Nyhedsbrev 5/2024

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation (Arbejdsmiljøarbejde – arbejdsmiljøorganisation – vikaransatte).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at klinikkens samarbejde om sikkerhed og sundhed skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, da virksomheden har mere end 10 ansatte, der ikke er arbejdsgivere eller arbejdsledere.

Nævnet vurderede, at de lægevikarer og uddannelseslæger, der er tilknyttet klinikken, skal medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte hos klinikken.

Nævnet lagde vægt på, at klinikken ved tilsynsbesøget oplyste, at klinikken havde 13 ansatte, hvoraf 10 eller flere ikke er arbejdsgivere eller arbejdsledere, og at der ikke var etableret en arbejdsmiljøorganisation. 

Nævnet bemærkede, at det følger af reglerne, at alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere, skal medregnes ved opgørelsen af antal ansatte. Ved arbejde, der ikke består af kontorarbejde, andet administrativt arbejde eller arbejde i butikker og lignende, gælder der ikke en nedre grænse for kravet til arbejdstiden, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning fra sundhedsskadelig svejserøg ved arbejdet med svejsning og termisk skæring i metal (Svejserøg - unødig påvirkning - officialprincippet).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte blev udsat for unødig påvirkning af sundhedsskadelig svejse- og skærerøg.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynets tilsynsførende konstaterede, at lokalet var fyldt med gasser fra arbejdsprocesserne med elektrodesvejsning og termisk skæring i overfladebehandlet sortstål.

Nævnet lagde herved vægt på, at procesudsugningen ikke var tilstrækkeligt effektiv. De ansatte blev således unødigt udsat for at indånde sundhedsskadelig røg.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det mobile procesudsug ledte røgen ud på byggepladsens fælles adgangsvej.

Virksomheden anførte i klagen, at de ansatte var klar over, at kontrolanordningen på det fastmonterede procesudsug var meddelt fejlbehæftet, men de valgte alligevel at anvende dette den pågældende dag.

Nævnet bemærkede dertil, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om at sikre, at arbejdet med løft af kasser fra 15 kg. og op til og med 21 kg. blev udført, så det var (sikkerheds- og) sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen ved løft af kasserne skulle undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af tekniske hjælpemidler. (Løftearbejde - kasser - over 15 kg – manuelt)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da den enkelte ansatte havde manuelle løft, der oversteg, hvad der anses for sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at tre ansatte løftede henholdsvis 10, 13 og 20 enkeltløft på minimum 15 kg i ¾ arms afstand på henholdsvis 10, 20 og 16 minutter. Løftene blev foretaget manuelt, idet der ikke blev anvendt tekniske hjælpemidler til disse løft.

Nævnet lagde dertil vægt på, at løftene foregik i en uhensigtsmæssig stilling, idet kasserne skulle løftes fra en palle på gulvniveau til forskellige højder på plukketrucken. Løftet foregik i ¾-arms afstand og med bøjet ryg på grund af kassens placering, størrelse, placering af håndtag og afsætningsplaceringen.

Løft på 15 kg og derover kan være sundhedsskadelige, når løftet foregår i ¾ arms afstand. Det samme gælder, når løftet foregår fra lave højder. Nævnet lagde også vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at de ansatte skulle række ned og ind over pallen for at løfte kasserne op. De ansatte har således løftet kasser på 15 kg og derover fra en lav højde, dvs. i foroverbøjet stilling, og i ¾ arms afstand. 

Nævnet lagde endvidere vægt på, at håndteringen af kasser med frugt og grønt var en del af de ansattes sædvanlige arbejdsopgaver. Det er oplyst, at de ansatte typisk arbejdede fra ca. kl. 14.35 til senest kl. 19 med løft af kasser. Løftearbejde var hovedfunktionen i de pågældende ansattes arbejde.

Nævnet bemærkede endvidere, at alle løft af kasser i ¾ arms afstand, som har en vægt på 15 kg og derover allerede udgør en sundhedsmæssig risiko. Det havde derfor ikke betydning for sagen, hvad de enkelte kasser over 15 kg vejer, og hvordan de i øvrigt er håndteret, når det samtidig blev konstateret, at der er forværrende faktorer ved løftene. 

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her