Artikel: Kontanthjælpsreformen har indført tilbud om mentorstøtte

Kommunen skal tilbyde en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager et ret og pligt-tilbud. Hvis personen på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første tilbud, skal vedkommende have en mentor.

Af fuldmægtig Sanne Rendal

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2015.

Siden artiklen blev skrevet, er lovgivningen ændret. Bemærk, at indholdet af artiklen ikke er opdateret efter oktober 2015.

Ankestyrelsen får mange spørgsmål – fortrinsvis i juridisk hotline – om kommunernes pligt til at tilbyde kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere mentorstøtte. Ved en temadag om sanktioner og visitation, som Ankestyrelsen afholdte i både København og Aalborg, var der også mange spørgsmål om emnet. Derfor gennemgår vi i denne artikel reglerne, som kontanthjælpsreformen medførte på området.

Kort fortalt:

Hvis en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første ret og pligt-tilbud, skal den pågældende gives tilbud om mentor.
Det samme gælder for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Her skelnes dog ikke mellem første ret og pligttilbud og efterfølgende tilbud. Disse skal altså have tilbud om en mentor, selvom de for eksempel ikke kan deltage i ret- og pligttilbud nummer to.

Mentorstøtte

Mentorstøtten bruges i de tilfælde, hvor en aktivitetsparat kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager ikke kan deltage i de almindelige virksomheds- og uddannelsesrettede ret og pligt-tilbud på grund af personlige forhold. Det kan eksempelvis være fysiske eller psykiske diagnoser, som gør, at personen ikke kan klare et almindeligt tilbud. De skal så tilbydes mentorstøtte som ret og pligt-tilbud. Formålet er at stabilisere personens livssituation, så den pågældende bliver i stand til at deltage i de almindelige virksomheds- og uddannelsesrettede tilbud.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

En aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har ret og pligt til at deltage i et tilbud efter en sammenhængende periode på seks måneder med kontanthjælp (beskæftigelsesindsatslovens § 92, stk. 2).

Når det første tilbud er afsluttet, skal vedkommende påbegynde et nyt tilbud, hver gang han eller hun har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder (beskæftigelsesindsatslovens § 96, stk. 2).

Hvis en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første ret og pligt-tilbud, skal kommunen tilbyde en mentor, (beskæftigelsesindsatslovens § 93). Formålet med mentorstøtten i netop denne situation er, at personens livssituation stabiliseres i en sådan grad, at personen, når mentorstøtten er ophørt, kan deltage i almindelige ret- og pligt-tilbud. Kun når kommunen vurderer, at personen kan deltage i de almindelige virksomheds- og uddannelsesrettede ret og pligt-tilbud, kan den afbryde mentorstøtten.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere gælder reglen kun ved det første ret og pligt-tilbud. Det vil sige inden for en sammenhængende periode på seks måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Mentorstøtte kan gives som et supplement til efterfølgende ret og pligt-tilbud, men kan altså kun udskyde gennemførelsen af det første tilbud.

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Det samme gælder for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere (beskæftigelsesindsatslovens §§ 96 b – c). Dog har uddannelseshjælpsmodtagere en kontinuerlig pligt til at deltage i tilbud, indtil de begynder på ordinær uddannelse. Det betyder, at der for uddannelseshjælpsmodtagere ikke skelnes mellem ret og pligt til første tilbud og ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Der må højst være fire uger mellem tilbuddene, uanset om der er tale om et ret og pligt-tilbud om mentor eller et mere uddannelsesrettet tilbud.

Formålet med ret og pligt til tilbud om mentorstøtte for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er, at personens livssituation stabiliseres i en sådan grad, at han eller hun bliver i stand til at deltage i en uddannelsesrettet indsats.

Mentor-møder

For både aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere er det udgangspunktet, at kontakten til mentor skal foregå via møder. Under særlige omstændigheder kan kontakten til mentor foregå telefonisk eller på anden måde. Det væsentlige er, at der opbygges en støttende relation mellem mentor og personen.

Der skal som minimum skal være en ugentlig kontakt til mentor.

Rådighed

Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har pligt til at stå til rådighed. Der kan dog ske fritagelse for rådighedsforpligtelsen, og de rimelige grunde til ikke at stå til rådighed finder også anvendelse for tilbud om mentorstøtte.

Det vil dog kun undtagelsesvist være relevant at fritage en borger fra tilbud om mentorstøtte. Mentorstøtten tilbydes netop for at hjælpe borgeren med personlige forhold, som hindrer deltagelse i en beskæftigelsesrettet eller uddannelsesrettet indsats.

Sanktioner

Reglerne om fritagelse for rådighed skal ses i forbindelse med sanktionsreglerne i aktivloven. Her gælder, at kommunen skal sanktionere, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra tilbud.

Det vil sige, at en aktivitetsparat kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager kan sanktioneres, hvis den pågældende udebliver fra en aftale som led i tilbud om mentorstøtte.

En sådan sanktion forudsætter, at mentorstøtten er tilrettelagt i overensstemmelse med borgerens særlige behov og øvrige særlige omstændigheder.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om en borger kan fritages for sanktion. Kommunen skal blandt andet vurdere borgerens forhold og behov, tilrettelæggelsen af tilbud om mentorstøtte og øvrige særlige omstændigheder. (Rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 7, eller af andre grunde end de i stk. 7. nævnte jf. aktivlovens § 13, stk. 8.).

Det vil være sådan, at kommunerne sjældent vil skulle sanktionere en aktivitetsparat kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager for at udeblive uden rimelig grund fra aftaler med en mentor. Det følger af mentorstøttens formål og fleksibilitet.

Særligt om beskæftigelsesindsatslovens § 91 a, stk. 3

Personer, der har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, har ret og pligt til at påbegynde tilbud når den rimelige grund er ophørt. Det skal ske inden for den første måned. Det fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 91 a, stk. 3.

Den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager skal senest efter en sammenhængende periode på seks måneder med kontanthjælp deltage i tilbud efter kapitel 10-12. Det følger af § 92, stk. 2.

Som nævnt skal den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager gives tilbud om mentorstøtte, når den pågældende ikke kan deltage i ret og pligt til første tilbud på grund af personlige forhold.

Ret og pligt til tilbud om mentorstøtte udskyder starten af det første ret og pligt-tilbud efter § 92, stk. 2, men personen bliver umiddelbart omfattet af ret og pligt til det første tilbud efter § 92, stk. 2, når mentorstøtten er ophørt.

Reglen i § 91 a, stk. 3, handler således kun om de tilfælde, hvor personen efter aktivlovens § 13, stk. 7-8, har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Bestemmelsen har ikke betydning for de tilfælde, hvor den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager på grund af personlige forhold bliver tildelt en mentor som et ret og pligt- tilbud efter § 93 i beskæftigelsesindsatsloven. Det kommer sig af, at personen i disse tilfælde, umiddelbart efter afslutningen af tilbuddet om mentorstøtte, skal deltage i det første tilbud om ret og pligt, jf. § 92, stk. 2.