Spørgsmål og svar

For at jeres adoptivbarn kan få dansk statsborgerskab, skal jeres adoption anerkendes efter dansk ret. Ankestyrelsen er den myndighed i Danmark, der kan anerkende adoptionen. Herefter skal I sende en ansøgning om statsborgerskab til Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

En udenlandsk adoption kan anerkendes i Danmark, hvis

• I på ansøgnings-/adoptionstidspunktet har fast bopæl og varig tilknytning (domicil) i det pågældende land,
• adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en dansk adoption
• og adoptionen ikke er åbenbart uforenelig med grundlæggende danske principper for adoption.
• Til brug for Ankestyrelsens vurdering af jeres domicil skal I besvare 11 spørgsmål.

Se spørgsmålene her.

I skal også indsende de originale adoptionspapirer og barnets originale fødselsattest eller bekræftede kopier af disse dokumenter. Det er kun den udstedende myndighed, der kan bekræfte en kopi. Dokumenterne skal være oversat til dansk eller engelsk, og oversættelsen skal være bekræftet af en offentlig myndighed eller af en uddannet translatør el. lign. Det gælder dog ikke dokumenter, der er skrevet på et af de nordiske sprog. Dokumenter, der er udstedt i nogle lande, skal desuden være legaliseret.

I kan læse mere om legalisering og bekræftede kopier her.

I kan finde svar på spørgsmål om statsborgerskab ved at tage kontakt til Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet eller finde svar på ministeriets hjemmeside. Barnet skal være dansk statsborger for at kunne få udstedt et dansk pas.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

En ansøgning om adoption skal indgives i det land, hvor I har jeres faste og varige tilknytning (domicil).

Ankestyrelsen vil derfor tage stilling til, hvor I - efter styrelsens vurdering - har domicil, når I søger om adoption.

Det betyder, at hvis I har domicil i Danmark, kan en adoption gennemført i udlandet ikke anerkendes i Danmark, fordi I så skal adoptere efter danske regler og gennem de danske myndigheder.

For at kunne undersøge, hvor I har domicil, beder Ankestyrelsen jer oplyse:

1. Hvornår I flyttede til udlandet?
2. Har I boet i udlandet siden? (Uddyb gerne, hvis I har boet i flere lande)
3. Hvad er baggrunden for jeres ophold i udlandet? (Uddyb gerne)
4. Hvad er jeres arbejdsmæssige tilknytning til udlandet og Danmark? (Uddyb gerne, herunder om der er tale om udstationeringer eller lokale ansættelsesforhold i udlandet)
5. Hvor længe har I opholds- og arbejdstilladelse i udlandet, og hvor længe har I haft den?
6. Ejer I fast ejendom i udlandet og/eller i Danmark?
7. Har I lejet bolig i udlandet og/eller Danmark? Hvis ja, i hvilket land og i hvilken periode?
8. Er I skattepligtige i udlandet og/eller Danmark (Uddyb gerne
9. Hvor ofte og hvor længe I holder ferie i Danmark?
10. Har I planer om at vende tilbage til Danmark - og i givet fald hvornår? (Uddyb gerne)
11. Hvor og hvornår ansøgte I om adoption i udlandet? (Oplys land, myndighed og dato)

I er velkomne til at sende en mail med jeres svar til Ankestyrelsen. Hvis I ikke har en dansk e-boks, skal I huske at oplyse en postadresse, som vi kan sende svar til, hvis I ikke skriver til os via sikker mail.

I kan også vælge at sende sikker mail til Ankestyrelsen. 

Læs om sikre mails til Ankestyrelsen her.

Du kan sende en ansøgning til den myndighed, der har udfærdiget adoptionsbevillingen. Du skal bare vedlægge en kopi af din dåbsattest. 

Hvordan får jeg oplysninger om mine biologiske forældre?
Du skal kontakte kordegnen/sognepræsten i dit fødesogn (fødselsregistreringssted) og bede om en udskrift af ministerialbogen. Her kan du se navne og fødselsdatoer på dine biologiske forældre. Med de oplysninger kan du kontakte folkeregistret, hvor du bor, og få oplyst, hvor de er i dag.

Du kan finde dit fødselsregistreringssted på din dåbsattest.

Svar 1: Hvis adoptivbarnet er fyldt 18 år, er det muligt at ophæve adoptionen, hvis adoptivbarnet og adoptanterne er enige. Adoptivbarnet har samtidig mulighed for at genindtræde i retsforholdet til den/de oprindelige forældre, hvis de giver deres samtykke hertil.

Svar 2: Hvis adoptivbarnet er under 18 år, er det muligt at ophæve adoptionen, hvis adoptanten og adoptivbarnets oprindelige forældre er enige, og ophævelsen er bedst for barnet.

