December 2022
Bliv klogere på retsvirkningen af Ankestyrelsens hjemvisninger
Det er altid førsteinstansen, fx kommunen, der skal sørge for at genetablere borgerens hjælp, når Ankestyrelsen har hjemvist en afgørelse. I artiklen fortæller vi nærmere om, hvordan en førsteinstans skal forholde sig til en borgers hjælp, indtil den har truffet en ny afgørelse om borgerens hjælp. Du kan også læse, at vi fremover mere præcist vil skrive i de konkrete afgørelser, hvad retsvirkningerne af en hjemvisning er.
Løsarbejderens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren
Ankestyrelsen har i november 2022 fået flere henvendelser om retten til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, når den sygemeldte er ansat som løsarbejder. Henvendelserne viser, at der er forskellige opfattelser af, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale sygedagpenge. Ankestyrelsen ønsker med denne artikel at beskrive vores praksis.
Ankestyrelsens principmeddelelse 35-22 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse- overgangsydelse - tilbagebetaling – dobbeltforsørgelse - modregning
Hvis en borger, der har fået udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse, senere skal have udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse for samme periode, kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af den allerede udbetalte ydelse efter reglerne om dobbeltforsørgelse.
Hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af den allerede udbetalte hjælp, skal kommunen modregne den forsørgelsesydelse, som borgeren har til gode i den ydelse, der allerede er udbetalt, inden kommunen opgør tilbagebetalingskravet. Modregningen skal ske med brutto-beløbene for begge ydelser.
Ankestyrelsens principmeddelelse 39-22 om seniorpension og betydningen af aktuel beskæftigelse
For at få tilkendt seniorpension er det bl.a. en betingelse, at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.
Principmeddelelsen fastslår, at det ikke er udelukket at få tilkendt seniorpension, selvom borgeren er i aktuel beskæftigelse over 15 timer om ugen, når ansøgningen om seniorpension behandles.
Når borgeren er i aktuel beskæftigelse over 15 timer om ugen, er der dog en formodning for, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat til højst 15 timer om ugen.
Seniorpensionsenheden skal imidlertid forholde sig til oplysninger i sagen, der taler imod denne formodning. Det kan være oplysninger om timetal, sygefravær, nedgang i arbejdstid, ændring af arbejdsopgaver, særlige hensyn eller andet.
Seniorpensionsenheden skal på baggrund af de oplysninger og de helbredsmæssige oplysninger foretage en konkret helhedsvurdering af, om arbejdsevnen er nedsat til højst 15 timer om ugen, selvom borgeren er ansat i et job over 15 timer om ugen.
Temamødenotat om særlig støtte efter aktivlovens § 34
På dette tematiserede møde behandler vi syv sager om særlig støtte efter aktivlovens § 34, som handler om, hvornår kommunen skal yde særlig støtte beregnet på grundlag af nettoboligudgiften til en rimelig billigere bolig. Sagerne handler også om, fra hvilket tidspunkt kommunen må beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige og billigere bolig. Der er i bekendtgørelse nr. 1975 af 11. december 2020 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik fastsat nærmere regler for, hvor meget der kan udbetales i særlig støtte. Særlig støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold (en social begivenhed), og som har høje boligudgifter og/eller store udgifter til at forsørge børn.
Temamødenotat om sanktion efter aktivlovens § 36
Praksisnotatet handler om aktivlovens § 36 om sanktion for udeblivelse fra tilbud. I praksisnotatet kan du læse om, hvornår en borger kan sanktioneres for at udeblive fra tilbud, herunder rimelige grunde til at udeblive fra tilbud.
Temamødenotat om tilbagebetaling efter aktivlovens § 91, stk. 1, nr. 1 og 2
27 sager (12 dobbeltsager og en tredobbeltsag) på dette tematiserede møde handler om, hvornår kommunen kan kræve tilbagebetaling af ydelser, når borger har tilsidesat sin oplysningspligt eller har modtaget hjælpen uberettiget mod bedre vidende. Flertallet af de underliggende sager for tilbagebetalingskravene handler om, at borgeren har haft indtægter, der ikke er trukket fra i ydelsen i forbindelse med udbetalingen. En enkelt underliggende sag handler om, at borgeren har haft formue, der kunne være anvendt til forsørgelse, og et par sager handler om, at borger har modtaget en anden ydelse samtidig med kontanthjælp mv. Sagerne handler derfor eksempelvis både om, hvorvidt borgeren har haft indtægter, der skulle være fradraget i hjælpen, og om tilbagebetaling, men temaet for dette møde er betingelserne for tilbagebetaling og vurderingen af god/ond tro hos borgeren. Derudover behandles en principiel enkeltsag, som handler om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse.
Temamødenotat om sanktion efter aktivlovens § 39 stk. 1 nr. 4
Praksisnotatet handler om aktivlovens § 39, stk. 1, nr. 4, om sanktion for manglende meddelelse af sygdom. I praksisnotatet kan du blandt andet læse, hvem man skal sygemelde sig til, når man er i tilbud og ikke kan møde på grund af sygdom.