Artikel: Nye regler for hjælp til tandbehandling – alle kommuner modtager ansøgninger, men flere oplever administrative udfordringer
Af fuldmægtig Lotte Karlsgaard Thost
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2014.
Undersøgelsen af kommuners administration er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor kommunerne er blevet spurgt, hvordan de administrerer den nye paragraf i aktivloven - § 82a om hjælp til tandbehandling. De er også blevet spurgt, om de har orienteret borgere og tandlæger om muligheden for hjælp.
Flere kommuner har orienteret om den nye ordning
Hele 71 procent af kommunerne har orienteret tandlæger i kommunen om muligheden for hjælp til tandbehandling, mens 40 procent af kommunerne har orienteret borgerne om muligheden. Orienteringen er typisk foregået via kommunernes hjemmeside og/eller skriftligt materiale samt i mødet med den enkelte borger.
De fleste kommuner vurderer, at det er via kommunen eller tandlægen, at de fleste borgere har fået kendskab til muligheden for hjælp til tandbehandling.
I undersøgelsen belyses en række umiddelbare sammenhænge forbundet med orientering af borgere og tandlæger. Det ses blandt andet af, at de kommuner, der får flest ansøgninger, har orienteret tandlæger og/eller borgere om muligheden for hjælp. I dette tilfælde betyder det, at der er flere blandt de kommuner, som har orienteret, der har over 100 ansøgninger per 100.000 indbygger. I undersøgelsen har vi sammenlignet med de kommuner, som ikke har lavet en generel orientering.
Mange kommuner har retningslinjer for sagsbehandlingen
Alle kommuner oplyser, at de i første kvartal 2014 har modtaget ansøgninger om hjælp til tandbehandling i henhold til aktivlovens § 82a. I alt 72 procent af kommunerne har interne skriftlige retningslinjer for behandlingen af disse ansøgninger.
Den gennemsnitlige sagsbehandling i de fleste kommuner skønnes at være på maksimum en måned.
I undersøgelsen belyses en række umiddelbare sammenhænge forbundet med at have interne retningslinjer. Når vi sammenligner de kommuner, der har interne retningslinjer med de kommuner, der ikke har, ses det, at flere blandt førstnævnte har orienteret borgere og tandlæger om mulighederne for hjælp.
Ordningen rummer udfordringer for både borger og kommune
I alt 66 procent af kommunerne oplever, at administrationen af aktivlovens § 82a giver udfordringer for kommunerne. Nogle kommuner oplever, at koblingen mellem aktivlovens § 82a og § 82 (om hjælp til behandling) medfører en tidskrævende og administrativ tung sagsbehandling. En kommune beskriver det således:
”Det er mere tidskrævende, at der både skal sagsbehandles i forhold til § 82a og i forhold til § 82 i tilfælde, hvor borgeren søger om hjælp til egenbetalingen. Det giver udfordringer i forhold til betalingen, at den splittes op i forhold til de to paragraffer i de digitale betalingssystemer”
Herudover oplever nogle kommuner, at der er udfordringer forbundet med kommunens samarbejde med tandlægerne. Det gælder blandt andet i forhold til at afgøre, hvad der er et samlet behandlingsforløb, hvornår en behandling er nødvendig og hvordan tandlægeregningen skal opdeles mellem kommune og borger. En kommune skriver:
”Når behandlingen er under 10.000 kroner er det en administrativ udfordring at gennemskue om tandlægen "deler" behandlingen op og dermed undgår forudgående ansøgninger [krav om forhåndsgodkendelse fra kommunen], men foretager større tandbehandlinger.”
I alt 41 procent af kommuner har oplyst, at borgerne oplever udfordringer i forbindelse med ansøgning om hjælp. Borgerne kan for eksempel have vanskeligt ved at forstå reglerne eller ved at lægge ud eller betale deres egen del af tandlægeregningen.
De fleste ansøgninger munder ud i hjælp
Kommunernes skøn viser, at de fleste ansøgninger resulterer i hel- eller delvis bevilling af hjælp. Hos næsten 25 procent af kommunerne bliver alle afslag forelagt en tandlægekonsulent.
Kommunerne har oplyst, at afslag på hjælp ofte skyldes
- at ansøgeren ikke tilhører den gruppe, som har ret til hjælp til tandbehandling ifølge § 82a
- at den ansøgte tandbehandling har kosmetisk karakter eller
- at der mangler dokumentation for afholdelse af den lovpligtige egenbetaling eller helbredsmæssig dokumentation for behandlingen.
En kommune skriver følgende:
”Hovedparten af afslagene gives, fordi borgeren ikke er omfattet af personkredsen, som kan modtage hjælp efter § 82a. Men da borgeren stadig kan være berettiget til hjælp efter aktivlovens § 82, sendes ansøgningen oftest til vurdering hos tandlægekonsulenten alligevel til trods for, at dette ikke er relevant i forhold til § 82a.”
Kort om undersøgelsens baggrund og datagrundlag
Aktivlovens § 82a trådte i kraft den 1. januar 2013. Formålet med den bestemmelse er, at give kontanthjælpsmodtagere og andre personer med indkomst på kontanthjælpsniveau bedre adgang til tandpleje, og derigennem bidrage til udligning af den socialt betingede ulighed i tandsundhed.
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle 96 kommuner har besvaret spørgeskemaet. I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har bedt om at få oplyst antal ansøgninger eller afgørelser med videre, er kommunerne kun blevet bedt om at oplyse de præcise tal, hvis kommunen allerede har haft opgørelser af det. Hvis der ikke har været sådanne opgørelser, er kommunen blevet bedt om at angive et skøn.
Ankestyrelsen har ikke gennemgået konkrete afgørelser fra kommunerne som led i undersøgelsen.