Artikel: Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen

Ankestyrelsen oplever, at der er forskellig praksis, når kommunerne opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser efter aktivloven; blandt andet bliver reglerne om at yde henstand ikke altid overholdt.

Af chefkonsulent Kristine Drisdal Hansen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter april 2018.

En borger kan komme til at skylde kommunen penge efter at have fået ydelser efter aktivloven. Hvis kommunen afgør, at borgeren skal betale pengene tilbage, har kommunen to muligheder:

  • at fastsætte en ordning om afdragsvis betaling
  • at yde henstand med betalingen.

I artiklen her gennemgår vi reglerne for opkrævning, henstand og fastsættelse af ordninger om tilbagebetaling.

Afdragsordning

Udgangspunktet i aktivloven er, at kommunen skal fastsætte en afdragsordning. Det er der helt faste regler for, og en tabel, som kommunen skal bruge. Tabellen viser, hvilket afdrag en borger skal betale alt efter borgerens nettoindkomst. Se henvisning til loven og bekendtgørelserne i slutningen af artiklen.

Det betyder, at kommunerne hverken kan eller skal lave en konkret betalingsevnevurdering, når den fastsætter en afdragsordning. Det fremgår af principafgørelse 30-14.

Reglerne beskriver også, hvor stort afdraget skal være, hvis kommunen ikke kender borgerens indtægt.

Tabellen bliver ændret en gang om året, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man bruger den rigtige tabel.

Henstand

I reglerne er der nogle undtagelser til hovedreglen om, at der skal fastsættes en afdragsordning. I de tilfælde skal kommunerne give henstand.

Borgere skal have henstand, hvis de:

  • modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse.
  • ikke har andre indtægter end førtidspension. Boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan ”anden indtægt”. Derfor skal en borger, der for eksempel modtager førtidspension og boligydelse stadig have henstand.
  • har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Der er forskellige grænser, alt efter om borgeren har forsørgerpligt over for børn eller ej.

Det betyder også, at kommunen ikke kan kræve, at en borger, der opfylder betingelserne for henstand, indgår i en afdragsordning for at få tilbagebetalingspligtige ydelser. Det er altså ikke i overensstemmelse med reglerne, når en kommune kræver, at en borger underskriver en tilbagebetalingsaftale for af få udbetalt for eksempel bevilliget hjælp til tandbehandling.

Det er nok, at én af betingelserne er opfyldt. Kommunen skal altså yde henstand til alle borgere, der får kontantydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse eller som modtager førtidspension og ikke har andre indtægter, selvom beløbet er større end minimumsgrænserne i tabellen.

Kun i de særlige tilfælde, hvor kommunen kan dokumentere, at borgeren har meget beskedne udgifter til for eksempel bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der alligevel opkræves et månedligt beløb. Det skal kommunen fastsætte under hensyn til de særlige omstændigheder.

Hvis en borger er i gang med en afdragsordning og så kommer i en situation, der er omfattet af reglerne om henstand, skal kommunen også give henstand.

Modregning i overskydende skat

Hvis borgerne får overskydende skat tilbage og skylder kommunen penge, kan kommunen få del i den overskydende skat. Det gælder også, selvom kommunen har fastsat en tilbagebetalingsordning eller har ydet henstand.

Overskydende skat vil normalt blive betragtet som formue i forbindelse med udbetaling af integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kommunen skal i forbindelse med formue se bort fra 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller.

I tilfælde af modregning i overskydende skat, skal kommunen dog ikke se bort fra disse beløb. Det skyldes, at kommunen indtræder i retten til overskydende skat, inden den overskydende skat kommer til udbetaling. Den overskydende skat når på den måde ikke at blive formue for borgeren før modregningen.

Overdragelse til SKAT

En afdragsordning bortfalder, hvis borgeren ikke betaler sine afdrag. Kommunen skal så overdrage kravet til SKAT, som er den myndighed, der inddrager restancer. Inden overdragelsen skal kommunen underrette borgeren skriftligt.

Forældelse af kravet

Et krav om tilbagebetaling bortfalder, når der er gået tre år efter, at borgeren ikke længere modtager hjælpen, og kommunen ikke har haft mulighed for at få pengene. Kommunens ret til at få pengene via overskydende skat bortfalder samtidig.

De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer.

Nogle gange får en kommune først på et senere tidspunkt de oplysninger, der gør, at den kan kræve tilbagebetaling. Det kan for eksempel være oplysninger om indtægter i en tidligere periode med hjælp.

Forældelsesfristen på tre år skal i de tilfælde tidligst regnes fra den dag, hvor kommunen får kendskab til, at der kan være et krav om tilbagebetaling. Forældelsen sker stadig, når kommunen efter tre år ikke har kunnet gennemføre kravet. Det står der mere om i principafgørelse 39-12.

En afdragsordning afbryder forældelsen, når kommunen fastsætter en ensidig afdragsordning, fordi betingelserne er opfyldt. En afdragsordning, der er fastsat efter aftale med borgeren, men hvor betingelserne for henstand er opfyldt, afbryder ikke forældelsen.

Reglerne

Reglerne om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser efter aktivloven findes i:

  • Lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, § 95
  • Bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., §§ 1-13.
  • Bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 10, stk. 1 og stk. 2.

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 26.09.2018