Adoption uden samtykke
Adoption uden samtykke har det formål at sikre børn, der ellers ville have været anbragt hele deres barndom på grund af deres forældres manglende evne til at varetage omsorgen for dem, en mulighed for en opvækst med stabilitet og kontinuitet.
Sager om adoption uden samtykke inddeles i tre typer af sager. Et barn kan således adopteres uden samtykke,
- hvis barnets forældre er ude af stand til at tage sig af barnet
- hvis barnet har en særlig tilknytning til sine plejeforældre
-
i særlige tilfælde, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det
Når myndigheden vurderer, at et barn burde bortadopteres for at sikre barnet stabilitet i opvæksten, vil det altid blive forsøgt at gennemføre adoptionen som en frivillig adoption med forældrenes samtykke. Kun når forældrene ikke vil medvirke til adoptionen – eller ikke er i stand til at give samtykke til adoptionen – kan der blive tale om adoption uden samtykke.
Forældrene er ude af stand til at tage sig af barnet
Et barn kan adopteres uden samtykke, hvis det er sandsynliggjort, at barnets forældre varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der skal derudover være åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling på grund af forhold i hjemmet.
Barnet har en særlig tilknytning til sine plejeforældre
Et barn kan også adopteres uden samtykke, hvis barnet er så nært knyttet til sine plejeforældre, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning. Det er også en betingelse, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling på grund af forhold i hjemmet eller hos barnet selv.
Er barnets tilknytning til sin plejefamilie på en sådan måde, at det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen, kan adoptionen gennemføres som en familieadoption.
Betingelser for familie- og stedbarnsadoption
Andre tilfælde
Adoption uden samtykke kan ligeledes gennemføres i særlige tilfælde, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.
Et særligt tilfælde er eksempelvis, hvor barnet har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor barnets forældre ikke ønsker at have kontakt til barnet.
En sag om adoption uden samtykke
En adoption uden samtykke kan enten ske som en familieadoption eller som en fremmedadoption.
Ved en familieadoption er det barnets plejefamilie, der ønsker at adoptere barnet. Adoptionen kan som nævnt kun ske, hvis kommunen vurderer, at der er en særlig tilknytning mellem barnet og plejefamilien.
Barnet adopteres gennem en fremmedadoption, når barnets forældre er ude af stand til at tage sig af barnet. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke i disse tilfælde, udvælger Adoptionsnævnet den bedst egnede familie til at adoptere barnet. Familien findes på den nationale liste over godkendte adoptanter. Barnet bliver for det meste midlertidigt placeret hos adoptanterne, inden adoptionen er endelig.
En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, og der stilles derfor store krav til sagsbehandlingen. Det er Ankestyrelsen, der træffer afgørelsen. Det gør Ankestyrelsen på baggrund af en indstilling fra et børne- og ungeudvalg i en kommune. Under sagens behandling skal kommunen beskikke en advokat for barnet og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelt plejeforældrene.
En sag om adoption uden samtykke har oftest dette forløb:
- Børne- og ungeudvalget indstiller til Ankestyrelsen, at et barn adopteres uden samtykke fra forældrene.
- Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption.
- Hvis der er tale om en fremmedadoption, udvælges godkendte adoptanter fra den nationale liste til at adoptere barnet. Adoptanterne accepterer matchet. Barnet bliver midlertidigt placeret hos dem.
- Der udstedes adoptionsbevilling.
Hvis Ankestyrelsens afgørelse ikke indbringes for retten, bliver barnet adopteret med det samme.
I de fleste tilfælde klager de biologiske forældre dog over Ankestyrelsens afgørelse. Mens sagen verserer hos retten, er barnet enten hos sin plejefamilie – den familie, der har søgt om at adoptere barnet, eller også er barnet midlertidigt placeret hos godkendte adoptanter. I en midlertidig placering overtager adoptanterne forældremyndigheden og forsørgelsespligten over barnet. Adoptionen bliver endelig, når der kan udstedes en adoptionsbevilling, fordi retten har stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse.
Hvis retten er uenig med Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption og beslutter, at barnet ikke skal bortadopteres, vil barnet blive i den plejefamilie, der har ønsket at adoptere barnet. I de tilfælde, hvor barnet er midlertidigt placeret, vil den midlertidige placering ophøre. Kommunens børne- og ungeudvalg skal så træffe en ny afgørelse om barnet. Denne gang om anbringelse efter barnets lov. Udgangspunktet er, at den familie, som har haft barnet i midlertidig placering, i stedet bliver barnets plejefamilie.
Her kan du læse mere om midlertidig placering:
Fremmedadoption
En adoption uden samtykke kan gennemføres som en fremmedadoption til godkendte adoptanter, der ikke kender barnet i forvejen, eller hvis tilknytning til barnet ikke er så kvalificeret, at adoptionen er en familieadoption.
Hvis det er godkendte adoptanter, der skal adoptere barnet, er det normalt Adoptionsnævnet, der udvælger en egnet familie til barnet.