Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser halvdelen af sager om fleksløntilskud – nye tiltag skal hjælpe kommunerne med at træffe flere rigtige afgørelser
Af specialkonsulent Kathrine Høeg
Personer, der er ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013, modtager fleksløntilskud fra kommunen som et supplement til lønnen fra arbejdsgiver. Arbejdsgiver udbetaler kun løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte yder i fleksjobbet. Tilskuddet beregnes på baggrund af lønnen i fleksjobbet og kan derfor være forskelligt fra måned til måned.
Typiske grunde til omgørelse
Når Ankestyrelsen omgør en sag betyder det, at vi enten har ændret kommunens afgørelse eller har hjemvist sagen til kommunen, som skal foretage sig noget og derefter afgøre sagen på ny.
Den høje omgørelsesprocent i sager om fleksløntilskud skyldes typisk, at kommunerne ikke anvender reglerne korrekt ved beregningen af den fleksjobansattes tilskud, eller at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om den fleksjobansattes lønforhold til, at vi kan vurdere, om beregningen af tilskuddet er korrekt.
I vores konkrete behandling af klager over kommunernes afgørelser om fleksløntilskud, har vi kunnet konstatere en række forhold, som ofte er årsag til, at vi omgør sagerne. De typiske forhold er anvendelsen af lønindtægtsbegrebet, lønloftet samt sager om tilbagebetaling og genoptagelse af kommunens afgørelser om fleksløntilskud. Fælles for disse er, at der er tale om en forkert anvendelse af reglerne.
Fakta om reglerne om fleksløntilskud
Kommunen beregner en måneds fleksløntilskud med udgangspunkt i et beløb, som svarer til 98 % af dagpengenes højeste beløb. Det svarer i 2020 til 18.701 kr. Udbetaling af fleksløntilskud forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren.
Kommunen nedsætter fleksløntilskuddet med en procentdel af den fleksjobansattes lønindtægt i fleksjobbet samt eventuel anden indtægt, som den fleksjobansattes måtte have i samme periode. Lønindtægt (og anden indtægt) på op til 14.965 kr. (2020-niveau) nedsætter tilskuddet med 30 pct. af lønindtægten, mens lønindtægt (og anden indtægt), der overstiger 14.965 kr., nedsætter tilskuddet med 55 pct. af lønindtægten.
Ved lønindtægt forstås løn, som er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag (den ansattes eget og arbejdsgivers bidrag) til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg.
Lønnen fra arbejdsgiver og det beregnede fleksløntilskud må tilsammen ikke overstige et såkaldt lønloft. Lønloftet svarer til lønnen for en fuldtidsansat, som er ansat på ordinære vilkår i den pågældende stilling.
Det er arbejdsgiveren, der, i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ansættelse i fleksjob, skal oplyse, hvad lønloftet er. Lønloftet skal sikre, at en person, der overgår fra ordinær ansættelse til ansættelse i fleksjob i samme stilling, ikke kan opnå en indkomstfremgang ved at blive ansat i fleksjob.
Hvis den fleksjobansattes løn og det beregnede fleksløntilskud overstiger lønloftet, nedsætter kommunen fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.
Kommunen udbetaler fleksløntilskud månedsvis bagud, og beregningen af tilskuddet for en måned sker på baggrund af den fleksjobansattes lønindtægt fra den forudgående måned, dvs. at kommunen beregner november måneds fleksløntilskud på baggrund af den fleksjobansattes lønindtægt for oktober.
Kommunen anvender ved beregningen den fleksjobansattes lønindtægt, sådan som denne fremgår af indkomstregistret.
Lønindtægt
Fastlæggelsen af den fleksjobansattes lønindtægt, som kommunen bruger til at beregne fleksløntilskuddet, er årsag til en væsentlig del af Ankestyrelsens omgørelser på området.
Vi ser fx, at den fleksjobansattes løn fra indkomstregistret ikke er blevet anvendt i beregningen, som reglerne kræver. Det er udelukkende lønnen, som den fremgår af ansættelseskontrakten eller lønsedler, der anvendes, og det fører ofte til forkerte beregninger af fleksløntilskuddet.
