Gå til indhold

Ankestyrelsen sætter nu fokus på klagesager vedrørende ressourceforløbsydelse – fradrag, indtægt og formue

Ankestyrelsen har siden 2018 arbejdet med at systematisere styrelsens viden på de enkelte klagesagsområder. I 2020 omgjorde vi 41 pct. af klagesagerne om ressourceforløbsydelse, og vi vil i en kommende række artikler hjælpe kommunerne til at træffe flere rigtige afgørelser ved at tematisere de problemområder, som vores vidensopsamling har vist i de omgjorte klagesager.

Af specialkonsulent Kathrine Gammelgaard Høeg

Vores vidensopsamling sker blandt andet på baggrund af data fra klagesagerne, viden fra klagesagsbehandlerne, praksisundersøgelser og input fra dialogen med interessenter og samarbejdspartnere.

Vi har gennemgået de omgjorte klagesager og tematiseret problemstillingerne i sagerne om ressourceforløbsydelse, som vil blive gennemgået i en række artikler i vores nyhedsbrev for at hjælpe kommunerne med at træffe flere rigtige afgørelser. Denne første artikel beskriver overordnet reglerne, praksis og fremgangsmåden i sager om fradrag i ressourceforløbsydelse. De næste artikler vedrører spørgsmålet om ferieafholdelse, oplysningsgrundlaget i klagesagerne og spørgsmålet om ophør af ressourceforløbsydelse som følge af manglende medvirken.

Ressourceforløbsydelse

Personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, der som udgangspunkt er et månedligt beløb svarende til kontanthjælp. Ifølge lovforarbejderne til både reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og under jobafklaringsforløb svarer reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse i vid udstrækning til reglerne om fradrag i kontanthjælp.

En væsentlig forskel er dog, at formue eller en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold, ikke har betydning for retten til denne ydelse. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen derimod egne indtægter, skal indtægterne som udgangspunkt trækkes fra i ydelsen, ligesom det er tilfældet for kontanthjælp.

Da reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse tager udgangspunkt i reglerne om fradrag i kontanthjælp, kan en del af praksis på kontanthjælpsområdet også anvendes i sager om ressourceforløbsydelse.

I det følgende beskrives praksis for fradrag i ressourceforløbsydelse, når borgeren har formue eller indtægt.

Lov om aktiv socialpolitik

Ressourceforløbsydelse til personer ressourceforløb 

  • 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

(…) 

  • 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

(…)

Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.

Lov om aktiv socialpolitik

Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb 

  • 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

(…)

Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

(…)

Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

(…)

Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

(…)

Formue eller indtægt?

Bliver kommunen opmærksom på, at en modtager af ressourceforløbsydelse modtager indbetalinger ved siden af ydelsen, skal kommunen indledningsvis vurdere, om der er tale om formue eller indtægt. Er der tale om formue, har indbetalingen ingen betydning for personens ret til ressourceforløbsydelse. Hvis der derimod er tale om en indtægt, skal der som udgangspunkt fradrages i ydelsen.

Kommunen skal som hovedregel bruge samme sondring mellem formue og indtægt som på kontanthjælpsområdet. Det betyder, at fx penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. betragtes som formue. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo ud over det normale, lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse.

En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er også formue. Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Indtægter er pengebeløb eller goder, der ikke er formue, og som udbetales som følge af en forpligtelse eller en modydelse.

Der er altså tale om beløb eller goder, der ydes i henhold til gældende regler, fx en forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, eller vedtægter, fx en ydelse udbetalt af et forsikringsselskab, et ansættelsesforhold eller en aftale. Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 20-19 om kontanthjælp. Principperne i meddelelsen kan om udgangspunkt anvendes i sager om fradrag i ressourceforløbsydelse.

Skal indtægten fradrages?

Hvis kommunen vurderer, at der er tale om en indtægt, skal kommunen se på, om indtægten skal fradrages i ressourceforløbsydelsen. Aktivlovens § 33 opregner en række indtægter, som kommunen skal se bort fra ved beregning af kontanthjælp. Bestemmelsen i § 33 skal også anvendes i sager om ressourceforløbsydelse. Det fremgår af aktivlovens § 68 a, stk. 5, og § 69 j, stk. 12.

