Nyhedsbrev 2/2024

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til projekterende virksomhed om at sikre med sine angivelser i projektets SST, at regler i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder sikre, at der var taget hensyn til de generelle forebyggelsesprincipper.

Det skulle sikres, at det var muligt for arbejdsgiverne at efterleve arbejdsmiljølovgivningen angående de ergonomiske forhold samt flugt og redning ved arbejde i den projekterede tunnel med en diameter under 2 meter. Den projekterende skulle endvidere oplyse bygherren om dennes forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen i relation til projektets gennemførelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den projekterende virksomhed ikke med sine angivelser i projektet med skybrudstunnel havde sikret, at arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Nævnet vurderede endvidere, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst bygherrerne om deres forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen i relation til projektets gennemførelse.

Nævnet lagde vægt på, at det allerede var planlagt, at der for en del af strækningen på ca. 700 meter skulle anvendes rør med en indvendig højde på 1,6 meter, og for en anden del var to strækninger på 225 og 270 meter med en indvendig højde på 1,8 meter.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der var truffet beslutning mellem den projekterende virksomhed og bygherrerne om dimensioneringen af tunnelrørene. Valget af tunnelrør på 1,6 og 1,8 meter i diameter på de pågældende strækninger var fremsendt til godkendelse hos myndighederne. Projekterende virksomhed havde ikke forud for denne fremsendelse oplyst bygherrerne om deres forpligtelser efter arbejdsmiljøloven i forhold til, om arbejdet i disse tunnelrør kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde hertil vægt på, at der ikke var lavet et studie af de ergonomiske forhold i tunnelrørene, hvor der ville blive arbejdet i døgndrift med treholdsskift i 3-4 måneder. Der var heller ikke i projekteringen taget hensyn til eller beskrevet færdsel ind og ud af rørene, planlagt flugtveje, ligesom mulighed for redning ikke var beskrevet.

Nævnet lagde vægt på, at voksne ansatte ikke kan gå oprejst i et tunnelrør på 1,6 eller 1,8 meter, ligesom der ville være snævre forhold under arbejdet, hvor der blev anvendt maskiner og skulle fjernes jord under byggeprocessen.

Nævnet var opmærksom på, at projekteringen stadig var i gang og materialet ikke endeligt. Men nævnet lægger vægt på, at dimensioneringen af tunnelrørene på strækningen var besluttet, hvorfor der også burde foreligge en plan for de ansattes færden i tunnelrørene.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sørge for, at angivelserne i projekt for opførelsen af rækkehuse på adressen sikrede, at opmuring af facademur blev udført i en rækkefølge og på en sådan måde, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke med deres angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med arbejdet med opmuring af facademur på byggepladsen.

Nævnet vurderede, at arbejdet ikke i alle led kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske og ergonomiske forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kunne have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Virksomheden havde ikke sikret, at unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser blev undgået eller belastningen under arbejdet var så lille, som det var rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skulle overholdes.

Det fremgik af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på byggepladsen, hvor der var ved blive opført 15 boligblokke, der samlet bestod af 42 lejligheder.

To murere fra en anden virksomhed udførte arbejde med at mure en facademur op.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden med deres ændringer i arbejdsbeskrivelsen og rækkefølgen i tidsplanen havde valgt en løsning, hvor tømrerarbejdet skulle udføres, før facademuren blev muret op, så murerne skulle mure op under det delvist færdige udhæng.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at de to murere, under arbejdet med at mure facademur op under udhæng, havde arbejdsstillinger, hvor de arbejdede med armene løftet fremad i mere end ¾ armes afstand fra kroppen, med armene løftet ud til siden, og med albuerne over skulderhøjde.

Nævnet lagde også vægt på oplysningerne om, at murerne udførte præcisionsarbejde, når stenene skulle placeres i mørtlen, presses ned og holdes på plads i ca. 3-5 sekunder, mens mørtlen skulle trækkes af med den anden hånd.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at murerne gentog de samme bevægelser mange gange. Den enkelte murer murede ca. 63 sten pr. dag, når de murede op under udhæng.

Nævnet lagde Arbejdstilsynets beskrivelse af løftearbejdet til grund. Beskrivelsen var understøttet af de ved tilsynsbesøget optagne fotos.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at unge under 18 år ikke anvendte motordrevne rengøringsmaskiner, som man sad på, for så vidt angik arbejdet som fører eller operatør.
Det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at unge under 18 år ikke må udføre arbejde, som fører eller operatør af motoriserede rengøringsmaskiner, man sidder på.

Nævnet lagde vægt på, at det blev oplyst under tilsynsbesøget, at en 17-årig ansat havde til opgave ugentligt at anvende en motoriseret rengøringsmaskine.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at rengøringsmaskinen var et motoriseret arbejdsredskab, som man sad på under betjeningen. Det fremgik af bilag 1 til ungebekendtgørelsen, at en af de tekniske hjælpemidler, som unge under 18 år ikke må beskæftige sig med, er fejemaskiner, som den unge fører og sidder på. 

Nævnet var opmærksom på, at virksomheden mente, at reglerne var opfyldt, når den pågældende unge under 18 år havde et traktorkørekort.

Nævnet bemærkede dertil, at strakspåbuddet var givet efter arbejdsmiljøreglerne for unges arbejde, der er en forebyggelseslovgivning, hvor der skal tages hensyn til de risici, arbejdet frembyder for de unge på grund af manglende erfaring, manglende bevidsthed om risici samt det forhold, at de endnu ikke er fuldt udviklede. Det havde i den forbindelse ingen betydning, om den unge havde et traktorkørekort i forhold til fejemaskiner, som den unge førte/opererede og sad på.

Nævnet tilføjede, at det fremgår af ungebekendtgørelsen, at unge, som er fyldt 16 år, og som ikke er omfattet undervisningspligten, dog må beskæftige sig med de tekniske hjælpemidler og anlæg, der var angivet i bekendtgørelsens bilag 2. I bilag 2 nævnes blandt andet, at traktorer, selvkørende mejetærskere og traktorer med jordfræsere kan anvendes af unge, der har traktorkørekort. Fejemaskiner indgår ikke i bilag 2. 

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her