Integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp
Sådan skal sager om tilbagebetaling pga. uforsvarlig økonomi i aktivlovens forstand behandles
Ankestyrelsens principmeddelelse 14-23 fastslår, at aktivlovens regler om tilbagebetaling af hjælp pga. uforsvarlig økonomi ikke kan bruges, hvis en borger har brugt midler, der er undtaget fra at skulle bruges til forsørgelse. Principmeddelelsen behandler desuden spørgsmålet om, hvornår en borger ved eller bør vide, at vedkommende vil få brug for hjælp.
Ny praksis-undersøgelse: Kommunerne har store udfordringer med deres brug af reglen om skærpet rådighedssanktion, når en borger udviser manglende vilje til at stå til rådighed
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen set nærmere på kommunernes brug af skærpet rådighedssanktion, når borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rådighed. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen ville ændre størstedelen af de sager, der er indgået i undersøgelsen. I artiklen kan du læse mere om kommunernes udfordringer på området og Ankestyrelsens anbefalinger.
Sådan skal beløb overført til en borgers konto betragtes i forhold til reglerne om hjælp til forsørgelse efter aktivloven
Mobilepay og adgang til netbank via mobiltelefon betyder, at langt de fleste transaktioner til og fra en borgers konto nu næsten udelukkende sker elektronisk. Det kan være en udfordring for sagsbehandleren at vurdere, om beløb, der bliver overført til en borgers konto, skal behandles som en formue eller som en indtægt, og om en overførsel har betydning for retten til hjælp til forsørgelse - især i tilfælde, hvor en borger modtager mange overførsler til sin konto. Vi har lavet en vejledning med eksempler, som kan hjælpe til at nå det rigtige resultat.
Ny undersøgelse fra Ankestyrelsen afdækker de udfordringer, kommunerne har, når de skal sanktionere aktivitetsparate borgere, der udebliver fra tilbud og jobsamtaler.
Ankestyrelsen har gennemgået sager fra 10 kommuner, hvor kommunen har sanktioneret en jobparat eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, der er udeblevet fra tilbud eller jobsamtale. Det drejer sig om §§ 36 og 37 i lov om aktiv socialpolitik (LAS). Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise afgørelsen i over halvdelen af sagerne, hvis de var blevet behandlet som klagesager. Størstedelen af sagerne, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere.
Med ny principmeddelelse er praksis fastlagt for størstedelen af sager om midlertidige afbrydelser af hjælp og ophør af hjælp
Det kan være en udfordring for kommunerne at beregne hjælp til forsørgelse i måneden forud for en midlertidig afbrydelse eller et ophør af hjælp på grund af udlandsophold eller varetægtsfængsling/afsoning. Med Ankestyrelsens nye principmeddelelse 23-21 er det nu fastlagt, hvordan kommunerne skal foretage de beregninger. I artiklen beskriver vi den nye principmeddelelse nærmere og giver eksempler på beregninger af hjælp til forsørgelse i forskellige situationer.
Sådan behandler du en sag om særlig støtte til borgere med høje bolig– eller forsørgerudgifter. Vejledning og eksempler
Når en kommune skal behandle en sag om særlig støtte, er der mange forhold, der skal vurderes. Vi har lavet en vejledning, som kan hjælpe dig til at nå det rigtige resultat.
Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
Sammenhængen mellem særlig støtte og overløb gør det komplekst for en kommune at beregne en borgers ydelse korrekt. I denne artikel beskriver vi sammenhængen mellem reglerne om særlig støtte og reglerne om hjælp til forsørgelse, hvis borgerens indtægter medfører, at der sker indtægtsoverløb i hjælpen til forsørgelsen i den efterfølgende måned.
Praksis for behandling af selvstændiges ansøgning om hjælp til forsørgelse er nu samlet i principmeddelelse 36-20
Ankestyrelsen har samlet en række tidligere principmeddelelser om selvstændige erhvervsdrivendes ret til hjælp til forsørgelsen i principmeddelelse 36-20. Kommunernes tilbagemeldinger viser, at de ofte er udfordret i deres vurdering af disse sager, og med den nye principmeddelelse bliver praksis tydeligere.
Ændret praksis om dokumentation af opholdskravet i uddannelses- og kontanthjælpssager
Ankestyrelsen har ændret praksis i forhold til dokumentation af opholdskravet i uddannelses- og kontanthjælpssager. Det har vi gjort på baggrund af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 25. marts 2020 om krav til dokumentation for ophold i riget i uddannelses- og kontanthjælpssager.
Forsinkelse og delvis udeblivelse fra et beskæftigelsestilbud
Skal der ske fradrag i integrationsydelsen, uddannelses- eller kontanthjælpen, hvis en borger møder for sent i sit beskæftigelsestilbud? Svaret er som udgangspunkt ja, men det er dog alligevel ikke i alle situationer, at det er tilfældet. I visse tilfælde skal forsinkelse ikke betragtes som en udeblivelse fra tilbud.