Bestemmelsen i § 33 er udtømmende. Det betyder, at alle andre indtægter end dem, der er nævnt i bestemmelsen, skal fradrages i ydelsen.

Lov om aktiv socialpolitik 

  • 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2) Godtgørelse efter §§ 175 og 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

9) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.

10) En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Hvis en indtægt skal fradrages i ressourceforløbsydelsen, følger det af fast praksis, at indtægten fradrages på udbetalingstidspunktet. Det vil sige, at en indtægt, som modtageren får udbetalt i eksempelvis februar, skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen for februar.

Modsat sager om fradrag i kontanthjælp er det i sager om ressourceforløbsydelse også nødvendigt at fastslå, hvilken periode indtægten dækker. Efter reglerne om ressourceforløbsydelse gælder der nemlig en yderligere undtagelse til hovedreglen om, at indtægter skal fradrages i ressourceforløbsydelsen, og at fradraget skal ske på udbetalingstidspunktet. Den yderligere undtagelse er, at indtægter, der vedrører en periode, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ikke skal fradrages i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter, der vedrører en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Kommunen skal derfor – ved vurdering af, om indtægten skal fradrages i ressourceforløbsydelsen – forholde sig til, hvilken periode indtægten vedrører. Hvis indtægten dækker en periode, hvor personen ikke modtog ressourceforløbsydelse, skal kommunen træffe afgørelse om, at indtægten ikke skal fradrages i ydelsen.

Eksempel:

En person er overgået til jobafklaringsforløb den 1. marts 2021 og får en udbetaling for tab af erhvervsevne fra en privat forsikringsordning den 30. marts 2021. Udbetalingen vedrører perioden 1.-31. januar 2021. Udbetalingen for tab af erhvervsevne er en indtægt, der ikke skal fradrages i ressourceforløbsydelsen, selvom den er udbetalt, imens personen modtager ressourceforløbsydelse. Dette skyldes, at udbetalingen vedrører en periode, før personen begyndte i jobafklaringsforløb.

Fradrag for større indtægter i ressourceforløbsydelsen

En større indtægt, der overstiger satsen for ressourceforløbsydelse, skal kun fradrages i den måned, hvor den udbetales. Kommunen kan ikke fordele fradraget af en større indtægt ud på flere måneders ressourceforløbsydelse, sådan som det er muligt efter reglerne om kontanthjælp. Det skyldes, at reglerne om ressourceforløbsydelse ikke indeholder en henvisning til aktivlovens § 11 om bl.a. betingelserne for at modtage kontanthjælp. At der i reglerne om ressourceforløbsydelse ikke henvises til § 11 betyder, at det ikke er en betingelse for at modtage ydelsen, at personen har været ude for en social begivenhed, der betyder, at personen ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse.

Personen skal dermed ikke have brugt sine indtægter til forsørgelse, inden personen kan opnå ret til ressourceforløbsydelse. Denne forskel mellem ressourceforløbsydelse og kontanthjælp skyldes, at ressourceforløbsydelse har et andet formål, og ikke som kontanthjælp er det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at formue er uden betydning for retten til ressourceforløbsydelse, fordi retten til ydelsen følger af retten til et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb.

Personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse, fordi de har indtægter, der bliver fradraget i ydelsen, anses fortsat for at modtage ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En person i ressourceforløb får udbetalt 25.000 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i juni 2021, hvor personen også modtager ressourceforløbsydelse. Erstatningen dækker juni måned. Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste skal fradrages i ressourceforløbsydelsen for juni 2021, hvor indtægten er udbetalt. Selvom der er tale om en større indtægt, som overstiger den udbetalte månedlige ressourceforløbsydelse (kontanthjælpsniveau), kan kommunen ikke fradrage den resterende del af indtægten i den efterfølgende måned.

Hvordan skal indtægten fradrages?

Hvis kommunen vurderer, at der er tale om en indtægt, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 33, og hvis indtægten dækker en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, hvordan indtægten skal fradrages i ressourceforløbsydelsen.

Fuldt fradrag eller fradrag som lønindtægt

Hovedreglen er, at indtægter skal fradrages (modregnes) fuldt ud i ressourceforløbsydelsen. Det vil sige krone for krone.

