Klagetemaer i seniorpensionssager i 2020

Ankestyrelsen har behandlet de første klagesager om seniorpension. I denne artikel gennemgår vi nogle af de temaer, som vi har set i sagerne.  Ankestyrelsen vil i en kommende principmeddelelse behandle spørgsmålet om dokumentation i seniorpensionssager.

Af specialkonsulent Lana Gvozdar 

Hvad er seniorpension? 

Det har siden den 1. januar 2020 været muligt for borgere at søge om seniorpension. 

Seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, hvor borgerens arbejdsevne skal vurderes i forhold til det seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser for at afklare og udvikle arbejdsevnen. Kriterierne for at få seniorpension er altså lempeligere end for førtidspension. 

Pr. 1. januar 2021 overgår myndighedsansvaret for behandling af ansøgninger om seniorpension fra kommunerne til en ny myndighed under ATP, nemlig Seniorpensionsheden. 

Hvornår kan man få seniorpension? 

Betingelser for tilkendelse af seniorpension:

  • Højst 6 år til folkepensionsalder,
  • Mindst 20-25 års beskæftigelse, og
  • En arbejdsevne, som varigt er nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Ansøgning om seniorpension skal sendes til den kommune, man bor i. Det kan ske tidligst seks måneder før, betingelsen om højst seks år til folkepensionsalderen er opfyldt. 

Ud over dokumentation for langvarig tilknytning til arbejdsmarked, skal de arbejdsfunktioner, som borgeren har udført i det seneste job, beskrives, og der skal være dokumentation for borgerens ressourcer og udfordringer i det seneste job. Der skal også være en faglig forklaring på, hvorfor borgeren ikke kan arbejde i mere end 15 timer om ugen i forhold til det seneste job. 

Seneste job er defineret som det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som borgeren senest har haft. 

Klagesager i Ankestyrelsen i 2020 

De klagesager om seniorpension, som Ankestyrelsen har modtaget siden 1. januar 2020, kan opdeles i tre hovedgrupper: 

  • Sager om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Sager om tilkendelsestidspunktet for seniorpension.
  • Sager om arbejdsevnen (varigt er nedsat til højst 15 timer i seneste job). 

Langvarig tilknytning

Retten til seniorpension er betinget af, at borgeren forud for ansøgningen har haft fuldtidsbeskæftigelse i en eller flere perioder, der sammenlagt svarer til mindst 20-25 år. 

Ankestyrelsen er i de fleste klagesager om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet kommet frem til samme resultat som kommunen. Dokumentation i sagerne har oftest været i form af oplysninger fra ATP. 

De ATP-bidrag, der kan indgå som dokumentation for tilknytningen til arbejdsmarkedet, er alene ATP-bidrag indbetalt som følge af beskæftigelse. Bidrag indbetalt på baggrund af offentlige forsørgelsesydelser, fx sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge indgår ikke i opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Langvarig tilknytning til arbejdsmarked kan også dokumenteres eller sandsynliggøres på andre måder. 

Eksempel:

Et eksempel er en sag, hvor borgeren havde oplyst, at han i flere år havde arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende. Borgeren sendte skatteoplysninger for nogle af årene og gav kommunen samtykke til at indhente yderligere oplysninger hos Skattestyrelsen. Kommunen havde alene forholdt sig til de skatteoplysninger, som borgeren har medsendt. Kommunen havde ikke forsøgt at oplyse sagen yderligere ved for eksempel at undersøge omfanget af borgerens beskæftigelse i den periode, hvor borgeren havde angivet at være beskæftiget. Kommunens manglende undersøgelse af borgerens oplysninger betød, at Ankestyrelsen hjemviste sagen, så kommunen skal se på sagen igen.

Det fremgår af retssikkerhedsloven, at kommunen er forpligtet til at undersøge sagen i tilstrækkeligt omfang for at kunne træffe en afgørelse. Kommunen kan bede borgeren om at medvirke til sagsoplysningen. 

Retssikkerhedslovens § 10: 

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. 

Retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1: 

Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til.

Når en borger har haft tilknytning til arbejdsmarkedet mellem 20 og 25 år, skal kommunen konkret tage stilling til, om kravet om langvarig tilknytning er opfyldt. I den forbindelse kan der blandt andet lægges vægt på karakteren og omfanget af arbejdet i nuværende og tidligere arbejdsforhold, antal timer, der overstiger mindstekravet på 27 timer ugentlig for indbetaling af fuldt ATP-bidrag sammenholdt med antal arbejdsår, og om borgerens helbredsforhold er påvirket efter mange års arbejde. 

