Forældre kan få dækket nødvendige udgifter til hjemmetræning – det kan for eksempel være træningsredskaber, kurser og timer med en hjælpetræner. Og ingen træningsredskaber kan udelukkes på forhånd – heller ikke vingummibamser som belønning i et godkendt træningsprogram.
Sociale links
En principafgørelse behandler tre sager, der hver især belyser et særligt problem i kommunernes behandling af ansøgninger om trappelifte.
Et nyt apparat til at måle glukoseniveauet hos diabetikere kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Det kræver en konkret vurdering og lægelige oplysninger at afgøre spørgsmålet.
To sager, hvor borgere klagede over, at kommunen havde afslået deres ansøgninger om hjælp til toiletbesøg, er blevet behandlet principielt. Ankestyrelsen ændrede kommunernes afgørelser, og fastslog, at de hjælpemidler, som borgerne ansøgte om, hører under boligindretning, og derfor er uden egenbetaling.
Det kan have stor betydning for en borger, om kommunen vurderer, at et ståstøttestativ til et barn er et hjælpemiddel eller et behandlings- eller træningsredskab. Det bestemmer nemlig, om familien kan få støtte efter serviceloven. I en ny principafgørelse vurderer Ankestyrelsen, at et ståstøttestativ skal betragtes som et hjælpemiddel, hvis hovedformålet er at afhjælpe barnets manglende ståfunktion.
Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.
Forældrene til et barn med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi kan have ret til at få dækket udgifter til barnets mad. Det handler om udgifter ud over det beløb, som forældre til et barn på samme alder normalt bruger på kost.
Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en bevilling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Borgeren har som udgangspunkt også ret til en afviklingsperiode, når kommunen stopper hjælpen.
Kommunen kan ikke afslå at dække forældres merudgifter og tabte arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.
Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der fokuserer på, hvilke personer der kan få dækket deres merudgifter. Kommunerne laver oftest fejl i de komplekse sager, hvor personerne har et mere sammensat sygdomsbillede. Det går bedre med afgørelser i ikke komplekse sager, hvor borgeren for eksempel lider af diabetes.
Diabetikere kan søge kommunen om at få dækket den merudgift, som deres diabeteskost udgør. I to principafgørelser har Ankestyrelsen taget stilling til, om udgifter til såkaldte specialvarer (for eksempel kunstige sødemidler) kan medtages i beregningen. Resultatet er, at udgiften kan medtages, når det drejer sig om børn med diabetes, men at det som udgangspunkt ikke kan lade sig gøre, når det drejer sig om voksne.
Cøliaki, laktoseintolerans og fødevareallergi skyldes ikke en medfødt misdannelse eller mangel. Mennesker med disse lidelser kan derfor ikke få dækket deres merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen.
Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse viser, at selvom kommunerne har fastsat lokale serviceniveauer, bliver de sjældent brugt i sagsbehandlingen. Dér hvor kommunerne bruger serviceniveauer, henviser de i størstedelen af sagerne ikke til disse i begrundelsen for afgørelsen. Det er også sjældent, at borgerne bliver orienteret om kommunens serviceniveauer – også selvom de er brugt i begrundelsen for en afgørelse.
Nogle kommuner har fortalt os, at de synes, vi stiller større krav til oplysningen af sager om støtte til køb af bil end tidligere. Derfor har vi gennemgået statistikken for de seneste par år.
Ankestyrelsen er begyndt at arbejde med nogle af vores principafgørelser på en ny måde. Det gælder særligt på det specialiserede socialområde, hvor en ny principafgørelse om muligheden for dækning af merudgifter til bil er den første af sin art.
Ankestyrelsens nye årsopgørelse på hjemløseområdet viser, at mange hjemløse allerede som børn og unge havde kontakt med de kommunale systemer.
Den første af tre undersøgelser om hjemløse viser blandt andet, at kommunerne generelt ikke bruger handleplaner for hjemløse til at koordinere indsatsen.
Hvis kommunen skal bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke må have købt det inden ansøgningen.
Kommunerne kan ikke henvise til princippet om ”mindre indgribende foranstaltning” i sager om hjælp og støtte til ydelser, der kan kompensere for et handicap.
Læs artikler fra Nyt fra ankestyrelsen om ydelser
Borgere kan søge om hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81. Det drejer sig om udgifter, som de ikke kan betale uden, at det i afgørende grad påvirker familiens evne til at klare sig i fremtiden. Tre principafgørelser om efterregning for vand, varme eller el behandler tre vigtige elementer i sagsbehandlingen; nemlig forudsigelighed, muligheden for afdragsordning og rådighedsbeløb.
Udgifterne til at begrave en nærtstående kan være rimeligt begrundede enkeltudgifter. Det betyder, at kommunen kan hjælpe med at betale udgifterne.
Læs artikler fra Nyt fra ankestyrelsen om Magtanvendelse
Når en borger ikke er i stand til at give et informeret samtykke, skal en flytning behandles efter servicelovens regler om magtanvendelse. Det gælder også, hvis borgeren flyttes til et midlertidigt botilbud.
Ankestyrelsen fastslår ny praksis for beregning af førtidspension til danske statsborgere og statsborgere fra det tidligere Jugoslavien, som har optjent forsikringsperioder i det tidligere Jugoslavien.
Læs artikler fra Nyt fra ankestyrelsen om pension.
Du kan ofte klage til Ankestyrelsen, hvis du er utilfreds med en afgørelse, for eksempel fra din kommune.
Hvis du vil klage, skal du følge klagevejledningen
Generelle spørgsmål og svar om sagsbehandling og afgørelser i Ankestyrelsen
Forløbet fra Ankestyrelsen får din klage, til vi behandler og afslutter din sag