Komiteen konkluderer, at der har været systematisk ulovlig og uetisk adfærd i den internationale adoptionsformidling i Bangladesh, Brasilien, Colombia, Indonesien og Sri Lanka. Konklusionen er baseret på oplysninger, som de hollandske myndigheder og organisationer gennem tiden har været i besiddelse af, samt avisartikler, dokumenter fra de enkelte lande og interviews med de daværende aktører på området i Holland og i udlandet.
Generelt bekræfter oplysningerne billedet af, at adoptionsformidlingen i 1970’erne og 1980’erne ikke var så velreguleret som i dag. Derudover var tilsynet med de formidlende organisationer ikke så tæt, hvilket skabte rum for ulovlig og uetisk adfærd i de internationale adoptioner.
Den hollandske komite konkluderer, at der virker til at have været ulovlige forhold på et systematisk niveau i hele formidlingens historie frem til i dag.
Komiteen baserer denne konklusion på, at der er fundet tegn på ulovlige forhold i formidlingen fra samtlige de lande, som komiteen har modtaget oplysninger om. De ulovlige forhold er konstateret frem til i dag på trods af implementeringen af Haagerkonventionen i 1998.
Komiteen har i sine undersøgelser fundet tegn på ulovlige forhold efter 1998 i yderligere 18 lande ud over de fem, som komiteen oprindeligt fik til opgave at undersøge. Blandt disse lande har den danske formidlende organisation, Danish International Adoption (DIA), et aktivt samarbejde med Indien, Taiwan, Thailand, Sydkorea og Sydafrika.
Rapporten konkluderer, at der i den internationale adoptionsformidling er en væsentlig risiko for krænkelser af de adopteredes ret til blandt andet selvbestemmelse og egen historie.
Rapporten konkluderer desuden, at de ulovlige forhold i adoptionerne har haft konsekvenser for de adopterede. Det fremgår af rapporten, at mange adopterede har mistet muligheden for at kende deres egen historie, hvilket kan resultere i smerte og sorg.
Komiteen peger på ligheder mellem international adoptionsformidling og andre former for familiedannelse og understreger, at samme risiko for krænkelser gør sig gældende ved kommercielle surrogatforhold.
Komiteen begrunder sin anbefaling om et moratorium med, at det nuværende system for international adoption med private aktører fortsat indebærer en risiko for ulovlige forhold.
Komiteen peger på, at der skal opbygges et system, hvor tilsynet er tilstrækkeligt både i Holland og i afgiverlandene.
Komiteen udtrykker dog samtidig tvivl om, hvorvidt det er muligt at opbygge sådan et system for formidlingen. Det baserer komiteen på erfaringerne med de tiltag, der allerede har været sat i værk for at skærpe reguleringen af det nuværende system, men som ikke har kunnet forhindre ulovlige forhold.
Komiteen anbefaler også, at der oprettes et uafhængigt ekspertisecenter med viden om identitetsspørgsmål, ”root search” og konsekvenserne af krænkelser i forbindelse hermed (aftercare). Centeret vil kunne hjælpe blandt andet adopterede med at få aktindsigt i deres papirer, søgen efter rødder, og at få relevant psykologisk og juridisk bistand.
