Nyhedsbrev 8/2024
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, når de ansatte opholdt sig nær en trailers kant, således at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Nævnet vurderede endvidere, at virksomhed (A) ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en indlejet ansat chauffør faldt ud over en trailers kant under en leverance for virksomhed (A) til virksomhed (B).
Nævnet lagde vægt på, at arbejdet med leverancen til virksomhed (B) blev udført for virksomhed (A). Arbejdsopgaven var underlagt virksomhed (A)’s planlægning, tilrettelæggelse, kontrol og instruktion, ligesom virksomhed (A) bar risikoen for resultatet af arbejdets udførelse.
Nævnet var opmærksom på, at chaufføren var fastansat af virksomhed (C).
Nævnet lagde vægt på, at virksomhed (C) i fire måneder havde lejet chauffør og trækker ud til virksomhed (A). I udlejningsperioden var det virksomhed (A), der disponerede over chaufføren og køretøjet, og det var virksomhed (A)’s trailere, der blev anvendt. På ulykkestidspunktet, var chaufføren således under virksomhed (A)’s instruktion og udførte sit arbejde for virksomhed (A).
Nævnet fandt derfor, at virksomhed (A) kunne betegnes som arbejdsgiver i arbejdsmiljøreglernes forstand for den indlejede chauffør, og at virksomhed (A) derfor var rette modtager af Arbejdstilsynets påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning fra trailerens kant.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på to af nævnets medlemmer fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at virksomhed (A) var arbejdsgiver i det konkrete tilfælde, hvorfor påbuddet skulle ophæves.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens egne ansatte kunne tilgå deres arbejdsområde på byggepladsen via adgangsveje, der var jævne og fri for materialer eller genstande, så de kunne færdes uden fare for sikkerhed og sundhed.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på byggepladsen, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for deres ansatte.
Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der på virksomhedens ansattes adgangsveje lå ledninger, presenning og andet materiel til fare for, at de ansatte kunne snuble og falde.
Nævnet vurderede, at virksomheden som arbejdsgiver havde en selvstændig pligt til at sørge for, at deres egne ansatte havde mulighed for at benytte adgangs- og transportveje uden fare for sikkerhed og sundhed, når de udførte arbejde i virksomhedens interesse på arbejdsstedet.
Det var nævnets vurdering, at de adgangsveje, som de ansatte benyttede på tilsynstidspunktet, ikke var forsvarlige.
Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at de ansatte benyttede adgangsvejen fra P-pladsen til bygningen, hvor der lå ledninger, betonslanger og materialer. Adgangsvejen ned mod P-pladsen var cirka 40 cm bred og fremstod med en skråning og oplag af materialer, hvilket medførte en risiko for at snuble eller falde ned af skråningen. Ligeledes lå der på kældertrappen en presenning, som de risikerede at falde over.
Nævnet var opmærksom på, at virksomheden oplyste, at det var byggeledelsen, der stod for hele projektet og derfor burde få påbuddet.
Nævnet bemærkede dertil, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at egne ansattes arbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at virksomhedens egne ansatte ikke risikerede at snuble i rod, som andre skulle holde orden i.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at løft af kasser med virksomhedens vakuumløfter foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens vakuumløfter ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat ved hjælp af vakuumløfteren løftede to kasser på én gang.
Nævnet lagde vægt på, at en af de ansatte arbejdede med at løfte kasser med vakuumløfteren. De fire sugekopper på vakuumløfteren blev placeret på to kasser i stedet for én, som vakuumløfteren er beregnet til. Dermed blev sugekopperne ikke placeret på den enkelte kasses centerpunkt, som leverandøren har instrueret de ansatte i, men på ydersiden af hver kasse.
Vakuumløfteren blev således ikke anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på ulykkestidspunktet. Der skete derfor en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Partsrepræsentant bemærkede i klagen, at virksomheden som arbejdsgiver havde levet op til deres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtelser, og at den ansatte var instrueret i, hvordan han skulle anvende virksomhedens vakuumløfter. Den ansatte havde af egen drift anvendt vakuumløfteren i strid med de givne og gældende instruktioner.
Nævnet bemærkede dertil, at det forhold, at den ansatte eventuelt måtte have handlet i strid med instruktionen, ikke har betydning for, om der kan træffes afgørelse efter arbejdsmiljøloven. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, herunder sikre, at tekniske hjælpemidler er indrettet og bliver anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på tre af nævnets medlemmer fandt, at påbuddet skulle ophæves, da det ikke var dokumenteret, hvori arbejdsgivers overtrædelse bestod.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her