Artikel: Kommunerne skal være opmærksomme på reglerne for, hvornår en borger kan fratages hjælp
Af specialkonsulent Birgitte M. Christensen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, marts 2015.
Ankestyrelsen har i december 2014 offentliggjort nye principafgørelser om sanktion efter aktivloven. Sanktion handler om, hvornår en kommune har ret til at fratage en borger hjælp helt eller delvist. De to principafgørelser, vi behandler i denne artikel, vedrører nye regler, som er indført med kontanthjælpsreformen af 1. januar 2014.
Kontanthjælpsreformen medførte nye regler i aktivloven om sanktion, når borgeren ikke overholder rådighedspligten. Der er også ændringer i reglerne i beskæftigelsesindsatsloven om jobplan og uddannelsespålæg.
Uddannelsespålæg eller jobplan
Indtil 1. januar 2014 var hovedreglen, at tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven skulle gives i en jobplan.
Fra 1. januar 2014 er jobplanen afskaffet for de unge, som fra denne dato skal have uddannelseshjælp efter aktivloven. Reglerne om jobplan gælder dog stadig for kontanthjælpsmodtagere.
I stedet for en jobplan skal unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, have et uddannelsespålæg.
Når kommunen giver et tilbud til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, skal tilbuddet fremgå af uddannelsespålægget. Det fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 21b.
Uddannelsespålæggets tre trin
Baggrunden for, at tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget er, at dets tre trin danner rammen om kommunens indsats for at bringe den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager i ordinær uddannelse.
Uddannelsespålæggets tre trin er:
- forslag til kompetencegivende uddannelse
- ansøgning om optagelse på uddannelse og
- påbegyndelse af uddannelse
Uddannelsespålægget skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Det gælder for kommunens afgørelse om at give borgeren et bestemt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Det gælder også for kommunens efterfølgende afgørelse om at sanktionere borgeren efter aktivloven for udeblivelse fra eller afvisning af tilbuddet.
Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke gives i et uddannelsespålæg, er som udgangspunkt ugyldige
Hvis kommunen ikke har udarbejdet et uddannelsespålæg, eller indføjet det tilbud, som kommunen har givet borgeren efter beskæftigelsesindsatsloven, i et allerede eksisterende uddannelsespålæg, er der tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse om at give borgeren et bestemt tilbud. Afgørelsen om at give tilbuddet vil derfor som udgangspunkt være ugyldig.
Kommunen kan ikke sanktionere, hvis afgivelsen af tilbuddet er ugyldigt
Hvis kommunens afgørelse om at give borgeren et bestemt tilbud er ugyldig, er kommunens afgørelse om at sanktionere borgeren for udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig.
Det betyder, at kommunen ikke kan foretage fradrag i borgerens hjælp, hvis borgeren udebliver fra tilbuddet. Det gælder også, selvom borgeren ikke har haft en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet.
Betingelserne for at give en sanktion skal være opfyldt
Den anden principafgørelse understreger blandt andet, at kommunen skal sørge for, at alle betingelserne for at kunne give en sanktion er opfyldt. Det skal ske, inden kommunen træffer afgørelse om at foretage fradrag i borgerens uddannelses- eller kontanthjælp, fordi borgeren er udeblevet fra sit tilbud.
Det betyder, at kommunen inden den træffer afgørelse skal sikre sig
- at afgivelsen af tilbuddet er gyldig
- at borgeren samtidig med afgivelsen af tilbuddet har fået en fyldestgørende skriftlig vejledning om sanktionen
- at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive, og
- at borgeren er partshørt.
Det gælder for alle uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, uanset hvilken visitationskategori, de er omfattet af.
Visitationskategorier
Uddannelseshjælpsmodtagere
- Åbenlyst uddannelsesparat – er en ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår.
- Uddannelsesparat – er en ung, der vurderes, med den rette støtte og aktive indsats, at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.
- Aktivitetsparat – er en ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår.
Kontanthjælpsmodtagere
- Jobparat – er en person, der vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder
- Aktivitetsparat – er en person, der ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.
Rimelig grund
Kommunen skal altid vurdere om borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet. Her har det betydning, hvilken visitationskategori borgeren er omfattet af, fordi der er forskel på de rimelige grunde, en borger kan have til at udeblive.
De rimelige grunde, som en uddannelseshjælpsmodtager, der modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat eller som uddannelsesparat, og en kontanthjælpsmodtager, der modtager hjælpen som jobparat, kan have til at udeblive, fremgår af aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 1-10 Der er tale om en udtømmende opregning. Hvis borgerens grund til at udeblive ikke er nævnt her, har borgeren ikke haft en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet.
Aktivlovens § 13, stk. 8 – en aktivitetsparat kan have andre rimelige grunde end de udtrykkeligt nævnte
De rimelige grunde, der er udtrykkeligt nævnt i loven, gælder også for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen som aktivitetsparate. Derudover skal kommunen altid vurdere, om der er andre grunde end de udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at den aktivitetsparate ydelsesmodtager ikke skal have en sanktion for udeblivelsen. Det fremgår af aktivlovens § 13, stk. 8. De andre rimelige grunde kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Kommunen skal vurdere, om sanktionen vil fremme borgerens rådighed
Når kommunen vurderer, om den aktivitetsparate ydelsesmodtager er udeblevet fra tilbuddet uden rimelig grund, skal kommunen også vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis sanktionen ikke vil fremme borgerens rådighed, skal borgeren ikke have en sanktion.
Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om den aktivitetsparate ydelsesmodtagers forhold. Det skal ske i den konkrete vurdering af, om der er grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion. Kommunen skal også inddrage de oplysninger, som borgeren selv har givet om grunden til udeblivelsen.
Kommunens skal have udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt til den aktivitetsparate ydelsesmodtager før sanktion
Inden kommunen træffer afgørelse om at sanktionere en aktivitetsparat uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, skal den have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren om grunden til udeblivelsen mv. Det fremgår af aktivlovens § 35, stk. 5.
Formålet er, at kommunen kan få oplysninger om, hvad der var borgerens grund til ikke at overholde sine pligter. Denne oplysning har betydning for, at kommunen kan vurdere, om der er omstændigheder, der gør, at borgeren ikke skal have en sanktion.
Det er en betingelse for, at kommunen kan give en sanktion til en aktivitetsparat ydelsesmodtager, at kommunen har overholdt reglen om personlig kontakt. Hvis det ikke er tilfældet, kan kommunen ikke give borgeren en sanktion.
Det samme gælder, hvis de oplysninger, som kommunen har om udeblivelsen, ikke er sikre nok eller tilstrækkelig klare til, at kommunen kan vurdere, at borgeren ikke havde en rimelig grund til udeblivelse.
Den konkrete sag
I sagen, som principafgørelsen handler om, ændrede vi kommunens afgørelse om sanktion.
Borgeren mødt alle dage i sit tilbud i marts måned, bortset fra to dage. Tilbudsstedet brugte en fremmødeseddel, hvor borgerens fremmøde og fravær blev registreret. Ved månedens udgang gennemgik tilbudsstedet fremmødesedlen med borgeren.
På fremmødesedlen var borgeren registreret som udeblevet den ene dag, men der var ingen oplysninger om, hvad grunden var. Den anden dag var borgeren registreret som udeblevet på grund af sygdom, og der var skrevet en bemærkning: ”mistanke om alkohol”. Der var ingen oplysninger om, hvad der var borgerens grund til at sygemelde sig denne dag.
Kommunen forsøgte slet ikke at komme i kontakt med borgeren om grundene til, at han udeblev de to dage.
Flere principafgørelser
Vi forventer i den kommende tid at træffe flere principafgørelser om de nye sanktionsregler i aktivloven. Et af de emner, vi vil træffe afgørelse om, er kommunernes anvendelse af reglen om personlig kontakt forud for sanktion i aktivlovens § 35, stk. 5. Nye principafgørelser vil blive offentliggjort på www.ast.dk.
Hvis du vil have en mail, når nye principafgørelser offentliggøres, kan du tilmelde dig her.