Artikel: Sådan beregner kommunen hjælp til forsørgelse i en ophørsmåned
Af fuldmægtig Helene Schiermer
Kommunerne skal være opmærksomme på, om en borger har ret til at få udbetalt hjælp til forsørgelse i måneden efter, at borgeren er startet i arbejde.
Med offentliggørelsen af principafgørelse 42-19 er praksis blevet samlet for, hvordan kommunerne skal trække indtægter fra i hjælpen. Spørgsmålet om beregningen af hjælpen for en ophørsmåned er behandlet principielt. Der er blandet andet taget stilling til, hvordan kommunen skal forholde sig til eventuelle indtægter i en ophørsmåned – altså den måned, hvor borgeren har sin første arbejdsdag.
Du kan læse mere om beregningen af hjælpen for en ophørsmåned i denne artikel, hvor der også er et link til beregningsmetoden. Den kan bruges, uanset om borgeren er månedslønnet eller 14-dages lønnet. Der er også et link til nogle eksempler på beregning af hjælpen i ophørsmåneden.
Hjælp for en ophørsmåned
Når en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, starter i ordinært fuldtidsarbejde, så ophører borgerens sociale begivenhed og dermed retten til hjælp efter aktivloven. Det gælder også ved deltidsarbejde med en fast indkomst, der overstiger satsen for borgerens ydelse.
Den måned, hvor borgeren har sin første arbejdsdag, kaldes for en ophørsmåned. Når borgeren starter i arbejde den 1. i en måned, sker der altid en glidende overgang fra løbende forsørgelse af hjælp efter aktivloven til løbende forsørgelse af løn.
I de tilfælde, hvor borgerens første arbejdsdag er senere end den 1. i måneden, kan borgeren være berettiget til at få udbetalt supplerende hjælp for ophørsmåneden.
Hvis den løbende forsørgelse af løn begynder efter den 1. i måneden efter ophørsmåneden, vil borgeren opleve et tidsmæssigt slip i forsørgelsen ved overgangen fra hjælp efter aktivloven til løn.
Kommunen skal udbetale hjælp til forsørgelse i denne periode, hvis borgeren har et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse i perioden, og der samtidigt kan beregnes hjælp for perioden i ophørsmåneden før borgerens første arbejdsdag.
Hvad er et forsørgelsesslip?
Forsørgelsesslippet er den periode i måneden efter ophørsmåneden, hvor en borgers forsørgelse ikke er dækket af løbende lønindtægter.
En månedsløn, som udbetales for en hel måneds arbejde, er beregnet til at dække forsørgelsen i en hel måned uanset størrelsen af den udbetalte løn. En bagudbetalt lønudbetaling i slutningen af måneden er beregnet til at dække forsørgelsen fra den 1. i den efterfølgende måned. På samme måde er en 14-dages løn, som udbetales for 14 dages arbejde, beregnet til at dække forsørgelsen i 14-dage uanset størrelsen af den udbetalte løn. En bagudbetalt lønudbetaling er beregnet til at dække forsørgelsen fra udbetalingstidspunktet.
Hvis en borger har fået udbetalt løn i ophørsmåneden for en delvis lønperiode, er denne indtægt ikke beregnet til at dække forsørgelsen fuldt ud i perioden frem til første fulde lønudbetaling.
Den løbende forsørgelse af lønindtægter indtræder først, når borgeren forsørges af løn for en hel lønperiode.
Sådan beregnes borgers forsørgelsesslip
Forsørgelsesslippet beregnes i antal dage og udgør perioden fra den 1. i måneden efter ophørsmåneden til dagen før, borgeren er forsørget af løn for en hel lønperiode.
Hvis en borger er månedslønnet, vil den løbende forsørgelse indtræde den 1. i måneden to måneder efter ophørsmåneden. Borgeren har derfor som udgangspunkt et forsørgelsesslip i hele måneden efter ophørsmåneden. Antallet af dage afhænger af, hvilken måned det er.
Som månedslønnet vil borgeren derfor opleve et forsørgelsesslip, når første arbejdsdag er efter den 1. i ophørsmåneden.
Hvis en borger er 14-dages lønnet, vil den løbende forsørgelse indtræde på dagen for den første fulde lønudbetaling. Borgeren har derfor som udgangspunkt et forsørgelsesslip på det antal dage, som der er fra den 1. i måneden efter ophørsmåneden til dagen før udbetalingen af den første lønudbetaling, der dækker over en lønperiode på 14-dage.
Kommunen skal være opmærksom på, at den løbende forsørgelse af lønindtægter godt kan indtræde før udgangen af ophørsmåneden, selvom borger starter i arbejde efter den 1. i ophørsmåneden.
Når en planlagt lønudbetaling i ophørsmåneden er forsinket
Nogle gange starter en borger i arbejde på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren allerede har kørt lønnen. Borgeren får derfor ikke udbetalt sin delvise løn til det normale udbetalingstidspunkt i ophørsmåneden.