Hvis en borger har haft tilknytning til arbejdsmarked svarende til mindre end 20 år, kan borgeren ikke få seniorpension. 

Tilkendelsestidspunkt

I klagesager om tilkendelsestidspunkt har kommunen vurderet, at borgeren har ret til seniorpension, men borgeren mener, at kommunen burde tilkende seniorpension fra et tidligere tidspunkt.   

Efter reglerne skal kommunen afgøre sagen om retten til seniorpension senest seks måneder efter, at kommunen har modtaget borgerens ansøgning. 

I de klagesager om tilkendelsestidspunkt, som Ankestyrelsen har behandlet indtil nu, har kommunen afgjort sagen inden for fristen på seks måneder. Det forhold, at borgeren selv mener, at sagen var oplyst nok til, at kommunen allerede få uger efter ansøgning kunne have truffet afgørelse i sagen, kan ikke føre til en anden vurdering, da kommunen har seks måneder til at behandle sagen. 

Beskrivelse af arbejdsfunktioner og vurdering af arbejdsevne

I klagesager, hvor borgeren opfylder kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarked og alderskravet, skal kommunen foretage en vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job.

Ankestyrelsen har hjemvist nogle sager, som ikke var oplyst nok til, at vi kunne vurdere, om borgerens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job. 

I nogle af sagerne manglede der nærmere beskrivelser af borgerens arbejdsfunktioner i det seneste job. Kommunen havde ikke sammen med borgeren beskrevet de arbejdsfunktioner, borgeren havde varetaget i det seneste job og de kompetencer, der er en forudsætning for at kunne varetage arbejdet.

Eksempel: 

Et eksempel er en sag, hvor borgerens seneste job af ca. 12 måneders varighed var som gartner. Der manglede dog yderligere beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som borgeren havde haft i jobbet. De kompetencer og ressourcer, som er nødvendige for at kunne arbejde som gartner, kan være forskellige afhængigt af, hvor borgeren skal arbejde som gartner. Det var derfor nødvendigt, at det i sagen blev beskrevet, hvilke arbejdsfunktioner borgeren havde haft i jobbet. Først når beskrivelserne foreligger, vil kommunen kunne tage stilling til, om borgeren vil kunne arbejde højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.

Ikke tilstrækkelige helbredsoplysninger

I nogle af de hjemviste klagesager var oplysningerne om borgerens helbredsforhold ikke fyldestgørende. Der var dermed ikke tilstrækkelig dokumentation for borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job. I sagerne var der en statusattest fra egen læge, som dog ikke var tilstrækkeligt uddybet. 

Et eksempel er en sag, hvor egen læge i statusattesten blot havde gengivet borgerens egen vurdering af, at borgeren ikke kunne varetage arbejde i mere end 15 timer om ugen. 

Vurdering af arbejdsevnen skal primært ske på baggrund af de helbredsoplysninger, som allerede er tilgængelige. Kommunen kan indhente yderligere oplysninger om borgerens helbred ved egen læge eller klinisk funktion for at sikre, at borgerens aktuelle arbejdsevne er korrekt og fyldestgørende afdækket.  

Hvad er klinisk funktion? 

Klinisk funktion leverer forskellige sundhedsfaglige ydelser til regionens kommuner i blandt andet sager om jobafklaringsforløb, førtidspension og seniorpension. 

Se nærmere om ydelserne i bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1610

Især i sager, hvor borgeren er sygemeldt fra fuldtidsbeskæftigelse og ikke i den forbindelse har deltaget i afklaringsforløb, kan det være svært at foretage en vurdering af, hvor meget borgeren kan arbejde i forhold til seneste job. For selvom borgeren aktuelt er sygemeldt, kan det være vanskeligt at vide, om de varige helbredsgener nedsætter arbejdsevnen til højst 15 timer om ugen. 

I de sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at helbredsoplysninger ikke har været fyldestgørende, har kommunerne ikke modtaget sundhedsfaglig vejledning hos en sundhedskoordinator fra klinisk funktion. Det kan kommunerne få, hvis der er tvivl, om borgeren opfylder betingelsen om en nedsat arbejdsevne.   

Ankestyrelsen har besluttet at behandle flere sager principielt, for at belyse dokumentationskravet, herunder dokumentation i forbindelse med vurderingen af arbejdsevnen, i seniorpensionssager. 

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 18.12.2020

Sidst opdateret 18.12.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring