Ny principmeddelelse: Den aktuelle opholdskommune har pligten til at udbetale sygedagpenge, når borgeren er flyttet
Af fuldmægtig Marie-Louise Jensen
Når en sygemeldt borger i en sygedagpengesag flytter fra en kommune og tager ophold i en ny kommune, overtager den nye kommune pligten til at udbetale sygedagpenge til borgeren og sygedagpengerefusion til arbejdsgiver. Udbetalingsforpligtelsen overgår til den nye opholdskommune fra det tidspunkt, hvor borgeren tager ophold i den aktuelle opholdskommune. Det fastslår Ankestyrelsens principmeddelelse 51-22.
Principmeddelelsen fastslår også, at flytningen ikke i sig selv har betydning for borgerens fortsatte ret til sygedagpenge eller arbejdsgiverens fortsatte ret til sygedagpengerefusion. Udbetalingen løber videre ved den nye opholdskommune.
Hvis borgeren ikke har opholdt sig i kommunen i hele udbetalingsperioden
Sygedagpenge og sygedagpengerefusion udbetales bagud i tid for et antal uger ad gangen. Der kan være situationer, hvor den nye opholdskommune overtager udbetalingsforpligtelsen for en periode, hvor borgeren ikke har opholdt sig i den nye opholdskommune i hele perioden. Kommunen kan ikke give afslag på sygedagpenge eller sygedagpengerefusion alene med den begrundelse, at borgeren ikke opholdt sig i kommunen i en del af perioden, som ydelsen vedrører.
Eksempel:
En sygemeldt borger bor og opholder sig i A Kommune og modtager sygedagpenge. Den 4. februar 2023 flytter borgeren til B Kommune og tager ophold der. Borgeren oplyser ikke A Kommune om flytningen, og A Kommune bliver først opmærksom på flytningen, efter at den er sket.
A Kommune har kun udbetalt sygedagpenge til og med den 22. januar 2023. B Kommune overtager den 4. februar 2022 pligten til at udbetale sygedagpenge. B Kommune har også overtaget udbetalingsforpligtelsen for den periode, hvor borgeren opholdt sig i A Kommune, men ikke har fået udbetalt sygedagpenge for.
B Kommune har derfor forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra den 23. januar 2023.
Når arbejdsgiver anmoder om refusion bagud i tid
Hvis den sygemeldte borger flytter i en sygedagpengesag, kan det føre til, at den aktuelle opholdskommune skal udbetale sygedagpengerefusion til borgerens arbejdsgiver for en periode, hvor borgeren opholdt sig i en anden kommune.
Om arbejdsgiverrefusion:
Hvis arbejdsgiver udbetaler løn under borgerens sygefravær fra arbejdet, har arbejdsgiver ret til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold. Det kaldes sygedagpengerefusion og fremgår af sygedagpengelovens § 54, stk. 1.
Arbejdsgiver skal anmode opholdskommunen om sygedagpengerefusion. Arbejdsgiver anmoder om refusion bagudrettet og kan anmode om refusion for tre måneder bagud i tid. Det fremgår af sygedagpengelovens § 59, stk. 1 og stk. 2.
Hvis arbejdsgiver ønsker at få sygedagpengerefusion fra kommunen, skal arbejdsgiver anmode opholdskommunen om sygedagpengerefusion. Anmodningen skal ske bagud i tid. Det betyder, at borgeren kan være flyttet i perioden mellem sidste udbetaling af sygedagpengerefusion og den nye anmodning om sygedagpengerefusion.
Eksempel:
En sygemeldt borger får løn under sygdom fra sin arbejdsgiver. Borgeren bor og opholder sig i A Kommune. Arbejdsgiver har modtaget refusion fra A Kommune for perioden fra den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022.
Borgeren flytter den 5. februar 2023 til B Kommune og tager ophold der.
Den 31. marts 2023 anmoder arbejdsgiver B Kommune om refusion for perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. marts 2023.
B Kommune har udbetalingsforpligtelsen for hele perioden, fordi B Kommune er den aktuelle opholdskommune.
Vurderingen af opholdskommune
Når borgeren i en sygedagpengesag flytter, er det vigtigt at finde ud af, hvilken kommune der er aktuel opholdskommune og derfor har udbetalingsforpligtelsen. Det spørgsmål skal afgøres efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Retssikkerhedsloven fastslår, at en borger har opholdskommune der, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Her skal man dog være opmærksom på, at der i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. er særregler, der fraviger retssikkerhedsloven, for borgere med ophold i udlandet.
Om vurderingen af opholdskommune:
Vejledningen til retssikkerhedsloven beskriver i pkt. 332, at der kan lægges vægt på flere forhold ved vurderingen af, hvilken kommune der er opholdskommune. Listen er ikke udtømmende, men relevante forhold kan fx være:
- Borgerens egne oplysninger, fx om hvor borgeren har været.
- Oplysninger om, hvor borgeren senest har været i kontakt med offentlige myndigheder for at få hjælp eller få udbetalt ydelser.
- Folkeregistertilmeldingen.
Lovens ordlyd er afgørende
Principmeddelelse 51-22 tilsidesætter en praksis, der har været beskrevet i sygedagpengevejledningen i mange år. I Vejledning om sygedagpenge (vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 punkt 68.8) er det beskrevet, at den nye opholdskommune skulle overtage udbetalingsforpligtelsen efter udgangen af flytteugen.