Borgeren vil typisk modtage den manglende løn i forbindelse med den næste lønkørsel. Der vil ikke være tale om en efterbetaling men alene en praktisk forsinkelse fra arbejdsgiverens side. Forsinkelsen udgør derfor alene et likviditetsmæssigt problem for borgeren, og der skal stadig tages højde for lønudbetalingen ved beregningen af hjælpen.
Når lønnen ikke er udbetalt i ophørsmåneden, kan den ikke medtages i beregningen af det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse (se længere nede). Der skal i stedet for ske en nedsættelse af forsørgelsesslippet med det antal dage i lønperioden, som den ikke-udbetalte løn dækker over.
Den ikke-udbetalte løn dækker over perioden fra første arbejdsdag, til dagen før en ny lønperiode starter.
Det betyder, at kommunen skal forholde sig til borgerens konkrete lønperiode, altså den periode hvor borgeren optjener sin løn og ikke den periode, hvor borgeren skal forsørge sig af sin løn.
Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at en arbejdsgiver godt kan udbetale løn med forskudte lønperioder, selvom borgeren er månedslønnet.
Fra forsørgelsesslip til et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse
Kommunen skal omregne forsørgelsesslippet til et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse.
Dette gøres ved at finde satsen for hjælpen måneden efter ophørsmåneden og dividere med antallet af dage i den måned. Det beløb udgør borgerens forsørgelsesbehov pr. dag. Herefter ganges med antallet af dage, som forsørgelsesslippet udgør.
Kommunen skal være særligt opmærksom på at anvende satsen og antallet af dage i måneden efter ophørsmåneden, fordi det er i denne måned og ikke i ophørsmåneden, at borgeren har et slip i forsørgelsen.
Indtægter udbetalt i ophørsmåneden
Efter at have beregnet størrelsen på det økonomiske behov for hjælp, som forsørgelsesslippet udgør, skal kommunen fratrække eventuelle indtægter, som borgeren har fået udbetalt i ophørsmåneden.
Forsørgelsen i ophørsmåneden er dækket af den hjælp, som er udbetalt måneden før. Indtægter, der er udbetalt i ophørsmåneden, skal derfor anvendes til forsørgelse i den efterfølgende måned. Indtægterne skal derfor trækkes fra i det økonomiske behov for hjælp, som bliver beregnet på baggrund af forsørgelsesslippet.
Det er uden betydning, om indtægten er udbetalt før eller efter første arbejdsdag, ligesom det er uden betydning, om indtægten er en arbejdsindtægt eller ej.
Indtægterne fratrækkes på samme måde, som når de trækkes fra direkte i hjælpen. Ved arbejdsindtægter skal der derfor ses bort fra henlagte feriepenge, ATP, AM-bidrag, kollektive pensioner og timefradrag.
Hvis indtægterne overstiger det beløb, som omregningen af forsørgelsesslippet udgør, vil borgeren ikke have et konkret økonomisk behov for hjælp til forsørgelse, og borgeren har derfor ikke ret til at få udbetalt hjælp for ophørsmåneden.
Den beregnede hjælp for ophørsmåneden
Hjælp efter aktivloven beregnes på baggrund af den periode, hvor en borger har været ledig og stået til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er en forudsætning for at udbetale hjælp, at borgeren har et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse. Der kan dog aldrig udbetales mere hjælp, end der kan beregnes for den periode i ophørsmåneden, hvor borgeren har haft ret til hjælp.
Når kommunen har vurderet, at en borger har et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse, skal kommunen beregne hjælpen for ophørsmåneden.
Der kan beregnes hjælp for perioden fra den 1. i ophørsmåneden til dagen før første arbejdsdag.
Hjælpen beregnes ved at finde satsen for hjælpen i ophørsmåneden, dividere den med antallet af dage i måneden og gange med antallet af dage, som der kan beregnes hjælp for.
Dette beløb udgør den maksimale hjælp, som kan udbetales til borger for ophørsmåneden.
Hvor meget hjælp kan der udbetales
Hvis den beregnede hjælp for ophørsmåneden er større end det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse, så udbetales det beløb, som udgør det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse.
I det tilfælde skal differencen mellem den beregnede hjælp og det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse fratrækkes den beregnede hjælp, da kommunen ikke kan udbetale den del af hjælpen, som der ikke er et økonomisk behov for.
Hvis den beregnede hjælp for ophørsmåneden er mindre end det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse, så udbetales hele den hjælp, som kan beregnes for ophørsmåneden.
I det tilfælde vil borgeren have et større økonomisk behov for hjælp, end hvad der kan udbetales. Kommunen skal derfor være opmærksom på, om der skal bevilliges hjælp til enkeltudgifter eventuelt mod tilbagebetaling.