En undtagelse til denne hovedregel er, at lønindtægter fradrages i ressourceforløbsydelsen efter en lempeligere fradragsregel. Det betyder, at:

  • Lønindtægter op til 15.264 kr. (2021-niveau) fradrages i ressourceforløbsydelsen med 30 pct.
  • Lønindtægter over 15.264 kr. fradrages i ressourceforløbsydelsen med 55 pct.

Det er ressourceforløbsydelsesmodtagerens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, der skal fradrages i ressourceforløbsydelsen efter denne regel.

Lønindtægt er i reglerne om ressourceforløbsydelse defineret som indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen.

Det er en konkret vurdering, om en indtægt skal betragtes som lønindtægt og dermed trækkes i ressourceforløbsydelsen efter den lempelige fradragsregel. Den konkrete vurdering skal ske på baggrund af de samlede oplysninger om indtægten, herunder oplysninger om indtægten fra ressourceforløbsydelsesmodtageren og indkomstregistret.

Vi har i principmeddelelse 26-20 slået fast, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som udbetales på grundlag af en privat forsikringsordning, ikke kan anses for en lønindtægt ud fra reglerne om ressourceforløbsydelse. En sådan erstatning skal derfor fradrages fuldt ud (krone for krone) efter hovedreglen om fradrag.

Der gælder særlige regler for bl.a. fradrag for indtægter som led i tilbud efter bl.a. beskæftigelsesindsatsloven, feriegodtgørelse m.v., som ikke behandles i denne artikel.

Løn under sygdom

For personer i jobafklaringsforløb skal kommunen være særlig opmærksom i forhold til løn under sygdom, hvor der i forhold til fradragsreglerne skal skelnes mellem løn under sygdom i et ansættelsesforhold, som personen var i ved påbegyndelsen af forløbet, og løn for delvist genoptaget arbejde under forløbet.

Hvis der er tale om løn under sygdom i et ansættelsesforhold, som personen var i ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet, så er der tale om, at personen modtager løn uden at udføre arbejde på grund af sygdom, og så skal denne lønindtægt fradrages fuldt ud (krone for krone) i ressourceforløbsydelsen.

Lønindtægt, som arbejdsgiver udbetaler til ressourceforløbsydelsesmodtageren, fordi pågældende har genoptaget sit arbejde delvist, skal derimod fradrages efter den lempelige lønindtægtsfradragsregel med 30, henholdsvis 55 pct. Der er nemlig her tale om løn for egentlig udført arbejde. Den lempelige fradragsregel skal anvendes, uanset hvornår modtageren af ressourceforløbsydelse har genoptaget sit arbejde delvist. Vi har slået dette fast i principmeddelelse 25-20

Fradrag eller tilbagebetaling?

Bliver kommunen opmærksom på en indtægt, som skal fradrages i ressourceforløbsydelsen, men som ikke er blevet fradraget i udbetalingsmåneden, skal kommunen vurdere, om betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt.

Kommunen kan ikke træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft om, at der skal ske fradrag. Betingelserne for tilbagebetaling skal være til stede. Efter aktivlovens § 91, stk. 1, nr. 1, og 2, er det en betingelse for at kræve tilbagebetaling, at modtageren af ressourceforløbsydelse har modtaget ydelsen uberettiget, og at den pågældende har undladt at opfylde sin oplysningspligt over for kommunen eller mod bedre vidende har modtaget ydelsen.

Kommunen kan anvende reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp.

Vi har i principmeddelelse 101-17 taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter.

Lov om aktiv socialpolitik

Tilbagebetaling 

  • 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
    1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
    2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.

(…) 

  • 94. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.

(…)

Ankestyrelsens vidensopsamling

Ankestyrelsen har siden 2018 arbejdet med at systematisere styrelsens viden på de enkelte klagesagsområder. Vidensopsamlingen sker blandt andet på baggrund af data fra klagesagerne, viden fra klagesagsbehandlerne, praksisundersøgelser og inputs fra dialog med interessenter og samarbejdspartner.

Vidensopsamlingen skal understøtte en mere struktureret stillingtagen til hvilke redskaber, Ankestyrelsen skal anvende i arbejdet med at forbedre underinstansernes sagsbehandling. Det kan fx være nye principmeddelelser, kurser og artikler. Vidensopsamlingen kan også føre til, at Ankestyrelsen gør det

Læs mere om Ankestyrelsens strategi   

Sidst opdateret 16.06.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring