Artikler om Beskæftigelse
Artikel: Tilbagebetaling af hjælp ved rejser til udlandet
Kommunen kan kræve, at en borger betaler hjælp tilbage, der er givet, mens borgeren har været bortrejst. I nogle tilfælde kan det også gælde hjælp, der er givet, før rejsen. Det fremgår af en ny principafgørelse.
Artikel: Samarbejde kan skabe færre misforståelser i behandlingen af sager
Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan kommunerne samarbejder internt og eksternt, når de vurderer borgeres uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Samarbejdet fungerer på mange punkter, men der er også udfordringer.
Artikel: Kommunerne træffer korrekte afgørelser i mere end otte ud af ti sager om uarbejdsdygtighed
En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at i 85 procent af sagerne var det korrekt af kommunerne at standse udbetalingen. Undersøgelsen viser også, at kommunerne ikke har inddraget arbejdsgiveren i 27 ud af 45 sager, hvor det var relevant.
Artikel: Kommunerne har en særlig pligt til at vejlede før en sanktion efter aktivloven
Der er en række generelle og konkrete krav til kommunernes vejledning forud for en sanktion efter aktivloven. Ankestyrelsen oplever, at der kan være tvivl om kravene, og derfor gennemgår vi her de generelle krav og vigtigste huskeregler.
Artikel: Kontanthjælp og opholdskommune
Det er opholdskommunen, der skal udbetale kontanthjælp til en borger, der opfylder betingelserne. Efter retssikkerhedsloven er det nemlig opholdskommunen, der er handlekommune. I nogle tilfælde er det dog usikkert, hvilken kommune borgeren opholder sig i.
Artikel: Kassekredit er ikke formue
En kassekredit er ikke formue, når en borger søger om uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det fastslår en ny principafgørelse.
Artikel: Sygedagpenge - tidsbegrænsning influerer på ny sygemelding
Når en borger sygemelder sig igen efter allerede at have modtaget sygedagpenge i 22 uger i de foregående 9 måneder, har vedkommende ikke ret til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.
Artikel: Kommunen kan ikke udsætte udbetaling af sygedagpenge indtil modtagelse af lægeakter
Det er i hvert fald udgangspunktet, der dog, som Ankestyrelsens principafgørelse viser, kan fraviges. Spørgsmålet er, om kommunen kan afvente dokumentation for uarbejdsdygtighed, før den begynder udbetalingen af sygedagpenge. Og svaret er, at kommunen kun i særlige tilfælde har lov til at vente på lægelige akter, inden udbetalingen foretages.
Artikel: Er man uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret?
Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne arbejde på deltid, når den sygemeldtes arbejdsevne ikke er afklaret.
Artikel:Bred vurdering af uarbejdsdygtighed er ens for selvstændige og lønmodtagere
Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til, at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det kan som udgangspunkt først ske efter tre måneder, som det også kan for lønmodtagere.
Artikel: Tre praksisundersøgelser om sanktioner
Kommunerne bruger sanktionsreglerne over for modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp meget forskelligt.
Artikel: Rigtige afgørelser i næsten syv ud af ti sager efter nye regler i sygedagpengeloven
Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommunerne træffer korrekte afgørelser i 69 % af sagerne. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i de fleste af sagerne følger de nye regler om revurdering, henvisning til jobafklaringsforløb og forlængelse af sygedagpengeperioden.
Artikel: To principafgørelser skal ensrette kommunernes praksis om feriegodtgørelse
Det handler om, hvordan feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal trækkes fra i uddannelses- eller kontanthjælpen.
Artikel: Gensidig forsørgelsespligt – afgørelsen skal meddeles begge parter
Når kommunen skal undersøge, om to borgere er samlevende, er det meningen, at den skal følge en bestemt rækkefølge i sagsoplysningen. Det beror på en konkret vurdering, om manglende partshøring medfører ugyldighed. Desuden skal kommunen meddele afgørelsen individuelt til begge parter. Det fremgår af to nye principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Artikel: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste regnes som indtægt
En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp ikke en formue, men en indtægt.
Artikel: Kontanthjælpsreformen har indført tilbud om mentorstøtte
Kommunen skal tilbyde en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager et ret og pligt-tilbud. Hvis personen på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første tilbud, skal vedkommende have en mentor.
Artikel: Kommunerne visiterer generelt unge under 30 år uden uddannelse korrekt
Kommunerne foretager generelt korrekt indplacering af unge under 30 år uden uddannelse som enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Artikel: Kommunerne skal være opmærksomme på reglerne for, hvornår en borger kan fratages hjælp
Hvis en kommune vælger at give en borger fradrag i uddannelseshjælpen, fordi borgeren er udeblevet fra et tilbud, kræver det, at tilbuddet er afgivet i uddannelsespålægget. Kommunerne skal også være opmærksomme på reglerne om aktivitetsparate ydelsesmodtageres rimelige grunde til at udeblive fra tilbud. Her er det blandt andet et krav, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med ydelsesmodtageren, inden den fratager hjælpen.
Artikel: Kommunerne bruger reglerne i reformen af fleksjob og førtidspension
Ankestyrelsen har undersøgt ti kommuners praksis i sager, hvor borgeren får et ressourceforløb, fleksjob eller andre indsatser på området. I 107 ud af 139 sager var afgørelserne i overensstemmelse med regler og praksis.
Artikel: Nye regler for hjælp til tandbehandling – alle kommuner modtager ansøgninger, men flere oplever administrative udfordringer
En ny paragraf i aktivloven skal give kontanthjælpsmodtagere og andre, som modtager ydelserne på uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven, bedre adgang til tandbehandling. Loven trådte i kraft 1. januar sidste år, og Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end 2/3 af kommunerne har udarbejdet interne retningslinjer for administrationen af den nye mulighed for hjælp. Samtidig oplever 2/3 af kommunerne udfordringer forbundet med netop administrationen.
Artikel: De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen
Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. De handler om størrelsen af ydelser til gravide kvinder, gensidig forsørgelsespligt samt bedre vurdering af unges uddannelsesparathed.
Artikel: Virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud – kommunerne skal blive bedre til at udfylde blanketterne
Ankestyrelsen har undersøgt 111 sager om virksomhedspraktik og løntilskud fra 12 kommuner. Undersøgelsen viser, at i hovedparten af sagerne har kommunerne truffet korrekte afgørelser. Men reglerne er ikke blevet fulgt i syv procent af sagerne, og i over en tredjedel af sagerne mangler oplysninger. Det gør, at Ankestyrelsen ikke kan vurdere, om reglerne er blevet fulgt.
Artikel: Kommunerne følger generelt reglerne i sager om afslag på kontanthjælp på grund af formue
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen vurderet 130 sager fra 14 kommuner, hvor kommunerne har truffet afgørelser om afslag på kontanthjælp efter reglen om formue i aktivloven. Undersøgelsen viser, at 116 afgørelser - svarende til 89 procent - er i overensstemmelse med regler og praksis.