Artikel: Kommunerne visiterer generelt unge under 30 år uden uddannelse korrekt
Af fuldmægtig Sanne Rendal
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2015.
Ankestyrelsen har som led i en praksisundersøgelse undersøgt 102 sager om kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse. Det er sket umiddelbart efter reglernes ikrafttræden den 1. januar 2014.
I 83 % af sagerne var den unge korrekt indplaceret som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
I en del af sagerne har kommunerne problemer med:
- at afholde samtaler inden for fristerne
- uddannelsespålæg
- brug af koordinerende sagsbehandlere
- læse-, skrive- og regnetests.
Kontanthjælpsreformen og unge under 30
Efter kontanthjælpsreformen skal der ske grundigere visitation af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skal give kommunen bedre mulighed for at målrette indsatsen mod, at den unge påbegynder og gennemfører en uddannelse.
Reglerne siger, at kommunen skal afholde en række lovpligtige samtaler inden for de første tre måneder. Her skal den unge indplaceres som enten:
- åbenlyst uddannelsesparat
- uddannelsesparat eller
- aktivitetsparat.
I løbet af visitationsprocessen skal kommunen foretage en samlet vurdering af den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.
Den unge skal have et uddannelsespålæg, der nærmere beskriver den unges vej til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, ligesom den aktivitetsparate unge skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler i kommunen.
Hvis den unge er uden ungdomsuddannelse, skal der iværksættes en
læse-, skrive- og regnetest af den unge. Hvis testen viser et behov, skal der også iværksættes og planlægges relevante kurser og uddannelse.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Ankestyrelsen har bedt 12 kommuner om at indsende sager fra 1. kvartal 2014, hvor de har foretaget en visitation af en ung under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige sager, hvor visitationen er foretaget umiddelbart efter reglernes ikrafttræden. Ankestyrelsen har undersøgt i alt 102 sager.
Den unges indplacering
I vurderingen af den unges barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, skal kommunen inddrage oplysninger om:
- den unges motivation
- faglighed
- sociale forhold og
- helbredsmæssige oplysninger.
Den unges motivation og faglighed var inddraget i 91 % af sagerne. Den unges sociale forhold var inddraget i 88 % af sagerne, og den unges helbredsmæssige forhold var inddraget i 86 % af sagerne.
I 83 % af sagerne havde kommunerne indplaceret den unge korrekt.
Samtaleforløb
Senest en uge efter den unges første henvendelse om hjælp, skal kommunen afholde den første samtale. Herudover skal kommunen afholde yderligere to visitationssamtaler med den unge inden for de første tre måneder. Dog kun én visitationssamtale for de åbenlyst uddannelsesparate.
- I 35 af sagerne har kommunen afholdt de pligtige samtaler inden for fristerne for de uddannelsesparate og aktivitetsparate.
- I 15 af sagerne har kommunen afholdt den pligtige samtale inden for fristen for de åbenlyst uddannelsesparate og åbenlyst aktivitetsparate.
- I 52 af sagerne har kommunen ikke afholdt de pligtige samtaler, eller fristerne herfor er ikke overholdt.
Uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelses skal gives et uddannelsespålæg ved første samtale med kommunen. Uddannelsespålægget indeholder tre trin, hvor det første er obligatorisk. Her får den unge en frist til at komme med relevante forslag til en eller flere uddannelser.
- I 59 % af sagerne er 1. trin af uddannelsespålægget givet ved 1. samtale.
- I 41 % af sagerne fremgår det ikke om 1. trin af uddannelsespålægget er givet.
Koordinerende sagsbehandler
Unge, som er visiteret aktivitetsparate, skal have tilbudt en koordinerende sagsbehandler i kommunen.
Af de indsendte sager er den unge visiteret aktivitetsparat i 48 sager.
- I kun 17 % af disse sager fremgår det af sagens akter, at den unge er tilbudt en koordinerende sagsbehandler.
Læse-, skrive- og regnetest
Unge, som modtager uddannelseshjælp og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes inden for den første måned. Testen skal afklare den unges behov for læse-, skrive- og regnekursus for at forbedre mulighederne for at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.
- I 96 % af sagerne skulle en læse-, skrive- og regnetest iværksættes.
- I 70 % af disse sager er den unge ikke testet.
- I 30 % af sagerne er den unge testet. I 11 af disse sager er testen først foretaget senere end en måned efter den unges første henvendelse om hjælp.
I 9 af de sager, hvor den unge er testet, har testen vist et behov for iværksættelse af læse-, skrive- eller regnekursus. I 5 af de 9 sager har kommunen planlagt eller iværksat et kursus, der skal imødekomme den unges behov efter testens resultat.