Nyhedsbrev 1/2024
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at indlejede ansatte havde et tilstrækkeligt antal adgangs- og transportveje, herunder forsvarlige adgangsveje til bygning A på byggepladsen, som de kunne anvende uden fare for deres sikkerhed og sundhed.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden var rette modtager af afgørelsen.
Nævnet vurderede, at virksomheden på tilsynstidspunktet ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet på byggepladsen, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de indlejede ansatte at færdes hen til deres arbejdsområde.
Nævnet vurderede, at de indlejede ansatte manglede adgang til forsvarlige adgangsveje til bygning A.
Det fremgik af sagen, at der på byggepladsen blev udført arbejde med opførelse af etageejendomme med lejligheder, hvor de ansatte skulle montere tagkassetter.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden og de to indlejede ansatte oplyste, at arbejdet med at montere tagkassetter blev udført af og for dem. De indlejede ansatte oplyste, at den ene var selvstændig, og at den anden ansatte var ansat i hans virksomhed. I forhold til arbejdet på byggepladsen oplyste de, at arbejdet ikke blev udført af den ene ansattes selvstændige virksomhed, men at de begge var indlejet til at udføre arbejde for klager under dennes instruktion og tilsyn.
Nævnet lagde desuden vægt på, at de indlejede ansatte oplyste, at de skulle udføre arbejde i bygning A. Arbejdstilsynet konstaterede, at den eneste indgang til bygning A var afspærret på grund af stilladsopstilling og at pladsen foran bygningen var fyldt med materialer og lignende.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn, og kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sørge for, at faldsikringsudstyret, af mærket Falcon, blev anvendt i overensstemmelse med brugsanvisningen, således at værnemidlet kunne anvendes fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at demontere rækværk på svalegangen til en ejendom [adresse udeladt] ikke var planlagt og tilrettelagt således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt kunne udføres fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde til grund, at faldblokken Falcon, skulle hæftes til en bjælke i tagkonstruktionen som ankerpunkt for faldsikringsudstyret. Derfra skulle der arbejdes med faldsikringsudstyret i hele svalegangens længde.
Nævnet lagde vægt på, at de ansatte ved arbejdet i enderne af svalegangen derved ville overskride den maksimale pendulforflytning på 30 grader.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af Falcon faldsikringsudstyrets brugsanvisning, at den maksimalt tilladte pendulforflytning var på 30 grader, dvs. 15 grader til hver side.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn, og kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at virksomheden med sine angivelser i projektet straks sikrer, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med udførelsen af interimskonstruktioner i udgravning
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke med sine angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med udførelse af interimskonstruktioner i udgravning.
Nævnet vurderede, at virksomhedens projektering af udgravningen ikke tog tilstrækkeligt hensyn til, hvordan arbejdet kunne udføres sikkerheds– og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af entreprenøren under de trange pladsforhold, herunder angive de særlige risici, der var forbundet med arbejdet.
Det fremgik af sagen, at der var sket en ulykke, hvor en ansat fra totalentreprenøren blev klemt mellem en gravemaskine og en stålbjælke under arbejde i en udgravning.
Nævnet lagde vægt på, at projekteringsmaterialet ikke forholdt sig til sikkerhed og sundhed ved arbejdet med interimskonstruktioner og udgravningsarbejdet i udgravningen i område 61A, herunder hvordan dette arbejde kunne udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der i udgravningen var anvendt en gravemaskine uden førerhus. Der var under en meter mellem gravemaskinens sædeflade og tværafstivningen, og ca. 20 cm fra sæderyg op til tværafstivning. Den ansatte måtte køre gravemaskinens sæde delvist ind under tværafstivningen, for at få plads til at udføre gravearbejdet.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn, og kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at de ansatte, der udfører nedbrydningsarbejde af tagbeklædningen af skiffereternit, har adgang til to omklædningsrum, ét til gangtøj og ét til arbejdstøj og værnemidler, således at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at X var arbejdsgiver på tagarbejdet på sin private villa og dermed rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Nævnet vurderede også, at de arbejdshygiejniske foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført i [navn udeladt] interesse. Han havde instrueret sine kammerater i, hvad opgaven gik ud på og hvilke forholdsregler, de skulle tage.
Han havde endvidere stillet materialer og grej, stillads og entreprenørmaskine til rådighed for arbejdet.
Nævnet lagde dermed vægt på, at X havde påtaget sig rollen som arbejdsgiver for arbejdet på sit tag. Det havde ikke betydning, at han ikke havde en egentlig virksomhed eller firma med CVR-nummer mv.
Nævnet lagde dertil vægt på, at der var tale om et større nedrivningsarbejde af asbestholdige tagplader, der kræver en særlig håndtering og arbejdshygiejniske foranstaltninger.
Det fremgik af sagens oplysninger, at det asbestholdige tag blev brudt ned manuelt med brækjern. Skiffereternitpladerne knækkede og blev knust under demonteringen, hvorfor der var tale om støvende asbestarbejde.
Nævnet lagde dertil vægt på, at X havde mulighed for at organisere omklædnings- og badefaciliteterne, så de levede op til de regler, der gælder om arbejdshygiejniske foranstaltninger ved asbestarbejde.
Nævnet lage endelig vægt på, at der på arbejdsstedet ikke var adgang til to omklædningsrum adskilt af bad.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn, og kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed skulle organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, da virksomheden havde mere end 10 ansatte, der ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere.
Nævnet vurderede, at de ansatte fysioterapeutstuderende skulle tælle med i forhold til lovgivningens krav om etablering af en arbejdsmiljøorganisation.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af CVR-registret og virksomhedens egne oplysninger, at de havde mere end 10 ansatte, som ikke var arbejdsgiver eller arbejdsledere. Ifølge en udskrift fra CVR-registret havde virksomheden fast mellem 20 og 30 ansatte.
Nævnet var opmærksom på, at virksomheden havde anført, at de havde talt de timer, deres studerende havde arbejdet om ugen de seneste måneder, og havde fordelt dem mellem receptionsarbejde og holdtræning/programlægning. Det var 85-90 % af deres arbejdstid, der gik med receptionsarbejde og de resterende 10-15 % af tiden gik med holdtræning/ programlægning. Virksomheden mente derfor, at de studerende er omfattet af 10 times reglen i § 8 stk. 2.
Det kunne ikke føre til et andet resultat. De ansatte fysioterapeutstuderende arbejdede en del af deres arbejdstid med holdtræning/programlægning – et arbejde, der ikke er omfattet af reglen i bekendtgørelsens § 8, stk. 2. For arbejde, der ikke er kontorarbejde, andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker og lignende, gælder der ikke en nedre grænse for kravet til arbejdstiden.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn, og kan læses i sin helhed her