Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. De handler om størrelsen af ydelser til gravide kvinder, gensidig forsørgelsespligt samt bedre vurdering af unges uddannelsesparathed.
Sociale links
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen vurderet 130 sager fra 14 kommuner, hvor kommunerne har truffet afgørelser om afslag på kontanthjælp efter reglen om formue i aktivloven. Undersøgelsen viser, at 116 afgørelser - svarende til 89 procent - er i overensstemmelse med regler og praksis.
Udbetaling af feriegodtgørelse har betydning for beregning af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, men nogle kommuner er i tvivl om, hvordan de skal administrere reglerne.
En ny principafgørelse handler om hjælp til forsørgelse, når en person har sine voksne børn boende. Afgørelsen har også betydning for andre tilfælde, hvor voksne personer har fælles husførelse, og slår blandt andet fast, at betaling til fælles udgifter ikke er en indtægt, som kommunen kan trække i hjælpen til forsørgelse.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Tilbud til ledige
De borgere, der skal have ressourceforløb for at blive hjulpet videre i livet, har ofte brug for omfattende støtte. For mange vil ét ressourceforløb ikke være nok.
Reglerne for ressourceforløb kan være komplicerede, og det har blandt andet betydning, om borgeren er yngre eller ældre end 40 år. Denne artikel gennemgår regler og praksis i de situationer, hvor borgeren allerede har været igennem sit første ressourceforløb.
En person i løntilskudsjob kan få supplerende hjælp. Retten til tilskud gælder de fleste borgere, der får løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. For borgere i private job med løntilskud afhænger det af lønnens størrelse.
Der er en række generelle og konkrete krav til kommunernes vejledning forud for en sanktion efter aktivloven. Ankestyrelsen oplever, at der kan være tvivl om kravene, og derfor gennemgår vi her de generelle krav og vigtigste huskeregler.
Kommunerne foretager generelt korrekt indplacering af unge under 30 år uden uddannelse som enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Hvis en kommune vælger at give en borger fradrag i uddannelseshjælpen, fordi borgeren er udeblevet fra et tilbud, kræver det, at tilbuddet er afgivet i uddannelsespålægget. Kommunerne skal også være opmærksomme på reglerne om aktivitetsparate ydelsesmodtageres rimelige grunde til at udeblive fra tilbud. Her er det blandt andet et krav, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med ydelsesmodtageren, inden den fratager hjælpen.
Ankestyrelsen har undersøgt 111 sager om virksomhedspraktik og løntilskud fra 12 kommuner. Undersøgelsen viser, at i hovedparten af sagerne har kommunerne truffet korrekte afgørelser. Men reglerne er ikke blevet fulgt i syv procent af sagerne, og i over en tredjedel af sagerne mangler oplysninger. Det gør, at Ankestyrelsen ikke kan vurdere, om reglerne er blevet fulgt.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Fleksjob
Ankestyrelsen har undersøgt ti kommuners praksis i sager, hvor borgeren får et ressourceforløb, fleksjob eller andre indsatser på området. I 107 ud af 139 sager var afgørelserne i overensstemmelse med regler og praksis.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Ferie
Ankestyrelsen får ofte spørgsmål om borgeres mulighed for at holde ferie, mens de er sygemeldte. Her gennemgår vi praksis og fortæller om fravigelserne fra udgangspunktet om, at en sygemeldt borger ikke har ret til at holde ferie.
Det handler om, hvordan feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal trækkes fra i uddannelses- eller kontanthjælpen.
Kommunen kan kræve, at en borger betaler hjælp tilbage, der er givet, mens borgeren har været bortrejst. I nogle tilfælde kan det også gælde hjælp, der er givet, før rejsen. Det fremgår af en ny principafgørelse.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om sygedagpenge
Ved en borgers sygemelding, er det vigtigt at tage hensyn til borgerens fortsatte forsørgelses-grundlag. Kommunen kan kun undlade at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag, når særlige årsager skaber væsentlig tvivl om borgerens uarbejdsdygtighed.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommunerne træffer korrekte afgørelser i 69 % af sagerne. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i de fleste af sagerne følger de nye regler om revurdering, henvisning til jobafklaringsforløb og forlængelse af sygedagpengeperioden.
Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til, at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det kan som udgangspunkt først ske efter tre måneder, som det også kan for lønmodtagere.
Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne arbejde på deltid, når den sygemeldtes arbejdsevne ikke er afklaret.
Det er i hvert fald udgangspunktet, der dog, som Ankestyrelsens principafgørelse viser, kan fraviges. Spørgsmålet er, om kommunen kan afvente dokumentation for uarbejdsdygtighed, før den begynder udbetalingen af sygedagpenge. Og svaret er, at kommunen kun i særlige tilfælde har lov til at vente på lægelige akter, inden udbetalingen foretages.
Når en borger sygemelder sig igen efter allerede at have modtaget sygedagpenge i 22 uger i de foregående 9 måneder, har vedkommende ikke ret til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.
En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at i 85 procent af sagerne var det korrekt af kommunerne at standse udbetalingen. Undersøgelsen viser også, at kommunerne ikke har inddraget arbejdsgiveren i 27 ud af 45 sager, hvor det var relevant.
Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan kommunerne samarbejder internt og eksternt, når de vurderer borgeres uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Samarbejdet fungerer på mange punkter, men der er også udfordringer.
Ny principafgørelse klarlægger, hvornår kommunen kan forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom.
Ankestyrelsen oplever, at kommunerne lader udbetalingen af sygedagpenge fortsætte indtil efter deres afgørelse. Det må de ikke. To principafgørelser præciserer reglerne.
Den kommune, som har afgjort en sag, skal også genvurdere sagen. Det gælder, selvom borgeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune.