Nyhedsbrev 3/2024

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om straks at sikre, at der ved arbejdet med svejsning i metal, blev anvendt procesudsugning således, at der ikke skete udsættelse for sundhedsskadelig og kræftfremkaldende påvirkning fra svejserøgen (Svejsning i metal – procesudsugning – sundhedsskadelig påvirkning).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ved arbejdet med svejsning i metal på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt arbejdsprocesser, der effektivt sikrede de ansatte mod sygdom, da der ikke blev anvendt procesudsug, der så vidt muligt fjernede luftforureningen på det sted, hvor den blev udviklet, selvom det var muligt.

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hvor en ansat var i gang med at svejse på en container. Arbejdet foregik udendørs i en let vind.

 Nævnet lagde vægt på, at der ikke blev anvendt procesudsug til at fjerne svejserøgen.

 Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn. 

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at lift skulle opsættes på bæredygtigt underlag, så arbejdet i liften kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Tekniske hjælpemidler – lift – bæredygtigt underlag – arbejdsgivers pligter).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at lastbilen med lift ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede også, at de ansatte ikke havde opstillet lastbilen med lift på en sådan måde, at risici for sikkerhed og sundhed var minimeret.

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet konstaterede, at en lastbil med lift på arbejdsstedet var væltet på lastbilens højre side og hvilede på det højre støtteben.

Nævnet lagde vægt på, at de ansatte havde placeret lastbilen med udslåede støtteben uden at anvende lastfordelingsplader under støttebenene. Lastbilens højre støtteben var placeret på asfalteret fortov. Begge støtteben på højre side var gået gennem asfalten. Lastbilens liftarm var delvist udslået og gik over kippen på en større bygning og ned på bygningens anden side.

Partsrepræsentant anførte på vegne af arbejdsgiver, at arbejdsgiver havde opfyldt alle deres pligter. Arbejdsgiver havde planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det var muligt at opsætte liften forsvarligt, så arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var arbejdsgivers ansatte, der havde tilsidesat instruktion om opstilling af liften.

Afgørelser efter arbejdsmiljøloven gives til den ansvarlige virksomhed og arbejdsgiver. Virksomheden er således ikke fri for sine pligter efter arbejdsmiljøloven ved at have sørget for instruktion.

Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at instruktionen bliver fulgt, og at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om straks at sikre, at anvendelse af svingbukker skete sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det var egnet til, så risikoen for at ansatte udsættes for klemningsfare i forbindelsen med anvendelsen af maskinen blev minimeret. (Tekniske hjælpemidler – svingbukker – klemningsfare).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgivers svingbukker på arbejdsstedet på ulykkestidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det var nævnets vurdering, at svingbukkeren ikke var egnet eller tilpasset til det konkrete arbejde. Svingbukkeren blev anvendt under forhold og omstændigheder, som frembød særlig fare, uden at der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.

Nævnet lagde vægt på, at den ansatte praktikant havde anvendt svingbukkeren til at bukke 6 mm kanter på galvaniserede plader. Arbejdet foregik med hænderne/fingrene inde i maskinen eller tæt på maskinens kæber, når emnet blev placeret i maskinen og justeret, så forkanten ragede præcis 6 mm ud fra kæberne.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var etableret et bagstop eller andre tekniske foranstaltninger, som gjorde det muligt at placere og justere emnet i maskinen uden at have hænder og fingre inde i eller tæt på maskinens kæber.

Arbejdsgiver anførte blandt andet, at deres ansatte var grundigt instrueret i sikker brug af maskinen og gjort bekendt med de risici, der var ved ikke at betjene maskinen korrekt.

Nævnet bemærkede hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, herunder sikre, at tekniske hjælpemidler er indrettet og bliver anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her