Hvis barnet er over 12 år skal barnet samtykke til den påtænkte ophævelse. Hvis barnet er under 12 år, skal barnet høres om ophævelsen.

Svar 3: Hvis barnet på nuværende tidspunkt er under 18 år og kun havde en forælder, inden adoptionen blev gennemført, er vi meget tilbageholdende med at ophæve adoptionen, idet vi vurderer, at barnet bliver stillet retligt dårligere ved at gå fra to forældre til kun én forælder.

Vi vil oftest vurdere, at barnet har en ideel og økonomisk interesse i, at adoptivforholdet bevares.

Hvis en adoption er blevet ophævet for en person, der er fyldt 18 år, kan den pågældende genindtræde i retsforholdet til den oprindelige slægt, hvis de oprindelige forældre samtykker.

Hvis kun én af den adopteredes oprindelige forældre samtykker, er det muligt at genetablere retsforholdet til denne slægt.

Det er ikke muligt at genindtræde i retsforholdet til sine afdøde oprindelige forældres slægt.

Der skal som hovedregel ske genindtræden ved ophævelse af en adoption, når den adopterede er under 18 år. 

Der findes tre muligheder for familieadoption:

1. Barnet er ansøgerens barnebarn, søskende eller nevø/niece (søskendebarn).
2. Herudover kan der gennemføres familieadoption, hvis der – i stedet for en egentlig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og barnet – er en anden kvalificeret tilknytning mellem ansøgeren og barnet eller mellem ansøgeren og barnets forældre (slægtslignende forhold).
3. Plejebarnsadoption - En ansøgning om adoption af et plejebarn (med eller uden samtykke) kan gennemføres som en familieadoption, hvis barnet har været opfostret hos plejefamilien i mindst 3 år. 

Ansøgninger om familieadoption behandles i Familieretshuset.

Ja, hvis du er samlevende med din kæreste.
Ved samlevende forstås et par, der lever i et stabilt parforhold af ægteskabslignende karakter, uanset køn.

Ved vurderingen af, om der er tale om et sådant samliv i lovens forstand, lægges der vægt på, om de samlevende har haft et sammenhængende samliv af mindst 2½ års varighed, normalt med fælles folkeregisteradresse, umiddelbart op til indgivelsen af ansøgningen om stedbarnsadoption.

Andre elementer, der har betydning for, om forholdet må anses for ægteskabslignende, kan efter omstændighederne også tages i betragtning, herunder om parret har afholdt fælles ferier og fejret højtider sammen, og om de udadtil har optrådt som et par.

Efter adoptionsloven er det et krav, at den, som ønskes adopteret, enten ønskes opfostret hos adoptanten, eller har været opfostret hos adoptanten. Kravet understøtter, at formålet med adoptionen er at etablere et forældre/barn forhold eller bekræfte et allerede bestående forhold. Opfostring kan kun ske, indtil barnet er fyldt 18.

Normalt stilles der krav om, at et barn under 18 år vil kunne bo sammen med ansøgeren i mindst tre år, før det fyldte 18. år.

Hvis barnet er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet, stilles der i praksis krav om, at barnet har boet sammen med ansøgeren i tre år. Under særlige omstændigheder er det er muligt at dispensere fra kravet om tre år.

Derudover er der et krav om, at barnet og stedforælderen allerede inden adoptionen skal have boet sammen i 2 ½ år – dette kaldes samlivskravet.

Samlivskravet har til formål at sikre, at adoptionen kan antages at være bedst for barnet. Der lægges derfor vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet, før adoptionsbevillingen udstedes.  Således at ønsket om adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.

Særlige omstændigheder kan betyde, at kravet til samlivets længde fraviges efter en konkret vurdering.

Find vejledning om adoption her

Hvis du ønsker, at din partner skal være medmor til dit barn, skal du følge reglerne i børneloven. 

Læs børneloven her 

To kvinder, der får et barn sammen, kan ikke længere gennemføre en stedbarnsadoption fra barnets fødsel, men kan i stedet, på lige fod med andre forældrepar, via reglerne i børneloven få fastslået, hvem der er den anden forælder til barnet.

Det er en betingelse, at morens kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller kvindelige partner overfor Familieretshuset skriftligt har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion med sæd fra en donor, og at barnet må antages at være blevet til ved denne behandling. Samtykket skal også indeholde en erklæring om, at den kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller kvindelige partner skal være barnets medmor.

Siden 1. juli 2010 har registrerede partnere kunne ansøge om at blive godkendt som adoptanter på samme måde som ægtefæller.

En ansøgning om godkendelse som adoptant indgives til Familieretshuset.