Nyhedsbrev 7/2024
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at et forberedelsesbord til klargøring af bake-off i en bagerafdeling, der blev anvendt af skiftende personale, skulle være indstilleligt i højden, så arbejdet kunne udføres forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet med forberedelsesbord til klargøring af bake-off ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets vurdering af, at det er fornødent, at bordet, der blev anvendt af personale med forskellig højde, var indstilleligt i højden. Bordet havde en fast højde på 85 cm.
Nævnet lagde vægt på, at op til otte ansatte arbejdede ved bordet på forskellige tider.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at højdeforskellen mellem de ansatte var over 30 cm, idet de ansattes højde varierede fra 160 cm til 195 cm. Omkring halvdelen af arbejdet om dagen i bagerafdelingen (3 timer eller mere) foregik stående ved forberedelsesbordet, mens arbejdstiden i weekender ofte var længere (fra 6 til ca. 7,5 timer) grundet travlhed.
To ansatte med en højde på henholdsvis 165 cm og 195 cm arbejdede ved arbejdsbordet i ca. 6 til 7,5 timer om dagen i fire dage om ugen. Disse to ansatte arbejdede på skift.
Nævnet lagde også vægt på, at flere af de ansatte arbejdede med foroverbøjet ryg og nakke med bake-off varer på forberedelsesbordet, fordi bordet ikke kunne tilpasses til den enkelte i højden.
Nævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at når skiftende personale udfører arbejdsopgaver ved arbejdsbordet skal det være indstilleligt i fornødent omfang. Påbuddet om, at forberedelsesbordet i bagerafdelingen skulle være indstilleligt, er direkte hjemlet i § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Der var således ikke tale om et uhjemlet metodepåbud.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
To af nævnets medlemmer fandt, at der ikke var dokumenteret en overtrædelse af den pågældende hjemmel i § 30, stk. 2 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Påbuddet skulle derfor ophæves.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed (A) om straks at sikre, at virksomheden samarbejder med virksomhed (B) om at skabe sikre arbejdsforhold for alle beskæftigede på det fælles arbejdssted i Limfjordstunnelen.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) ikke havde sørget for at samarbejde med en anden virksomhed (B), om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i tunellen. Derfor blev arbejdsmiljøreglerne ikke overholdt.
Arbejdstilsynet besøgte virksomhed (A) på arbejdsstedet, efter at der var sket en arbejdsulykke, hvor en af de ansatte var blevet påkørt af en bomlift.
Nævnet lagde vægt på, at medarbejderen befandt sig på fortovet, men trådte ned på vejen, da en bomlift, ført af en anden virksomhed, var ca. 8-10 meter fra medarbejderen. Den pågældende gik med en sækkevogn lige ved siden af fortovet og havde ryggen til bomliften.
Bomliften blev kørt fra sydenden af tunnelen til nordenden, hvor arbejdet med at overfladebehandle væggen skulle påbegyndes. Bomliften blev kørt i samme vognbane, som medarbejderen gik i med sækkevognen.
Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansattes arbejde med udlægning af afdækning (malertæpper) på fortov og kørebane, foregik samtidig med en flytning af Bomlift 160 ATJ i forbindelse med, at der skulle males og overfladebehandles i Limfjordstunnelens sydgående rør.
Af virksomhed (A)’s klage fremgik det bl.a., at det var aftalt skriftligt med den anden virksomhed (B), at hvis medarbejdere fra virksomhed (A) skal i tunnelen for fx at kvalitetssikre, sikkerhedsmøder eller andet, så skal alle lifte stå fuldstændig stille og må på intet tidspunkt flyttes, før virksomhed (A)’s medarbejdere giver besked om, at de er helt væk fra tunnelen.
Da aftalen var indgået efterfølgende, havde den ikke betydning for påbuddet.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at arbejdet med strømkabler omkring fly planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder forebygge risikoen for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for deres egne ansatte.
Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm.
Nævnet lagde vægt på, at en ansat rampemontør blev udsat for elektrisk strøm under arbejdet med at sætte strømkabler i et fly.
Arbejdsstedet var indrettet med bl.a. strømførende kabler fra jorden, som skulle tilsluttes flyet ved ankomst, når flyvemaskinens motorer var slukket. Strømkablet var gemt under jorden, hvortil der var adgang via en stålluge. Strømkablet bestod af flere elektriske ledere med ekstra gult eller orange isolationslag. De ansatte åbnede jernlugen og trak strømkablet op derfra og satte stikket i siden på flyets strømindtag. Herefter blev der tændt for strømmen. I forbindelse med at de ansatte lukkede lugen, fik en ansat stød.
Virksomheden anførte i klagen, at lufthavnen havde ansvaret for, at udstyret, herunder kablerne, opfyldte alle sikkerhedsmæssige krav. Virksomheden anførte endvidere, at fejlen blev begået af en mekaniker fra en anden virksomhed, der ikke fulgte standard proceduren i forbindelse med tænd og sluk af strømkablet. Endelig oplyste virksomheden, at deres ansatte arbejdede i overensstemmelse med gældende standarder, og kablet var uden strøm på, indtil mekanikeren ved en fejl tændte for strømmen.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde truffet effektive foranstaltninger for at sikre deres egne ansatte mod risikoen for at få elektrisk stød ved udførelsen af deres arbejde. Nævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at det var muligt for en person at tænde for strømmen, uden at deres ansatte blev gjort opmærksom på dette.
Nævnet bemærkede, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdet til enhver tid bliver planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og at sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger til, at virksomhedens egne ansatte ved udførelsen af deres arbejde ikke risikerer at få elektrisk stød.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Den skulle bestå af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den etablerede arbejdsmiljøorganisation ikke opfyldte lovgivningens krav til en arbejdsmiljøorganisation.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden oplyste, at der var 15 ansatte, hvoraf 10 eller flere ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere. Virksomheden oplyste desuden, at der ikke var valgt en arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte.
Det følger af reglerne om arbejdsmiljøorganisation, at der skal være en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter fra de ansatte i organisationen for, at lovkravet om en arbejdsmiljøorganisation er opfyldt.
Virksomheden oplyste, at virksomheden havde gjort alt for at få valgt en medarbejderrepræsentant til arbejdsmiljøorganisationen, men ingen af de ansatte ville stille op til posten som medarbejderrepræsentant. Virksomheden havde afholdt valg og havde planlagt et nyt valg.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, da virksomheden som følge af arbejdsmiljøloven skal etablere en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden med deltagelse af såvel ledelses- som medarbejderrepræsentant(er).
Det fremgik af virksomhedens brev, at virksomheden har afholdt valg til posten som AMR på klinikken, men der var ingen blandt personalet, som ønskede dette på grund af merarbejde.
Nævnet henviste til arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1, hvoraf det fremgår, at arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt.
Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.
Et mindretal fandt, at arbejdsgiver havde etableret en arbejdsmiljøorganisation, men at arbejdsgiver ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at få de ansatte til at deltage i arbejdsmiljøarbejdet.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her