En anden typisk fejl opstår, når kommunen skal vurdere, om en indtægt skal betragtes som lønindtægt og dermed skal indgå ved beregningen af fleksløntilskuddet, eller om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som ikke skal indgå ved beregningen.
Det kan være, hvis den fleksjobansatte i en måned har fået udbetalt mere i løn end sædvanligt, eksempelvis ved udbetaling fra fritvalgskonto eller udbetaling af en bonus. Fejlen ligger i selve vurderingen af, om en indtægt må betragtes som lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt.
Er der tale om en lønindtægt, og dækker denne over arbejde for flere måneder, eller er den i øvrigt optjent over flere måneder, gælder der særlige regler for, hvordan sådanne lønindtægter skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Principmeddelelse 39-19 behandler bl.a. spørgsmålet om, hvad der skal betragtes som en lønindtægt.
Lønloftet
Vi ser ofte i klagesagerne, at kommunerne selv beregner lønloftet, fx på baggrund af den fleksjobansattes timeløn. Det fremgår af reglerne om fleksløntilskud, at det er arbejdsgiveren, der skal oplyse, hvad lønloftet udgør. Hvis kommunen selv har beregnet lønloftet, er vi som udgangspunkt nødt til at hjemvise sagen til ny behandling i kommunen.
Vi ser også sager, hvor kommunerne nedsætter den fleksjobansattes fleksløntilskud på grund af lønloftet i måneder, hvor fx udbetaling af ferietillæg indgår i beregningen, fordi lønindtægten og fleksløntilskuddet tilsammen overstiger lønloftet.
Hvis nedsættelsen skyldes, at kommunen ikke har forhøjet lønloftet med et beløb svarende til det ferietillæg, som en fuldtidsansat ville have ret til, hjemviser vi sagen. Vi beder i den forbindelse kommunen om at undersøge, hvad ferietillægget for en fuldtidsansat i samme stilling udgør.
Vi har i principmeddelelse 16-18 bl.a. slået fast, at kommunen skal indhente oplysninger om lønloftet hos arbejdsgiveren og ikke beregne det selv. Kommunen skal kontrollere, at det er de rigtige elementer, der indgår i det lønloft, som arbejdsgiveren har oplyst, jf. principmeddelelse 39-19.
Vi har i principmeddelelse 51-16 slået fast, at ferietillæg skal indgå ved beregningen af fleksløntilskud, og at lønloftet i samme måned skal hæves med et beløb svarende til det ferietillæg, som en fuldtidsansat ville have ret til.
Tilbagebetaling
Sager om tilbagebetaling af fleksløntilskud giver også anledning til en del omgørelser. Kommunen kan kun kræve, at en fleksjobansat tilbagebetaler fleksløntilskud, hvis pågældende har modtaget det uden at være berettiget til tilskuddet og samtidig har været i ond tro/vidst, at pågældende ikke var berettiget til det.
Vi ser ofte, at kommunerne alene vurderer, at en fleksjobansat ikke har været berettiget til et modtaget fleksløntilskud, men ikke vurderer, om den fleksjobansatte også har modtaget det mod bedre vidende. Disse sager hjemviser vi til ny behandling i kommunen, hvis vi ikke ud fra sagens oplysninger kan vurdere, om den fleksjobansatte har modtaget tilskuddet mod bedre vidende.
Genoptagelse
Vi modtager en del sager, hvor den fleksjobansatte har rettet henvendelse til kommunen, fordi pågældende mener, at der er (gennemgående) fejl i kommunens beregninger af fleksløntilskuddet for en tidligere periode.
Vi ser, at kommunerne i disse tilfælde ofte afviser at tage stilling til tidligere udbetalinger af fleksløntilskud. Kommunerne begrunder det med, at klagefristen på fire uger er overskredet for de konkrete afgørelser.
Selvom klagefristen er overskredet, skal kommunerne være opmærksomme på, om den fleksjobansattes henvendelse er en anmodning om genoptagelse af kommunernes afgørelser om fleksløntilskud. Kommunerne skal derfor vurdere, om henvendelsen giver kommunen anledning til at genoptage den fleksjobansattes sager om udbetalinger af fleksløntilskud.
Hvis kommunerne genoptager sager på området, skal de være opmærksomme på den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
I sådanne klagesager betragter vi kommunens afgørelse som et afslag på genoptagelse. Vi tager derfor stilling til, om kommunens afgørelse om ikke at genoptage sagen er korrekt.
