Artikel: Kontanthjælp og mikroøkonomi
Af chefkonsulent Kristine Drisdal Hansen
Før skete smålån eller udlæg mellem venner og familie ved, at kontanter skiftede hænder. Nu er det mere normen, at det sker ved overførsler, som vil fremgå af borgerens kontoudtog.
Formue eller indtægt?
Hvis kommunen betragter overførslerne som formue, vil småbeløb som hovedregel ikke have indflydelse på borgernes kontanthjælp. Betragter kommunen derimod overførslerne som indtægt, skal beløbene trækkes i hjælpen. Og nogle kommuner har anset alle overførsler til en borgers konto for indtægter.
Ankestyrelsen har derfor i en ny principafgørelse præciseret reglerne: Hvornår kan overførsler betragtes som indtægter, som er det almindelige udgangspunkt efter aktivlovens regler? Og hvornår der er tale om overførsel af formue?
Forskellen er, at formuereglerne har en bagatelgrænse på 10.000 kr. Det betyder, at en borger kan have og bruge en formue under 10.000 kr., uden at det har konsekvenser for hjælpen. Reglen er blandt andet lavet, så borgeren har mulighed for at spare sammen til uforudsete udgifter.
Småtransaktioner er som udgangspunkt formue
Ankestyrelsens nye praksis betyder, at småtransaktioner som udgangspunkt betragtes som formue, fordi både lån og tilbagebetaling af lån er formue. Det giver et vist spillerum for almindelig adfærd med penge mellem mennesker, som ikke gør den enkelte rigere.
Lån kan være indtægt
Der er dog tilfælde, hvor beløb skal anses som indtægter, selv om der er tale om lån. Det gælder for eksempel lån, der bliver udbetalt med et fast eller næsten fast beløb hver måned, og som borgeren regner med i sin økonomi. Det kan også være lån udbetalt over længere tid med beløb, der overstiger den hjælp, borgeren har ret til. Det bliver nemlig betragtet som en anden forsørgelsesmulighed.
Det har ikke betydning for retten til hjælp, hvis borgeren har lånt og tilbagebetalt eller udlånt og fået tilbagebetalt små dagligdags gældsposter inden for sit rådighedsbeløb på kontanthjælp. Der er derfor ikke behov for gældsbevis i disse situationer – og et sådant krav vil være urimeligt byrdefuldt for borgeren.
Tilbagebetaling af gæld
Det er anderledes, når borgeren har betalt privat gæld med en formue, der er så stor, at den kunne være brugt til forsørgelse. Her har borgeren nemlig betalt gæld med penge, som ville medføre, at han eller hun ikke havde ret til hjælp. I de tilfælde er der større krav til, at borgeren dokumenterer, at gælden eksisterer, og at der var en forfaldsdato.
Der er tilfælde, hvor kommunen kan anse en borgers formue for ikke at være reelt opbrugt. Det er, når der er sammenfald mellem at:
- gældens eksistens og forfaldsdato ikke kan dokumenteres
- der er nær personlig tilknytning mellem skyldner og kreditor
- der er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem behovet for hjælp og betalingen af gæld.
Det vil i alle tilfælde være en konkret vurdering i den enkelte sag, om gældsforholdet er tilstrækkeligt sandsynliggjort.
Se mere i Ankestyrelsens principafgørelse 61-11 om kontanthjælp - formue - indfrielse af gæld
Ansvar for sagens oplysning og pligt til at medvirke
Kommunen har ansvaret for at oplyse en sag godt nok til at kunne afgøre den rigtigt. Når kommunen ser borgerens kontoudtog med indbetalinger, skal den afklare, om det er formue eller indtægt.
Borgeren har pligt til at medvirke ved sagens behandling og skal svare på kommunens spørgsmål om, hvad overførslerne dækker over. Hvis borgeren fortæller, at det er lån eller tilbagebetaling af lån, må overførslen betragtes som formue, medmindre der er andre oplysninger, der peger i retning af, at det er indtægt.
Hvis borgeren ikke medvirker, eller kan han eller hun ikke huske, hvad overførslerne dækker over, så gælder reglerne om processuel skadevirkning. Det betyder, at kommunen skal vurdere sagen på det foreliggende grundlag - kommunen må se på oplysningerne i sagen, også teksten på kontoudtoget.
Reglerne om processuel skadesvirkning medfører, at overførslen betragtes som indtægt, hvis:
- oplysningerne, trods borgers forklaring, peger i retning af indtægt, eller
- der slet ikke er oplysninger om arten af overførslen og årsagen til den.