Nyhedsbrev 4/2024

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om straks at standse arbejdet med anhugning af træelementer på arbejdsstedet, indtil den ansatte er effektivt sikret mod risikoen for nedstyrtning. (Byggepladser – anhugning af træelementer – nedstyrtning).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgiver var rette modtager af afgørelsen.

 Nævnet vurderede, at arbejdet med anhugning af træelementer ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede desuden, at der var overhængende, betydelig fare for ansattes sikkerhed eller sundhed, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejstilsynet konstaterede, at en af de ansatte færdedes på et vægelement i en højde på ca. 3,60 meter over terræn i forbindelse med, at vægelementet skulle anhugges til kranen, uden at der var etableret eller anvendt kollektive eller individuelle sikkerhedsforanstaltninger til at sikre mod nedstyrtning fra elementet.

Nævnet lagde desuden vægt på, at elementet, som de ansatte færdedes på, kun var ca. 30 cm bredt.

Arbejdsgiver anførte i klagen, at arbejdsgiver ikke var rette modtager af afgørelsen. Den ansatte havde flere gange fået at vide, hvordan arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ansatte valgte at gøre det på sin egen måde. Arbejdsgiver mener ikke at arbejdsgiver kan overvåge de ansatte hele tiden.

Hertil bemærkede nævnet, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at det arbejde, som den ansatte udfører i arbejdsgiverens interesse, til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det forhold, at en ansat eventuelt ikke anvender det sikkerhedsudstyr eller de hjælpemidler, som arbejdsgiver har stillet til rådighed og instrueret i at bruge, har ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven. Men forholdet kan eventuelt få betydning ved en straffesag.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om at standse arbejdet og sikre, at der, ved deres ansattes arbejde og færdsel på det opstillede stillads på arbejdsstedet, blev etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger (Byggepladser – nedtagning – stillads – sikkerhedsforanstaltninger).

Det skulle herunder sikres, at sikkerhedsforanstaltningerne blev valgt under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der skulle arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet blev udført.

Sikkerhedsforanstaltningerne skulle desuden vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse var mindre end den fare, de skulle afværge.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at nedtagning af stillads på tilsynstidspunktet ikke blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at det ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at de ansatte arbejdede og færdedes på stilladsets 2. øverste dækslag, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

Nævnet vurderede desuden, at det var nødvendigt at standse arbejdet for at imødegå en overhængende og betydelig fare for de ansattes sikkerhed.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at en af de ansatte stod på stilladsets 2. øverste dækslag ca. 10 meter over terræn uden at være sikret mod nedstyrtning. Tilsynet konstaterede desuden, at den ansatte passerede to helt åbne felter, hvor der ikke var etableret kollektiv sikring mod faren for nedstyrtning.

Arbejdstilsynet konstaterede endvidere, at der ikke var etableret nogen form for kollektiv sikring på stilladset ind mod taget, så der også var risiko for af de ansatte kunne falde ca. 4 meter ned på tagets tagkonstruktion.

Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansatte i øvrigt ikke var sikret ved brug af faldsikringsudstyr.

Partsrepræsentant anførte på vegne af arbejdsgiver i klagen, at arbejdsgiver har opfyldt deres pligter efter arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiver havde instrueret i den konkrete opgave og stillet både kollektive og individuelle sikkerhedsforanstaltninger til rådighed. Det var muligt for de ansatte at udføre den konkrete arbejdsopgave på en forsvarlig og lovlig måde, og Arbejdstilsynet burde i stedet have bødevarslet de ansatte. 

Nævnet bemærkede hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det forhold, at en ansat eventuelt ikke anvender det sikkerhedsudstyr, arbejdsgiver har stillet til rådighed og instrueret i at bruge, har ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven. Men forholdet kan eventuelt få betydning ved en straffesag.

 Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om, at arbejdsgiver har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at sikre at anvendelse af trolley, ved afhentning af plukpaller i varemodtagelsen, er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Tekniske hjælpemidler – trolley – afhentning af plukpaller).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsgiver er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at de ansatte på ulykkestidspunktet på arbejdsstedet, ikke anvendte en trolley sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at den ansatte gik baglæns med trolleyen for at lade en kollega tage en plukpalle først. Ansatte orienterede sig ikke bagud, og overså en parkeret hurtigløber, som ansatte bakkede ind i. 

Partsrepræsentant anførte på arbejdsgivers vegne, at arbejdsgiver har levet op til deres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtelser, og at den ansatte handlede i strid med deres instruktioner. Partsrepræsentant henviste til, at skadelidte oplyste, at hændelsen udelukkende skete, fordi ansatte ikke havde orienteret sig, og at det var en overtrædelse af virksomhedens sikkerhedsregler.

Partsrepræsentant bemærkede desuden, at en ulykke ikke i sig selv dokumenterer en overtrædelse.

Nævnet bemærkede hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, herunder sørge for, at anvendelsen af tekniske hjælpemidler til enhver tid foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I forbindelse med ulykken skete der en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da de ansatte ikke anvendte trolleyen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

 Afgørelse kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at træffe foranstaltninger, der sikrer, at personer ikke opholder sig under ophængte byrder i området for kraning, så arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Tekniske hjælpemidler – kraning – ophold under ophængte byrder).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at adressat var rette modtager af afgørelsen.

Nævnet vurderede, at kranen under arbejdet med at krane betonelementer på byggepladsen på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da den blev anvendt under forhold og omstændigheder, som frembød særlig fare uden der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.

Nævnet vurderede, at der ikke var truffet foranstaltninger for at sikre, at personer ikke opholder sig under ophængte byrder.

Nævnet lagde vægt på, at den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at en virksomhed havde hyret en kran med kranfører af adressat, og at I som underentreprenør på opgaven stod for instruktionen af jeres ansatte og planlægningen af kraning og løft af byrde.

Nævnet lagde derudover vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at adressats kran var ved at krane betonelementer, mens ansatte fra en anden virksomhed færdedes under de ophængte betonelementer. De pågældende færdedes i områder, der både var synlige og ikke synlige for kranføreren.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at kranområdet ikke var afspærret.

Adressat oplyste i klagen, at deres kran var på udlejningsopgave, så adressat havde ikke ansvar for planlægning, instruktion og lignende ved arbejdet.

Hertil bemærkede nævnet, at virksomheden på tilsynstidspunktet oplyste den tilsynsførende om, at adressat var underentreprenør på opgaven med kraning og løft af byrder. Hverken adressats kranfører eller adressats afdelingsleder bestred disse oplysninger.

Nævnet henviste i øvrigt til nævnets begrundelse for afgørelsen.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her