Artikel: Kommunerne følger generelt reglerne i sager om afslag på kontanthjælp på grund af formue
Af fuldmægtig Maria Teresa Raaschou-Jensen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 marts 2014.
Praksisundersøgelsen konkluderer, at kommunerne generelt følger reglerne, når de giver afslag i sager, hvor borgere med formue anmoder om kontanthjælp. Af de 130 sager, som Ankestyrelsen har vurderet, ville styrelsen kun have ændret eller sendt 14 af dem tilbage til ny behandling, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen.
I nogle af sagerne har kommunerne glemt at se på, om borgerne er i en situation, hvor formue ikke skal have betydning for retten til at få kontanthjælp.
Der er også tilfælde, hvor kommunerne ved vurdering af borgernes formue har medregnet al indtægt til formuen og ikke afsat et beløb til forsørgelse. Kommunerne skal se bort fra dette beløb til forsørgelse, når de vurderer størrelsen af borgernes formue.
I halvdelen af de 14 sager har kommunerne ikke i tilstrækkelig grad undersøgt borgernes økonomiske forhold, inden de traf afgørelse.
Formue
Hovedreglen er, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen skal dog se bort fra beløb på op til 10.000 kr. For ægtefæller er beløbet 20.000 kr.
I lidt over halvdelen af de målte sager (69 sager) er Ankestyrelsen i høj grad enig med kommunerne i vurderingen af, at borgerne har formue, som kan dække det økonomiske behov.
I 47 sager er Ankestyrelsen kun i nogen grad enig i afgørelserne om afslag. Det skyldes, at kommunerne har foretaget mangelfulde vurderinger, når de har fortolket bestemmelsen om formue.
Ankestyrelsen er i disse sager enig med kommunerne i, at borgerne har formue, der har betydning for retten til kontanthjælp, men vi er ikke enige med kommunerne i beregningen af formuens størrelse.
I de fleste sager drejer det sig om, at kommunerne ikke har afsat et beløb til forsørgelse ved vurdering af borgernes formue og dermed ikke har set bort fra dette beløb ved vurdering af borgernes formue.
Formue omfattet af undtagelserne
Når formue beregnes, skal kommunerne se bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at kunne bevare en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Undersøgelsen viser, at kommunerne i 6 sager har foretaget en forkert vurdering af sagen i forhold til bestemmelsen i aktivloven.
Ankestyrelsen har også undersøgt, om kommunerne har overholdt undtagelserne om erstatninger mv., der skal holdes uden for vurderingen af formue.
Undersøgelsen viser, at kommunerne i 10 afgørelser har foretaget forkerte vurderinger i forhold til bestemmelserne.
Ankestyrelsens anbefalinger
- Ankestyrelsen anbefaler kommunerne at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste
- Ankestyrelsen anbefaler kommunerne at være opmærksomme på, at indtægt til dækning af borgerens løbende forsørgelse ikke er formue efter § 14. Et beløb til dækning af den løbende forsørgelse skal holdes uden for formueberegningen i § 14.
- Ankestyrelsen anbefaler kommunerne at være opmærksomme på forskellen mellem den situation,
1. hvor en borger ikke har ret til hjælp, fordi kommunen vurderer, at borgeren har en eksisterende formue,
2. og den situation, hvor en borger har ret til hjælp, fordi borgeren allerede har brugt formuen.
I den sidste situation kan hjælpen gives mod tilbagebetaling, hvis formuen er brugt uforsvarligt.
Læs praksisundersøgelse om kontanthjælp og formue
Lov om aktiv socialpolitik
Formue
§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.
Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar eller
3) lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.