Artikler om Beskæftigelse
Kender du hændelsesloggen? Kommunens dokumentation for digitale breve
Hændelsesloggen er kommunens dokumentation for, at et brev, som er afsendt via Digital Post, er kommet frem til borgeren. Ankestyrelsen ser nogle gange sager, hvor kommunerne kan have svært ved at finde den rette dokumentation for, at et digitalt afsendt brev er kommet frem til borgeren. Dertil kan der være udfordringer med at forstå forskellen mellem den dokumentation, som kommunen kan indhente fra deres afsendersystem, og den dokumentation som kan indhentes fra Digital Post.
Ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen om kommunernes anvendelse af sanktioner over for borgere: Kommunerne laver fejl i sagsbehandlingen i næsten en tredjedel af sagerne
Ankestyrelsen har gennemgået 96 sager fra 12 kommuner, hvor kommunen har sanktioneret en jobparat eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager efter § 36 og § 37 i lov om aktiv socialpolitik (LAS). Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise afgørelsen i næsten en tredjedel af sagerne, hvis de var blevet behandlet som klagesager. Størstedelen af sagerne, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere.
Ankestyrelsen mangler ofte sagsakter på beskæftigelsesområdet – det skal pilotprojekt forbedre
Omkring en femtedel af de beskæftigelsessager, som Ankestyrelsen modtager, mangler nødvendige sagsakter. Det betyder, at vi i 2023 måtte bede kommunerne om at indsende yderligere sagsakter i ca. 1.700 sager på beskæftigelsesområdet. Når Ankestyrelsen skal indhente de manglede sagsakter, medfører det længere sagsbehandlingstid for borgeren og et større ressourceforbrug hos både kommuner og Ankestyrelsen – det skal et pilotprojekt nu afhjælpe.
Personer med handicap kan søge en offentlig stilling med fortrinsadgang, men hvad betyder det?
Personer med handicap har mulighed for at benytte en fortrinsadgang ved ansøgning til offentlige stillinger. Benytter en person med handicap sig af fortrinsadgangen, kan den offentlige arbejdsgiver være forpligtet til at indkalde til samtale og forhandle med jobcentret om ansættelse. Ankestyrelsen har set eksempler på, at der ikke altid foregår en reel forhandling mellem arbejdsgiver og jobcenter. I artiklen har Ankestyrelsen derfor et særligt fokus på forhandlingspligten.
Ved mange korte sygeperioder kan kommunen forlange, at en selvstændig erhvervsdrivende ved fremtidigt sygefravær skal anmelde sygefraværet på et tidligere tidspunkt end fastsat i sygedagpengeloven
Ankestyrelsen oplever, at kommunerne forvalter sygedagpengelovens regler om selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær forskelligt. Derfor beskriver vi Ankestyrelsens praksis i denne artikel.
Ny principmeddelelse skal gøre det nemmere for kommuner at vurdere, om en udbetaling fra arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt
Ankestyrelsen oplever en stigning i antallet af klagesager om ansatte i fleksjob, der modtager bonus, gratialer eller lignende fra deres arbejdsgiver, hvor kommunen trækker denne indtægt fra borgerens fleksløntilskud. I denne artikel beskriver vi problemstillingen og en ny principmeddelelse, der skal gøre det nemmere for kommuner at foretage den vurdering.
Ny undersøgelse: Det kan være kompetencegivende for borgere at være i nytteindsats
Ankestyrelsen har undersøgt udvalgte kommuners og borgeres erfaringer med nytteindsatsordningen. Undersøgelsen peger på, at det kan være kompetencegivende for borgere at være i nytteindsats og inspirere dem til job eller uddannelse. Flere kommuner mener, at det vil være gavnligt at udvide nytteindsats til flere fagområder for at kunne rumme flere målgrupper.
Sådan skal sager om tilbagebetaling pga. uforsvarlig økonomi i aktivlovens forstand behandles
Ankestyrelsens principmeddelelse 14-23 fastslår, at aktivlovens regler om tilbagebetaling af hjælp pga. uforsvarlig økonomi ikke kan bruges, hvis en borger har brugt midler, der er undtaget fra at skulle bruges til forsørgelse. Principmeddelelsen behandler desuden spørgsmålet om, hvornår en borger ved eller bør vide, at vedkommende vil få brug for hjælp.
Ny praksis-undersøgelse: Kommunerne har store udfordringer med deres brug af reglen om skærpet rådighedssanktion, når en borger udviser manglende vilje til at stå til rådighed
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen set nærmere på kommunernes brug af skærpet rådighedssanktion, når borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rådighed. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen ville ændre størstedelen af de sager, der er indgået i undersøgelsen. I artiklen kan du læse mere om kommunernes udfordringer på området og Ankestyrelsens anbefalinger.
Ny principmeddelelse: Den aktuelle opholdskommune har pligten til at udbetale sygedagpenge, når borgeren er flyttet
Ankestyrelsen offentliggjorde i december 2022 principmeddelelse 51-22, som handler om flytning i sygedagpengesager, og som tilsidesætter en praksis, der har været beskrevet i sygedagpengevejledningen i mange år. Denne artikel beskriver principmeddelelsen og vejleder i forhold til nogle centrale spørgsmål, som flytning i sygedagpengesager kan rejse.
Løsarbejderens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren
Ankestyrelsen har i november 2022 fået flere henvendelser om retten til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, når en sygemeldt er ansat som løsarbejder. Henvendelserne viser, at der er forskellige opfattelser af, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale sygedagpenge. Ankestyrelsen ønsker med denne artikel at beskrive vores praksis.
Sådan skal beløb overført til en borgers konto betragtes i forhold til reglerne om hjælp til forsørgelse efter aktivloven
Mobilepay og adgang til netbank via mobiltelefon betyder, at langt de fleste transaktioner til og fra en borgers konto nu næsten udelukkende sker elektronisk. Det kan være en udfordring for sagsbehandleren at vurdere, om beløb, der bliver overført til en borgers konto, skal behandles som en formue eller som en indtægt, og om en overførsel har betydning for retten til hjælp til forsørgelse - især i tilfælde, hvor en borger modtager mange overførsler til sin konto. Vi har lavet en vejledning med eksempler, som kan hjælpe til at nå det rigtige resultat.
Ny undersøgelse fra Ankestyrelsen afdækker de udfordringer, kommunerne har, når de skal sanktionere aktivitetsparate borgere, der udebliver fra tilbud og jobsamtaler.
Ankestyrelsen har gennemgået sager fra 10 kommuner, hvor kommunen har sanktioneret en jobparat eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, der er udeblevet fra tilbud eller jobsamtale. Det drejer sig om §§ 36 og 37 i lov om aktiv socialpolitik (LAS). Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise afgørelsen i over halvdelen af sagerne, hvis de var blevet behandlet som klagesager. Størstedelen af sagerne, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere.
Kommunen skal træffe en afgørelse, når en borger har fortrudt sin raskmelding efter ophøret af et sygeforløb
Ankestyrelsen ser nogle gange sager, hvor borgere raskmelder sig under et igangværende sygeforløb, men efterfølgende fortryder raskmeldingen efter ophøret af sygeforløbet. Nogle kommuner sender disse sager videre til Ankestyrelsen uden at have afgjort, om borgerne fortsat var uarbejdsdygtige i sygedagpengelovens forstand på tidspunktet ophøret af deres sygeforløb. I denne artikel beskriver vi den rette fremgangsmåde, når kommunen modtager en henvendelse fra en borger, som ønsker at korrigere en raskmelding efter ophøret af et sygeforløb.
Med ny principmeddelelse er praksis fastlagt for størstedelen af sager om midlertidige afbrydelser af hjælp og ophør af hjælp
Det kan være en udfordring for kommunerne at beregne hjælp til forsørgelse i måneden forud for en midlertidig afbrydelse eller et ophør af hjælp på grund af udlandsophold eller varetægtsfængsling/afsoning. Med Ankestyrelsens nye principmeddelelse 23-21 er det nu fastlagt, hvordan kommunerne skal foretage de beregninger. I artiklen beskriver vi den nye principmeddelelse nærmere og giver eksempler på beregninger af hjælp til forsørgelse i forskellige situationer.
Sådan behandler du en sag om særlig støtte til borgere med høje bolig– eller forsørgerudgifter. Vejledning og eksempler
Når en kommune skal behandle en sag om særlig støtte, er der mange forhold, der skal vurderes. Vi har lavet en vejledning, som kan hjælpe dig til at nå det rigtige resultat.
Ny praksisundersøgelse: Kommunernes brug af virksomhedspraktik ud fra den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners brug af virksomhedspraktik til borgere, som har svært ved at få eller fastholde et job på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Undersøgelsen viser, at kommunerne i langt de fleste tilfælde bevilger virksomhedspraktik i overensstemmelse med reglerne. I forhold til forvaltningsloven ses der nogle sager, hvor der mangler begrundelse og klagevejledning.
Særlige fokusområder, når kommunen vil frakende et fleksjob, som er bevilget på et forkert grundlag
Ankestyrelsen har i den seneste tid oplevet en mindre stigning i antallet af klagesager, hvor kommunen har frakendt fleksjob og fleksløntilskud med tilbagevirkende kraft, fordi kommunen er blevet opmærksom på, at borgeren aldrig har været i målgruppen for fleksjob. Artiklen har fokus på de juridiske faldgruber, der kan være i sådanne sager.
Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager
Artiklen er den anden i vores tema om ressourceforløbsydelse, hvor vi gennemgår de udfordringer, som kommunerne har haft i de omgjorte sager. Denne artikel handler om oplysningsgrundlaget i klagesagerne om ressourceforløbsydelse. Der er et særligt fokus på hjemviste sager, hvor mangel på væsentlige oplysninger er den primære grund til, at sagerne er blevet hjemvist. De kommende artikler har fokus på ferieafholdelse og ophør af ressourceforløbsydelse som følge af manglende medvirken.
Når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge i en henlagt sag, skal kommunen træffe en ny afgørelse om sygedagpenge
I artiklen beskriver vi den rette fremgangsmåde i sagsbehandlingen, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge i en sag, som er henlagt, fordi den sygemeldte ikke oprindeligt havde ansøgt om sygedagpenge.
Ny undersøgelse: Virksomhedspraktik er et nøgleredskab i kommunernes beskæftigelsesindsats
Ankestyrelsen har undersøgt udvalgte kommuners strategi for og praktiske brug af virksomhedspraktik. Undersøgelsen viser, at virksomhedspraktik er et centralt redskab i kommunernes arbejde med at få ledige borgere i job.
Ankestyrelsen sætter nu fokus på klagesager vedrørende ressourceforløbsydelse – fradrag, indtægt og formue
Ankestyrelsen har siden 2018 arbejdet med at systematisere styrelsens viden på de enkelte klagesagsområder. I 2020 omgjorde vi 41 pct. af klagesagerne om ressourceforløbsydelse, og vi vil i en kommende række artikler hjælpe kommunerne til at træffe flere rigtige afgørelser ved at tematisere de problemområder, som vores vidensopsamling har vist i de omgjorte klagesager.
Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
Sammenhængen mellem særlig støtte og overløb gør det komplekst for en kommune at beregne en borgers ydelse korrekt. I denne artikel beskriver vi sammenhængen mellem reglerne om særlig støtte og reglerne om hjælp til forsørgelse, hvis borgerens indtægter medfører, at der sker indtægtsoverløb i hjælpen til forsørgelsen i den efterfølgende måned.
Praksis for behandling af selvstændiges ansøgning om hjælp til forsørgelse er nu samlet i principmeddelelse 36-20
Ankestyrelsen har samlet en række tidligere principmeddelelser om selvstændige erhvervsdrivendes ret til hjælp til forsørgelsen i principmeddelelse 36-20. Kommunernes tilbagemeldinger viser, at de ofte er udfordret i deres vurdering af disse sager, og med den nye principmeddelelse bliver praksis tydeligere.
Artikel: Ny undersøgelse om fastsættelse af arbejdsevnen ved første fleksjob
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for fastsættelse af arbejdsevne ved etablering af første fleksjob. Undersøgelsen viser, at kommunen foretager en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne, som den skal. Kommunen husker dog ikke altid at begrunde godkendelse af fleksjobbet trods timeforskel og har et varierende fokus på mulighed for progression i jobbet.
Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser halvdelen af sager om fleksløntilskud – nye tiltag skal hjælpe kommunerne med at træffe flere rigtige afgørelser
Ankestyrelsen har i 2020 indtil videre omgjort 50 pct. af de sager om fleksløntilskud, som vi har modtaget fra kommunerne. Den høje omgørelsesprocent vidner om, at kommunerne har svært ved at anvende reglerne korrekt. Ankestyrelsen står derfor klar med en række tiltag, som skal understøtte kommunerne i at træffe rigtige afgørelser om fleksløntilskud.
Klagetemaer i seniorpensionssager i 2020
Ankestyrelsen har behandlet de første klagesager om seniorpension. I denne artikel gennemgår vi nogle af de temaer, som vi har set i sagerne. Ankestyrelsen vil i en kommende principmeddelelse behandle spørgsmålet om dokumentation i seniorpensionssager.
Ændret praksis om dokumentation af opholdskravet i uddannelses- og kontanthjælpssager
Ankestyrelsen har ændret praksis i forhold til dokumentation af opholdskravet i uddannelses- og kontanthjælpssager. Det har vi gjort på baggrund af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 25. marts 2020 om krav til dokumentation for ophold i riget i uddannelses- og kontanthjælpssager.
Senior- og førtidspension
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om senior - og førtidspension.