurderede, at der var risiko for påkørsel af ansatte og materiel, samt at udslyngede løsdele fra påkørsel kunne ramme ansatte, når de ansatte færdedes tæt ved opstillede tavlevogne.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den ansatte udførte arbejde med opstilling af en tavlevogn på en motorvej, og at tavlevognen blev påkørt bagfra af en bilist med høj fart. Den ansatte blev ramt på benene og slynget ud på marken ved siden af motorvejen.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at virksomheden havde fulgt ”Vejledning om indsats på motorveje”. Arbejdsgiveren har, uanset arbejdet blev udført efter de gældende vejregler, ansvar for at sørge for, at arbejdet bliver udført forsvarligt under overholdelse af arbejdsmiljølovens regler.
Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer fandt, at arbejdsgiveren havde foretaget en udvidet og konkret sikkerhedsvurdering og overholdt alle sikkerhedsregler og beskyttelsesanbefalinger i forhold til at sikre, at arbejdet kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der var derfor efter mindretallets opfattelse ikke grundlag for et påbud.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud med den præcisering, at virksomheden skulle sikre, at der i arbejdspladsvurderingen (APV’en) på arbejdspladsen indgik en vurdering af de farlige stoffer og materialer m.m., herunder udfærdige en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der blev anvendt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der fandtes farlige stoffet på arbejdspladsen. Der skulle derfor i arbejdspladsvurderingen være indgået en vurdering af stoffernes farlige egenskaber m.m., herunder en fortegnelse over de faremærkede kemiske stoffer med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade.
Nævnet lagde vægt på, at der var ansatte, der anvendte faremærkede stoffer og materialer, og at virksomheden ikke havde lavet en kemisk risikovurdering over de farlige stoffer og materialer, der i øvrigt fandtes og blev brugt på arbejdspladsen.
Nævnet bemærkede, at påbuddet var upræcist formuleret, men at dette ikke havde betydning for afgørelsens gyldighed. Det havde heller ikke haft en betydning for virksomhedens forståelse af påbuddet.
Nævnet bemærkede også, at den manglende skriftlige parthøring ikke kunne føre til ophævelse af påbuddet, da Arbejdstilsynets partshøring kunne ske mundtligt såvel som skriftligt. Når der er tale om oplysninger af overskuelig og enkel karakter, kan partshøring således foretages på stedet under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg ved, at en virksomhedsrepræsentant får mulighed for at kommentere oplysningerne. Det fremgik af besøgsrapporten, at virksomhedens direktør og den tekniske chef ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg selv gav oplysningerne, som ligger til grund for afgørelsen.
Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde partshørt virksomheden. Arbejdstilsynets afgørelse og genvurdering rummede endvidere så mange fejl og mangler, at påbuddet burde ophæves.