Ny undersøgelse: Det kan være kompetencegivende for borgere at være i nytteindsats

Af fuldmægtig Felicia Reintoft og specialkonsulent Rebecca Weigaard 

Nytteindsats er et tilbud, hvor en ledig borger skal arbejde for sin ydelse og samtidig motiveres til at søge mod job eller uddannelse. Hvis en borger bliver visiteret til nytteindsats, men vælger ikke at møde op, kan borgeren blive økonomisk sanktioneret. Nytteindsats skal altid tilbydes efter en individuel vurdering af, om tilbuddet er det mest relevante tilbud til den ledige – herunder om den ledige har behov for andre tilbud.

Kommuner kan give nytteindsats til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt modtagere af overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet. Læs mere om målgrupperne her. 

Opgaverne i en nytteindsats er ofte inden for teknik- og miljøområdet. De bærer præg af at være fysisk krævende opgaver, der ofte bliver løst udendørs. Eksempler på opgaver er græsslåning og beskæring af træer og buske.

Nytteindsats er typisk organiseret i én samlet enhed på et sted i kommunen, hvor borgere møder ind hver dag.

De kommuner og borgere, der indgår i undersøgelsen, beskriver nytteindsats som en jobtræningsbane, der giver borgerne en struktureret hverdag og giver dem erfaring med at indgå på en arbejdsplads og i et arbejdsfællesskab. Borgerne fortæller, at de opgaver, som de løser i nytteindsats, er reelle opgaver, som skaber værdi for lokalområdet. Det er med til at gøre nytteindsatsen meningsfuldt for dem.

Medarbejderne med de rette kompetencer er afgørende

Flere borgere siger i undersøgelsen, at de medarbejdere, der driver nytteindsatsen, har været afgørende i forhold til at støtte dem i deres udvikling. Et eksempel er Kenneth på 23 år, som har været i nytteindsats og løst forskellige opgaver inden for renhold og vedligehold af kommunale områder. Det har inspireret ham til at arbejde inden for det grønne område, og han har nu en plan om at blive anlægsgartner. Ud over at Kenneth har udviklet specifikke faglige kompetencer, så fremhæver han særligt én medarbejder, som har haft betydning for hans udvikling. Medarbejderen er uddannet pædagog og gør en ekstra indsats for de unge i nytteindsats. Kenneth fortæller, at medarbejderen har haft stor betydning for hans personlige udvikling.

Kenneth er en anonymiseret borger, som er blevet interviewet til undersøgelsen. Hans oplevelse berører et centralt resultat fra undersøgelsen, som handler om, at det er afgørende, at medarbejderne i nytteindsats har de rette pædagogiske og menneskelige kompetencer til at støtte borgernes faglige og personlige udvikling. Dette bliver beskrevet både i interview med borgere og kommuner. Det handler i høj grad om, at medarbejderne kan støtte, vejlede og motivere borgerne med udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov.

I den forbindelse lægger kommunerne vægt på medarbejdernes evne til at rumme borgere i forskellige livssituationer, og at de samtidig har relevant erfaring, som kan understøtte opgaveløsningen i nytteindsats.

Kommunerne benytter i mindre grad nytteindsats til borgere, der er vurderet aktivitetsparate

Nytteindsats bliver kun i et meget begrænset omfang tilbudt borgere, der er vurderet aktivitetsparate. Det skyldes, at det kan være svært at inddrage aktivitetsparate borgere i nytteindsats, blandt andet fordi de har flere skånebehov og behov for ekstra støtte. Ifølge nogle kommuner vil det kræve flere ressourcer i form af medarbejdere og en anderledes organisering af nytteindsatsen, hvis denne gruppe i højere grad skal inddrages fremadrettet. 

Visitationsgrupper: Jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat 

Jobparat kontanthjælpsmodtager: En person er jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. 

Aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager: En person er aktivitetsparat, hvis personen ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. 

Uddannelsesparat og åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager: En person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat. 

Aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager: En person er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. 

Gavnligt at udvide opgaver til flere fagområder

De opgaver, som bliver løst i nytteindsats, er ofte praktiske opgaver, som bærer præg af at være fysisk krævende. At opgaverne i høj grad kræver fysisk formåen medfører nogle begrænsninger i forhold til målgruppen for nytteindsats – blandt andet for borgere med skånebehov.

Flere kommuner beskriver, at typen af opgaver også udgør en barriere for andre målgrupper end dem med skånebehov. Blandt andet kan nogle kvinder, herunder etniske minoritetskvinder, have svært ved at se sig selv i den type af opgaver, der bliver løst i nytteindsats.

Flere kommuner mener, at det vil kræve en ændring af opgaveporteføljen, hvis de skal inkludere denne målgruppe fremadrettet. Eksempelvis ved at nytteindsats udvides til flere fagområder. Her peger flere kommuner på omsorg- og pleje, sundhed, dagsinstitutioner, butik/lager/service, landbrug og IT som mulige områder, der kan inkluderes.

Flere kommuner peger dog på, at det kan være vanskeligt at udvide fagområderne på grund af reglerne for opgaveløsningen, blandt andet i forhold til at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning. Ankestyrelsen bemærker, , at lovgivningen ikke udgør en barriere i forhold til at udvide til andre fagområder, da det er kommunernes egen beslutning.

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har bestilt undersøgelsen.

Læs hele undersøgelsen her