Ny praksis-undersøgelse: Kommunerne har store udfordringer med deres brug af reglen om skærpet rådighedssanktion, når en borger udviser manglende vilje til at stå til rådighed
Af fuldmægtig Mai Melgard Churchill
Ankestyrelsen har undersøgt udvalgte kommuners praksis i 61 sager, hvor kommunerne har givet borgeren en skærpet rådighedssanktion efter aktivlovens § 40 a, stk. 1, fordi borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen ville ændre kommunens afgørelse i størstedelen af de sager, der er indgået i undersøgelsen, hvis de var blevet behandlet som klagesager i Ankestyrelsen. I alle de sager i undersøgelsen, hvor borgeren er vurderet som aktivitetsparat, ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen.
Ændret lovgivning
Praksisundersøgelsen er lavet for at give Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viden om, hvordan kommunerne bruger reglerne om sanktioner efter lovændringer på sanktionsområdet i lov om aktiv socialpolitik. Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2020.
Med lovændringen er det blevet muligt at pålægge en skærpet rådighedssanktion, når en borger udviser manglende vilje til rådighed. Denne praksisundersøgelse har blandt andet fokus på, om kommunerne foretager de relevante vurderinger, når en aktivitetsparat borger pålægges en skærpet rådighedssanktion.
Sanktionsreglerne blev forenklet og skærpet med lovændringen. Formålet var dels at gøre det lettere for kommunerne at administrere reglerne, dels at styrke kontrollen med snyd. Der var særlig opmærksomhed på, at nogle borgere er så udsatte, at sanktioner ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.
Det blev derfor samtidigt med lovændringen aftalt, at Ankestyrelsen udarbejder i alt tre praksisundersøgelser for at følge, hvordan kommunerne anvender de nye regler. I praksisundersøgelserne skal der være særligt fokus på sanktioner over for aktivitetsparate, som kan være særligt udsatte, fordi de ofte har problemer ud over ledighed. Det kan for eksempel være misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller lignende.
Denne praksisundersøgelse er nummer to i rækken. Den første praksisundersøgelse blev offentliggjort i 2022 og har titlen Sanktioner 1 - Praksisundersøgelse om sanktion ved udeblivelse fra tilbud eller samtale.
Har borgeren med sin adfærd udvist manglende vilje til at stå til rådighed?
Det er en betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse om ophør af en borgers ret til hjælp (skærpet rådighedssanktion) efter aktivlovens § 40 a, stk. 1, at kommunen vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurderer, at de enkelte betingelser for at kunne pålægge borgeren en skærpet rådighedssanktion er opfyldt i den konkrete sag. Herunder hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens vurdering om, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunens vurdering skal fremgå af sagen.
Borgerens manglende vilje til at stå til rådighed kan fx vise sig ved, at borgeren optræder negativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud eller altid har så mange forbehold i forbindelse med tilbud, at borgerens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v. Det kan også være, at borgeren uden en rimelig grund én eller flere gange udebliver fra tilbud eller jobsamtaler eller ikke aktivt søger job.
Ud over vurderingen af borgerens manglende vilje til rådighed er det en betingelse, at borgeren i forbindelse med en forudgående sanktion er vejledt om muligheden for en skærpet rådighedssanktion, hvis borgeren herefter på ny tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed. Det er herudover også en betingelse, at borgeren på ny tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed, og at borgeren er korrekt vejledt efter de almindelige regler om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.
Til at understøtte kommunernes sagsbehandling har vi i praksisundersøgelsen udarbejdet en tjekliste og et eksempel på et sagsforløb. Eksemplet er udarbejdet på baggrund af de udfordringer, vi kan se i sagerne, og kan bruges som en hjælp til kommunerne i forhold til, hvilke relevante overvejelser kommunen kan gøre sig, inden kommunen træffer afgørelse om en skærpet rådighedssanktion.
Udfordringer med særlige forhold ved sanktion af aktivitetsparate borgere
Kommunerne skal tage stilling til, om der er tale om en jobparat eller en aktivitetsparat borger, da der i loven er forskellige krav til en jobparat og en aktivitetsparat borger. Lovgivningen indeholder yderligere hensyn til en aktivitetsparat borger, hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion, herunder skærpet rådighedssanktion.
For de aktivitetsparate borgere skal kommunen vurdere, om der er forhold, der kan føre til, at en aktivitetsparat borger ikke skal have en skærpet rådighedssanktion, herunder om en sanktion vil fremme rådigheden.
Undersøgelsen viser blandt andet, at Ankestyrelsen ville ændre alle de sager, der handler om aktivitetsparate borgere. Vi ser i undersøgelsen flere eksempler på kommunernes udfordringer med at vurdere:
- om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
- om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme rådigheden.
Udfordringer med at oplyse og begrunde sagerne tilstrækkeligt
Vi har også vurderet de undersøgte sager ud fra forvaltningsretlige regler. Vi har blandt andet set på, om kommunen har partshørt, givet klagevejledning, oplyst sagen tilstrækkeligt, og om afgørelsen indeholder en fyldestgørende begrundelse.
Kommunerne overholder mange af de forvaltningsretlige regler, men der er samtidig forvaltningsretlige mangler i over halvdelen af sagerne, og manglerne har i mange sager betydning for vores vurdering af, om afgørelsen er rigtig.
Der er særligt udfordringer, når det drejer sig om at oplyse og begrunde sagerne tilstrækkeligt. Sager om aktivitetsparate borgere udgør en stor del af de sager, hvor afgørelsen ikke er begrundet fyldestgørende. I omkring 90 procent af alle sagerne, der er indgået i undersøgelsen, er kommunens afgørelse om en skærpet rådighedssanktion ikke begrundet fyldestgørende. Det kan have betydning for rigtigheden af kommunens afgørelse, fordi mangler ved begrundelsen kan medføre, at afgørelsen efter omstændighederne er ugyldig.
Anbefalinger
Undersøgelsen giver os anledning til at anbefale, at kommunen har fokus på følgende:
- Kommunen skal altid foretage en vurdering af, om borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og vurderingen skal fremgå af sagen.
- Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurderer, at de enkelte betingelser for at kunne pålægge borgeren en skærpet rådighedssanktion er opfyldt i den konkrete sag. Herunder hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for kommunens vurdering om, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
- Det er vigtigt, at kommunen altid forholder sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen er klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at sanktionere borgeren.
- Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion over for en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme rådigheden, og om borgeren derfor ikke skal sanktioneres. Kommunen skal vurdere borgerens forhold på baggrund af de samlede oplysninger i sagen, og kommunen skal begrunde i afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.
- Kommunen skal sikre, at kommunen har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.
Opfølgning på baggrund af undersøgelsen
På baggrund af undersøgelsen tilbyder Ankestyrelsen de deltagende kommuner et dialogmøde, hvor resultaterne og anbefalingerne fra undersøgelsen gennemgås for at styrke kommunernes praksis på sanktionsområdet.
Ankestyrelsen har desuden fulgt op på undersøgelsen ved at bede de deltagende kommuner om at behandle Ankestyrelsens undersøgelse af kommunens praksis på et møde i kommunalbestyrelsen.
Ankestyrelsen har også bedt de deltagende kommuner om at orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte på baggrund af undersøgelsens resultater.
Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 61 sager fra 14 udvalgte kommuner, hvor kommunen over for en borger, som modtager kontanthjælp, senest har truffet afgørelse om skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, før 1. april 2022 (men efter 1. januar 2020, hvor reglerne trådte i kraft).
Af de 61 sager handler 26 sager om aktivitetsparate borgere og 35 sager om jobparate borgere.