Artikel: Sådan beregner kommunen hjælp til forsørgelse i en ophørsmåned
Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19 samler praksis for, hvordan kommuner skal beregne borgernes hjælp til forsørgelse i en ophørsmåned.
Artikel: Fælles husførelse – hvad betyder det for hjælp til forsørgelse?
En ny principafgørelse handler om hjælp til forsørgelse, når en person har sine voksne børn boende. Afgørelsen har også betydning for andre tilfælde, hvor voksne personer har fælles husførelse, og slår blandt andet fast, at betaling til fælles udgifter ikke er en indtægt, som kommunen kan trække i hjælpen til forsørgelse.
Hvordan skal kommunen trække feriegodtgørelse fra?
Udbetaling af feriegodtgørelse har betydning for beregning af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, men nogle kommuner er i tvivl om, hvordan de skal administrere reglerne.
Artikel: Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen
Ankestyrelsen oplever, at der er forskellig praksis, når kommunerne opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser efter aktivloven; blandt andet bliver reglerne om at yde henstand ikke altid overholdt.
Artikel:Hver femte sag om sanktioner ville være blevet ændret
Kommunerne kan blive bedre til at undersøge, om borgere har en rimelig grund til ikke at møde op til et tilbud. Det er et af resultaterne i Ankestyrelsens tredje undersøgelse om kommunernes brug af sanktioner.
Artikel:Forlænget ferie – hvad med ydelsen?
Ankestyrelsen får ofte spørgsmål fra kommunerne, når borgere med eller uden kommunens samtykke forlænger deres ferie med en periode uden ret til ydelse.
Artikel: Tilskud til tandbehandling – en mere omfattende oplysning af sagerne
Kommunen kan ikke afslå hjælp til en tandbehandling, som ansøgerens tandlæge har anvist, ved kun at henvise til vurderingen fra kommunens egen tandlægekonsulent.
Artikel: Kontanthjælp og mikroøkonomi
MobilePay og nem adgang til netbank på mobilen har givet kommunerne bedre mulighed for at holde øje med borgernes mikroøkonomi. Men er smålån og overførsler mellem venner og familie indtægt eller formue?
Artikel: Kontanthjælp og opholdskommune
Det er opholdskommunen, der skal udbetale kontanthjælp til en borger, der opfylder betingelserne. Efter retssikkerhedsloven er det nemlig opholdskommunen, der er handlekommune. I nogle tilfælde er det dog usikkert, hvilken kommune borgeren opholder sig i.
Artikel: Kassekredit er ikke formue
En kassekredit er ikke formue, når en borger søger om uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det fastslår en ny principafgørelse.
Artikel: Tre praksisundersøgelser om sanktioner
Kommunerne bruger sanktionsreglerne over for modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp meget forskelligt.
Artikel: Gensidig forsørgelsespligt – afgørelsen skal meddeles begge parter
Når kommunen skal undersøge, om to borgere er samlevende, er det meningen, at den skal følge en bestemt rækkefølge i sagsoplysningen. Det beror på en konkret vurdering, om manglende partshøring medfører ugyldighed. Desuden skal kommunen meddele afgørelsen individuelt til begge parter. Det fremgår af to nye principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Artikel: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste regnes som indtægt
En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp ikke en formue, men en indtægt.
Artikel: Kontanthjælpsreformen har indført tilbud om mentorstøtte
Kommunen skal tilbyde en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager et ret og pligt-tilbud. Hvis personen på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første tilbud, skal vedkommende have en mentor.
Artikel: Nye regler for hjælp til tandbehandling – alle kommuner modtager ansøgninger, men flere oplever administrative udfordringer
En ny paragraf i aktivloven skal give kontanthjælpsmodtagere og andre, som modtager ydelserne på uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven, bedre adgang til tandbehandling. Loven trådte i kraft 1. januar sidste år, og Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end 2/3 af kommunerne har udarbejdet interne retningslinjer for administrationen af den nye mulighed for hjælp. Samtidig oplever 2/3 af kommunerne udfordringer forbundet med netop administrationen.
Artikel: De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen
Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. De handler om størrelsen af ydelser til gravide kvinder, gensidig forsørgelsespligt samt bedre vurdering af unges uddannelsesparathed.
Artikel: Kommunerne følger generelt reglerne i sager om afslag på kontanthjælp på grund af formue
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen vurderet 130 sager fra 14 kommuner, hvor kommunerne har truffet afgørelser om afslag på kontanthjælp efter reglen om formue i aktivloven. Undersøgelsen viser, at 116 afgørelser - svarende til 89 procent - er i overensstemmelse med regler og praksis.