Hvis vi på baggrund af sagens oplysninger kan se, at der er foretaget beregninger, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen og vores udmeldte praksis, ændrer vi kommunens afgørelse. Kommunen skal så genoptage sagen og foretage nye beregninger af tilskuddet.
Kun få klager over fleksløntilskud
Sager om fleksløntilskud udgør kun et lille sagsområde i Ankestyrelsen. I 2020 har vi i perioden fra januar til og med oktober modtaget 83 klagesager om fleksløntilskud.
I 2020 har vi indtil nu afgjort 130 sager om klage over fleksløntilskud. I dette tal indgår også sager modtaget i Ankestyrelsen i 2019. Der er altså tale om et lavt antal af klagesager, særligt når man tager i betragtning, at kommunerne træffer afgørelse på området hver måned, når de udbetaler tilskuddet til de fleksjobansatte.
Kommunernes afgørelser om fleksløntilskud består som udgangspunkt i en udbetalingsmeddelelse, som den fleksjobansatte modtager hver måned i forbindelse med udbetalingen. Udbetalingsmeddelelsen indeholder som hovedregel kun meget sparsomme oplysninger om beregningen af fleksløntilskuddet samt oplysning om, hvad den fleksjobansatte får udbetalt i tilskud før og efter skat.
Nogle kommuner sender også en såkaldt beregningsoversigt til den fleksjobansatte, som indeholder en detaljeret beregning af fleksløntilskuddet. Beregningen i beregningsoversigten er dog svær at gennemskue for en person uden særligt kendskab til reglerne, og ofte indeholder hverken udbetalingsmeddelelsen eller beregningsoversigten en henvisning til reglerne.
Kommunernes behandling af sager om fleksløntilskud, herunder afgørelsernes udformning, kan således være med til at gøre det er svært for de fleksjobansatte at gennemskue, om kommunernes beregninger af tilskuddet er korrekte, og om de dermed får det rette udbetalt i tilskud.
Et fokusområde
Som følge af den høje omgørelsesprocent sætter Ankestyrelsen en række initiativer i gang for at understøtte kommunerne i i højere grad at kunne træffe rigtige afgørelser om fleksløntilskud.
Vi har i begyndelsen af november 2020 behandlet 10 sager om fleksløntilskud på et tematiseret møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Vi behandler sager på tematiserede møder i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for at give medlemmerne af udvalget, som er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, et indblik i Ankestyrelsens praksis inden for et lovområde. Som led i behandlingen har vi udarbejdet et praksisnotat, som er offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside.
Praksisnotatet indeholder en gennemgang af de overordnede regler om fleksløntilskud samt en beskrivelse af Ankestyrelsens principmeddelelser på området. Praksisnotatet indeholder desuden resumeer af de 10 sager om fleksløntilskud, som blev behandlet på mødet.
Praksisnotat om fleksløntilskud
I efteråret 2021 udbyder Ankestyrelsen også et kursus om fleksløntilskud, hvor vi vil undervise i reglerne og arbejde med cases om konkret beregning af fleksløntilskud for bedst muligt at hjælpe kommunerne i forståelsen og anvendelsen af reglerne.
Ankestyrelsen overvejer også, om der skal udmeldes ny praksis i form af principmeddelelser i 2021, som kan klæde kommunerne bedre på til at træffe rigtige afgørelser om fleksløntilskud.
Om Ankestyrelsens vidensopsamling
Ankestyrelsen har siden 2018 arbejdet med at systematisere styrelsens viden på de enkelte klagesagsområder. Vidensopsamlingen sker blandt andet på baggrund af data fra klagesagerne, viden fra klagesagsbehandlerne, praksisundersøgelser og inputs fra dialog med interessenter og samarbejdspartner.
Vidensopsamlingen skal understøtte en mere struktureret stillingtagen til hvilke redskaber, Ankestyrelsen skal anvende i arbejdet med at forbedre sagsbehandling. Det kan fx være nye principmeddelelser, kurser og artikler. Vidensopsamlingen kan også føre til, at Ankestyrelsen gør det relevante ressortministerium opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovgivningen.