Artikel: De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen
Af kontorchef Lone Birgitte Christensen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2014.
Nu er de første principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen kommet,
To reformer
Klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område blev ændret med virkning fra den 1. juli 2013.
Denne reform handlede blandt andet om at effektivisere og styrke borgernes retssikkerhed. Der blev lagt vægt på, at både den enkelte borger og kommunerne kunne få en hurtigere afklaring af principielle sager, fordi sagerne nu kun skulle behandles af en enkelt klageinstans, Ankestyrelsen.
Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. En grundlæggende intention med denne reform var at fokusere på uddannelse. Herudover indeholdt reformen regler om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende og nye regler om sanktioner.
De tre principielle afgørelser, som blev offentliggjort i august 2014, og som du kan læse om i denne artikel, skal være med til at sikre, at praksis efter de nye regler i kontanthjælpsreformen bliver afklaret. At afklaringen kan ske omkring et halvt år efter, at de nye regler er trådt i kraft, var netop et af formålene med reformen af klagesystemet.
De tre principafgørelser vedrører
- ydelser til gravide kvinder,
- den gensidige forsørgelsespligt – og
- visitation til uddannelsesparate.
1) Ydelser til gravide kvinder efter nye regler
Ankestyrelsen har i en principafgørelse behandlet et spørgsmål om ydelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. Det er sket for at fastslå størrelsen af det beløb, der skal udbetales i uddannelseshjælp til gifte eller samboende kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, når de i forvejen forsørger eget barn i hjemmet.
Principafgørelsen ændrede en kommunes afgørelse og fastslog, at en gift eller samboende kvinde, der er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, har ret til at få udbetalt lovens høje beløb i uddannelseshjælp indtil fødslen. Det gælder i den situation, hvor hun i forvejen forsørger eget barn i hjemmet og også opfylder betingelserne for at få udbetalt uddannelseshjælp med et lavere beløb.
Læs Ankestyrelsens principafgørelse 51-14 om uddannelseshjælp - udmåling - gravid – forsørger
2) Gensidig forsørgelsespligt - baggrund
Kontanthjælpsreformen indførte gensidig forsørgelsespligt for samlevende par, der er fyldt 25 år. Det var en del af aftalen, at der skulle være et klart administrationsgrundlag for ordningen, så borgerens retssikkerhed blev sikret – altså at borgere og sagsbehandlere skulle vide, hvornår personer betragtes som samlevende i kontanthjælpssystemet.
Administrationen af reglerne skulle i videst muligt omfang digitaliseres på baggrund af registre, ”så administrationsgrundlaget bliver så klart og enkelt som muligt og fejludbetalinger og socialt snyd forventes reduceret.”, jf. Aftale af 18. april 2013 om en reform af kontanthjælpssystemet.
Gensidig forsørgelsespligt – bofællesskab
I den ene sag, var begge borgere fyldt 25 år og ugifte. De havde fælles bopæl og var ikke slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller søskende. De havde endvidere et fælles barn og havde tidligere været gift med hinanden.
Kommunen havde - ud over at konstatere, at de objektive kriterier for at anse samliv var opfyldt - også henvist til, at borgerne vurderedes at have et ægteskabslignende forhold.
Borgeren, der klagede over kommunens afgørelse, skrev, at hun ikke var samlevende med sin tidligere mand, men at hun var i bofællesskab med ham på grund af sit handicap. Hun kunne ikke klare sig selv og var nødt til at få hjælp til dagens gøremål.
Ankestyrelsen gav kommunen ret i dens afgørelse på grundlag af de objektive kriterier, men bemærkede også, at når de objektive betingelser for samliv er opfyldt, skal kommunen ikke undersøge om der foreligger et ægteskabslignende forhold.
Gensidig forsørgelsespligt – alvorlige sagsbehandlingsfejl
I den anden af de to sager fandt Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse om at anse to borgere som samlevende med gensidig forsørgelsespligt var ugyldig på grund af alvorlige sagsbehandlingsfejl. Ankestyrelsen hjemviste sagerne til ny behandling og afgørelse i kommunen.
Afgørelsen betød, at kommunen først kunne pålægge gensidig forsørgelsespligt, når kommunen havde truffet en ny afgørelse over for borgerne.
Vi henviste til, at kommunens afgørelse ikke var begrundet, og at borgerne ikke var blevet hørt om de oplysninger, som kommunen agtede at lægge til grund for sin afgørelse.
Kommunen havde sendt et partshøringsbrev til alle de borgere, som kunne være berørt af reglerne om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende. Ankestyrelsen bemærkede, at et sådant brev, der er masseudsendt, ikke kan være konkret i forhold til de faktiske oplysninger i den enkelte sag – og det skal et parthøringsbrev være.
3) Visitation – baggrund
Som nævnt ovenfor var det en grundlæggende intention med kontanthjælpsreformen, at flest mulige unge kommer i uddannelse. Derfor blev kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse afskaffet, og der blev i stedet indført en ny ydelse, uddannelseshjælp, på niveau med SU. Aftalepartierne var enige om, at den indledende visitation – altså en afklaring af den unges forhold og egnethed - skulle styrkes væsentligt.
Efter de nye regler skal kommunen give et uddannelsespålæg til de unge, der modtager uddannelseshjælp. De unge, der ikke er uddannelsesparate, kan have ret til et aktivitetstillæg ud over uddannelseshjælpen. En ung skal vurderes som uddannelsesparat, hvis kommunen mener, at vedkommende kan begynde på en uddannelse inden for ca. et år og kan gennemføre uddannelsen på ordinære vilkår.
Kommunen kan også vurdere, at en ung har faglige-, sociale- og/eller helbredsmæssige problemer, der giver behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse. I det tilfælde skal den unge vurderes som aktivitetsparat.
Visitation – uddannelsesparate
I to sager om kommunernes grundlag for at indplacere unge som uddannelsesparate fastslog Ankestyrelsen, at kommunerne burde have givet uddannelsespålæg og nærmere undersøgt oplysninger om de unges helbred, inden der blev foretaget indplacering af de unge som uddannelsesparate.
Ankestyrelsen hjemviste derfor begge sager til fornyet vurdering i kommunen.
I den ene sag havde borgeren gennemført 9. klasse, og kommunen skrev, at det ”på nuværende tidspunkt ikke (kan) udelukkes, at NN kan være klar til at påbegynde uddannelse inden for de næste 12 måneder”.
Imidlertid havde kommunen ikke undersøgt oplysninger i sagen om, at den unge var i et længerevarende behandlingsforløb hos en psykiater, som den unge gik til hver uge, at den unge led af social angst, panikangst og depression samt at der fortsat ikke var fundet medicin, der kunne hjælpe den unge.
Heller ikke den anden sag var tilstrækkeligt oplyst til, at det var muligt at tage stilling til, om den unge havde behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden hun kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Vi lagde vægt på, at kommunen havde visiteret den unge som uddannelsesparat uden at have givet hende et uddannelsespålæg. Den unge havde gennemført en HHX, haft forskelligt arbejde, læst et år på seminarium og læst finansøkonomi. Kommunen havde i sin partshøring inden afgørelsen blot oplyst, at den unge var indplaceret i målgruppen som uddannelsesparat på baggrund af ”en vurdering af dit uddannelsesniveau og din hidtidige beskæftigelse”.
Vi lagde også vægt på, at kommunen ikke nærmere havde undersøgt de oplysninger, som den unge var fremkommet med, blandt andet om at være syg efter at have været udsendt i militærtjeneste, at være diagnosticeret med panikangst og at gå til samtaler på en angstklinik.
Flere principielle afgørelser
Ankestyrelsen forventer i den kommende tid at træffe flere principielle afgørelser på baggrund af de nye regler i kontanthjælpsreformen. De vil blive offentliggjort på ast.dk.
Her kan du tilmelde dig en nyhedsmail med nye principafgørelser.