Artikel:Forlænget ferie – hvad med ydelsen?

Af chefkonsulent Kristine Drisdal Hansen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 4, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juli 2017.

Sommerferien nærmer sig, også for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der over de næste måneder vil holde ferie med ydelse. Det skaber ofte tvivl hos kommunerne, når borgeren forlænger ferien, og derfor har vi samlet information om de mest almindelige spørgsmål om forlænget ferie.

Forlængelsen er meddelt på forhånd

Borgeren fortæller ofte på forhånd kommunen, at ferien vil vare længere end de to sammenhængende uger, borgeren ifølge reglerne må holde ferie med ydelse. Her skal kommunen vejlede borgeren om, at forlængelsen er en anmodning om stoppe ydelsen fra det tidspunkt, ferien med ydelse slutter. Hvis borgeren samtykker, stopper kommunen hjælpen i den periode, den aftalte forlængelse varer.

Kommunen må undersøge, om borgeren står til rådighed efter ferien, hvis han eller hun ikke samtykker. Praktisk kan det foregå ved på forhånd at indkalde borgeren til en jobsamtale den første dag efter ferien med ydelse. Kommunen skal samtidig på skrift vejlede om sanktionsmuligheden efter § 37, hvis borgeren uden rimelig grund bliver væk fra jobsamtalen

”Meldepligt”

Nogle kommuner kræver, at borgeren selv ”melder sig” efter endt ferie, hvis hjælpen skal fortsætte. Den form for meldepligt er der ikke hjemmel til i aktivloven.

Hvis kommunen ønsker at sikre sig, at borgeren igen står til rådighed efter endt ferie (og eventuel aftalt forlængelse uden ret til ydelse), må kommunen indkalde borgeren til en jobsamtale. Kommunen skal igen  på skrift vejlede borgeren om sanktionsmuligheden efter § 37, hvis han eller hun bliver væk fra jobsamtalen uden rimelig grund.

Der kan være situationer, hvor kommunen på udbetalingstidspunktet har mistanke om, at borgeren ikke har ret til den hjælp, der er ved at blive udbetalt. Det kan være, fordi borgeren har været på ferie eller stadig er det. Da kan kommunen gøre udbetaling af hjælpen betinget af, at borgeren melder sig på kommunen. Når det sker, vil borgeren dog have ret til hjælp tilbage fra det tidspunkt, borgeren igen har befundet sig i landet, og ferien reelt er afsluttet. Borgerens møde på kommunen skal i disse tilfælde kun afklare omstændighederne ved en eventuel udrejse, så hjælpen kan beregnes korrekt.

Genoptagelse af hjælpen

Der vil være tale om et ubrudt forløb på kontanthjælp, hvis den aftalte forlængelse er af kortere varighed, og kommunen genoptager hjælpen efter den aftalte forlængelse.

Den hjælp, borgeren skal have udbetalt efter feriens afslutning, kan være begrænset af, at borgeren ikke har et forsørgelsesbehov i den efterfølgende måned.

Kommunen skal stoppe hjælpen, hvis den aftalte forlængelse er af længere varighed, eller det ikke er aftalt, hvor længe ferien skal vare. Borgeren skal så søge om hjælp igen, når ferien slutter. Det gælder, uanset om ferie holdes i Danmark og i udlandet.

Som udgangspunkt må en ferieperiode på mere end en måned uden ydelse betragtes som en ferie af længere varighed. 

Hvis borgeren ikke har oplyst en slutdato, men søger igen efter en kort afbrydelse, kan kommunen vurdere, at der alligevel har været tale om et ubrudt forløb. Så kan hjælpen kan genoptages.

Borgeren har fortalt om forlængelsen på forhånd, men forlænger yderligere

Hvis borgeren forlænger ferien ud over den aftalte periode, er der ikke ret til hjælp i forlængelsesperioden, hvis ferien holdes i udlandet. Det står i aktivlovens § 5.

Hvis ferien forlænges i Danmark, og hjælpen ikke er stoppet på grund af langvarig afbrydelse, vil borgeren som udgangspunkt have ret til at få hjælpen genoptaget, når den aftalte (forlængede) ferieperiode udløber. Det gælder dog ikke, hvis hjælpen kan standses efter reglerne om sanktioner.

Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse A-38-05. Her slår vi slår fast, at hvis en borger ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal myndigheden efter sanktionsbestemmelserne vurdere, om hjælpen skal sættes ned eller stoppes. Det kræver, at betingelserne for at give en sanktion en opfyldt.

Ankestyrelsens principafgørelse A-38-05 om kontanthjælp - ophør af hjælpen - udeblivelse fra formidlingssamtale - rådighed for arbejdsmarkedet - sanktioner

Forlængelsen er ikke aftalt

Hvis borgeren ikke har aftalt at forlænge ferien, men forlænger alligevel, skal kommunen se på, om borgeren har været i landet under forlængelsen.

Ankestyrelsen har i en konkret sag taget stilling til det tilfælde, hvor en borger har ferie i to uger med ydelse. Kommunen har fortalt borgeren, at hun skal henvende sig på kommunen den første dag efter ferien for at være berettiget til fortsat hjælp. Der er ikke aftalt forlængelse af ferieperioden.

Borgeren holder to ugers ferie i udlandet, og kommer hjem én dag senere end aftalt. Hun kontakter ikke kommunen, men tager direkte i sommerhus, hvor hun er i to uger mere. Først da kontakter hun kommunen, der begynder at udbetale hjælp fra det tidspunkt, hun kontaktede.

Ankestyrelsen har afgjort, at borgeren ikke er berettiget til hjælp for den ekstra dag, hun opholdt sig i udlandet. Hun er derimod berettiget til hjælp fra dagen efter den dag, hun kommer hjem.

Begrundelsen er, at: 

• borgeren ikke har opholdt sig i udlandet i perioden
• der ikke er tale om en ferieperiode af længere varighed
• betingelserne er ikke opfyldt for at standse hjælpen eller lave fradrag efter reglerne om sanktioner.

Kommunen havde vejledt om konsekvensen, hvis hun ikke henvendte sig, men havde ikke indkaldt til en jobsamtale til et bestemt tidspunkt og sted. Det er ikke en betingelse for at modtage hjælp eller stå til rådighed, at man befinder sig på sin folkeregisteradresse.

Tilbagebetaling ved udlandsophold

I en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3 fra maj 2016 har vi gennemgået reglerne for tilbagebetaling i forbindelse med udlandsophold.

Artikel: Tilbagebetaling af hjælp ved rejser til udlandet