Ny undersøgelse: Virksomhedspraktik er et nøgleredskab i kommunernes beskæftigelsesindsats
Af fuldmægtig Maria Nørgaard Lyngsø og Katinka Bundgård Fals
Virkeligheden virker.
Så kort og klart beskriver ni kommuner, hvorfor virksomhedspraktik spiller en fremtrædende rolle i deres beskæftigelsesindsats. Kommunernes strategiske udgangspunkt er, at borgerne skal i virksomhedspraktik hurtigst muligt efter, at de er blevet ledige. Det skal de, fordi kommunerne oplever, at praktik har den største effekt i forhold til at få borgerne i beskæftigelse:
”Vi tror grundlæggende, at man lærer at spille fodbold på fodboldbanen. Man lærer at være på en arbejdsplads på en arbejdsplads.” (Leder i en kommune)
I undersøgelsen ser vi på kommunernes brug af virksomhedspraktik over for dagpengemodtagere, som repræsenterer borgere tæt på arbejdsmarkedet og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der repræsenterer udsatte borgere langt fra arbejdsmarkedet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på interviews med ledere og medarbejdere fra ni kommuner. Derudover har vi talt med seks borgere, som har været i virksomhedspraktik i 2020. Vi har også modtaget skriftligt materiale om virksomhedspraktik fra fem af de ni kommuner. Desuden har vi brugt registerdata om virksomhedspraktik, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR) har leveret. Resultaterne i rapporten er primært baseret på 23 interviews med ledere, medarbejdere og borgere.
Undersøgelsen er bestilt af STAR.
Nye regler på området understøtter kommunernes arbejde med at få borgere i praktik
Den 1. januar 2020 blev formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik skærpet, så der fremover skulle være et klarere sigte med og indhold i virksomhedspraktikken. Undersøgelsen viser, at de nye regler ikke har givet anledning til store ændringer i hverken kommunernes strategi for, eller praktiske brug af virksomhedspraktik. Kommunerne havde i forvejen arbejdet med, at gøre formålet med en virksomhedspraktik klart. Derfor understøtter de nye regler det, kommunerne allerede gør.
En virksomhedspraktik kan have en varighed på op til fire uger for blandt andet dagpengemodtagere og op til 13 uger for eksempelvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mulighed for forlængelse.
Kommunerne havde indtil den 1. januar 2020 mulighed for at lave virksomhedspraktikker på op til otte uger for dimittender. I dag er flere af kommunerne i undersøgelsen ærgerlige over, at den mulighed er væk, fordi særligt nyuddannede har brug for så meget erhvervserfaring som muligt. Samtidig oplever flere kommuner, at fire ugers virksomhedspraktik for dagpengemodtagere er for kort tid:
”Hvis du virkelig vil have, at virksomhedspraktik (…) fører til job (…), så er fire uger bare for kort tid til at bide sig fast. Det er det bare.” (Leder i en kommune)
Andre kommuner mener dog, at fire uger er nok – blandt andet med tanke på, at virksomhedspraktik ikke må blive brugt som gratis arbejdskraft.
Virksomhedspraktik kan tjene mange formål
De ni kommuner, vi har talt med, bruger virksomhedspraktik til flere forskellige formål. Alle kommuner har stort fokus på, at borgerens virksomhedspraktik gerne skal føre til eller kombineres med ordinære løntimer. Derfor taler kommunerne ofte med den enkelte virksomhed om muligheden for ordinære løntimer, allerede inden praktikken starter for at afstemme forventninger.
Der kan dog også være andre formål med en virksomhedspraktik. For eksempel at afklare borgernes karriereønsker eller optræne specifikke kompetencer, som er relevante for borgernes jobsøgning. For særligt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan formålet med et praktikforløb være at give borgerne kontakt til arbejdsmarkedet, at lære dem at være på en arbejdsplads og at give borgernes selvtillid et boost. For særligt dagpengemodtagerne kan formålet være at skabe og udvide borgernes netværk på arbejdsmarkedet.
Tæt samspil mellem beskæftigelses- og erhvervspolitik
Flere af kommunerne i undersøgelsen har strategisk fokus på at binde beskæftigelsesindsatsen tæt sammen med kommunens erhvervspolitik. Det betyder blandt andet, at kommunerne arbejder med at skabe et godt erhvervsklima for de lokale virksomheder og sikre et godt samarbejde:
”Vi skaber ikke resultater i forhold til at få borgeren ud på arbejdsmarkedet, hvis ikke vi har et vanvittig godt samarbejde med virksomhederne og understøtter dem i at vækste.” (Leder i en kommune)
Kommunerne har fokus på virksomhedernes behov i deres arbejde med virksomhedspraktik. Nogle kommuner har derfor etableret samarbejdsaftaler i form af partnerskaber og alliancer med udvalgte virksomheder. Aftalerne er gensidigt forpligtigende og understøtter virksomhedernes behov for arbejdskraft og kommunernes behov for relevante virksomhedspraktikker til ledige borgere.
Balance mellem borgerens jobønsker og efterspørgslen på arbejdsmarkedet
Når kommunerne skal matche en borger med en virksomhed i forbindelse med en virksomhedspraktik, lægger kommunerne vægt på, at der er en balance mellem borgerens ønsker og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Borgerens ønsker har stor betydning for, hvor vedkommende skal i praktik, fordi borgerens motivation er afgørende for, om borgeren og virksomheden bliver et godt match. Samtidig oplever flere kommuner, at nogle borgere kan have urealistiske jobønsker. Enten har borgerne ikke de nødvendige faglige kompetencer, eller også er der ikke er ledige jobs inden for det ønskede område. Her er opgaven for kommunerne at guide den enkelte borger mod mere realistiske jobmål samtidig med, at borgerens motivation bevares. Kommunerne oplever, at dette kan være en svær opgave.