Principmeddelelsen konkluderer derimod, at når en borger i en sygedagpengesag flytter til en ny kommune, er det den aktuelle opholdskommune, der har udbetalingsforpligtelsen. Det gælder også, selvom en del af udbetalingen vedrører en periode, hvor borgeren havde ophold i en anden kommune.
Grunden til Ankestyrelsens vurdering er, at sygedagpengeloven udtrykkeligt fastslår, at det skal afgøres efter retssikkerhedslovens regler, hvilken kommune der er handlekommune – det vil sige den kommune, der har pligt til at yde hjælp. Der står i retssikkerhedsloven, at det er borgerens opholdskommune, der har pligt til at yde hjælp. Lovens ordlyd fastslår derfor, at det er opholdskommunen, der har stedlig kompetence til at træffe afgørelse om at yde hjælp til borgeren.
Særlige problemstillinger i flyttesager
Hvad kan fraflytningskommunen så gøre, hvis kommunen har udbetalt for meget i sygedagpenge eller sygedagpengerefusion i en sag, hvor borgeren er flyttet til en ny opholdskommune? Og hvilke konsekvenser kan det få, hvis borgeren ikke samtykker til at sende sygedagpengesagens oplysninger til den nye opholdskommune? Det er spørgsmål, som Ankestyrelsen har fået efter offentliggørelsen af principmeddelelse 51-22.
Fraflytningskommunen kan ikke kræve refusion fra den nye opholdskommune
Det kan ske, at en fraflytningskommune ved en fejl udbetaler sygedagpenge for en periode, hvor borgeren har taget ophold i en ny kommune. I sådan et tilfælde har fraflytningskommunen udbetalt sygedagpenge for en periode, hvor det var tilflytningskommunen, der havde pligt til at udbetale sygedagpenge. Fejlen kan fx ske, hvis den sygemeldte borger ikke fortæller kommunen om sin flytning og ikke får meldt flytningen til folkeregisteret.
Eksempel:
Den sygemeldte borger opholder sig og modtager sygedagpenge i A Kommune.
Borgeren flytter og tager ophold i B Kommune den 10. februar 2023. B Kommune overtager fra det tidspunkt udbetalingsforpligtelsen.
A Kommune opdager først den 3. marts 2023, at borgeren er flyttet til B Kommune, og A Kommune har på det tidspunkt udbetalt sygedagpenge til og med den 19. februar 2023. Det vil sige, at A Kommune har udbetalt sygedagpenge for en periode, hvor pågældende kommune ikke længere havde udbetalingsforpligtelsen.
Fraflytningskommunen kan ikke kræve refusion for de for meget udbetalte sygedagpenge fra tilflytningskommunen. Det skyldes, at der ikke er fastsat regler, der giver mulighed for refusion imellem kommunerne i sygedagpengesager. Det samme gælder, hvis fraflytningskommunen har udbetalt for meget i sygedagpengerefusion til arbejdsgiver.
Fraflytningskommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling
Fraflytningskommunen kan i nogle tilfælde kræve for meget udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt af den sygemeldte borger. Det kan udledes af Ankestyrelsens principmeddelelse 14-19.
I den konkrete sag fastslog Ankestyrelsen, at en kommune kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter aktivloven, selvom kommunen ikke længere var opholdskommune.
Tilbagebetaling af sygedagpenge efter sygedagpengeloven forudsætter, at betingelserne efter lovens § 71, stk. 2, er opfyldte. Bestemmelsen fastslår, at tilbagebetaling forudsætter, at borgeren skal have modtaget sygedagpengene uberettiget. Derudover skal borgeren have tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende have modtaget sygedagpengene.
I sager, hvor det er arbejdsgiver, der har modtaget sygedagpengerefusion uberettiget, er det også en betingelse for tilbagebetaling af refusionen, at arbejdsgiver har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sygedagpengerefusionen.
Kommunen kan desuden i nogle tilfælde træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en borger, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum, periode og formål. Det skyldes, at der gælder et ulovbestemt princip om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse.
Hvis borgeren ikke giver samtykke til at overdrage akterne
Når en borger i en sygedagpengesag flytter til en ny kommune og tager ophold der, kan fraflytningskommunen kun sende sagens akter til den nye opholdskommune, hvis borgeren giver samtykke til det – et såkaldt flyttesamtykke. Kravet om samtykke fremgår af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1.
Hvis borgeren ikke giver flyttesamtykke, er spørgsmålet, hvilken konsekvens det kan få for borgerens ret til sygedagpenge.
Principmeddelelse 51-22 fastslår, at udbetalingen af sygedagpenge ikke ophører automatisk ved flytning til en ny kommune, men løber videre hos den nye opholdskommune.
Principmeddelelsen fastslår også, at den nye opholdskommune skal træffe afgørelse om ophør af sygedagpenge, hvis kommunen efter flytningen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge. Kommunen kan først herefter standse udbetalingen af sygedagpenge.
Der er ikke regler i sygedagpengeloven om manglende flyttesamtykke. Situationen er heller ikke omfattet af lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen fastslår, at der sker bortfald af retten til sygedagpenge blandt andet, når borgeren undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Det fremgår tydeligt af bestemmelsen, hvilke situationer den omfatter, og manglende flyttesamtykke er ikke nævnt.
Der er derimod en regel i retssikkerhedslovens § 11 b, der fastslår, at kommunen træffer afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til indhentelse af oplysninger. Det vil sige, at kommunen kan afgøre sagen ud fra de oplysninger, som kommunen har, og det kan komme borgeren til skade. Borgeren skal orienteres om, at det manglende samtykke kan få den konsekvens, før kommunen træffer afgørelse.