Artikel: Når borgeren har været igennem sit første ressourceforløb

Af souschef Marianne Sinding

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 4, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juli 2017.

I alle de situationer, vi behandler her i artiklen, har borgerne allerede været igennem sit første ressourceforløb. Det er situationer, hvor kommunen:

Mange af spørgsmålene kommer vi ind på i principafgørelse 82-16. I slutningen af denne artikel er der link til afgørelsen.

Kommunen har givet et nyt ressourceforløb til en borger under 40 år

Hvis kommunen vil give et nyt ressourceforløb, skal den lave en ny forberedende del af rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Det skal ske inden afgørelsen. Kommunen må ikke bare forlænge det tidligere ressourceforløb.

Det er inden et ressourceforløb slutter, at kommunen skal tage stilling til, hvad der skal ske. Hvis kommunen ikke gør det, fortsætter ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har taget stilling.

Hvis borgeren klager over, at kommunen blot har forlænget det tidligere ressourceforløb, hjemviser Ankestyrelsen sagen. Så skal kommunen afgøre, om borgeren skal have et nyt ressourceforløb og igen huske at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Hvis sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet inden forlængelsen, er det Ankestyrelsen, der afgør, om borgeren har ret til et nyt ressourceforløb. Her er det afgørende altså, at sagen har været behandlet i rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsen beder samtidig kommunen om at bestemme, hvor længe forløbet skal vare, hvis kommunen ikke allerede har gjort det. Borgerne kan klage over kommunens afgørelse om varigheden.

Vi beder også kommunen om at lave indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, men vi tager ikke stilling til indsatsdelen. Det er nemlig en del af kommunens processuelle sagsbehandling, som borgeren normalt ikke kan klage over.

Kommunen har givet et nyt ressourceforløb til en borger over 40 år

Borgere over 40 år har kun har pligt til at tage imod ét ressourceforløb, men kommunen kan tilbyde flere, hvis borgeren ønsker det.

Kommunen kan tilbyde borgeren et nyt ressourceforløb, men den kan ikke bestemme, at borgeren skal tage imod tilbuddet. Hvis borgeren ikke ønsker et ressourceforløb, må kommunen afgøre, hvad borgeren så skal i stedet; for eksempel beskæftigelsestilbud med kontanthjælp, fleksjob eller førtidspension.

At borgeren afviser et ressourceforløb betyder ikke, at borgeren nødvendigvis har ret til førtidspension.

Nyt ressourceforløb

I stedet for at afgøre, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb, kunne kommunen vejlede borgeren om muligheden for at få tilbud om endnu et ressourceforløb. Men kun hvis borgeren ønsker det. Her behøver kommunen ikke at give klagevejledning, fordi tilbuddet ikke har bindende retsvirkninger for borgeren.

Hvis borgeren klager over at skulle deltage i endnu et ressourceforløb bliver Ankestyrelsens afgørelse som hovedregel, at kommunen ikke kan kræve, at en borger over 40 år deltager i et ressourceforløb mere. Vi ændrer eller ophæver således kommunens afgørelse uden at sætte en anden afgørelse i stedet. Vi tager ikke stilling til, om de øvrige betingelser for, at kommunen kan give et ressourceforløb, er opfyldt.

Samtidig beder vi kommunen om, i samarbejde med borgeren, at tage stilling til, hvad der nu skal ske i forhold til forsørgelse og andre foranstaltninger og indsatser.

Vi hjemviser ikke sagen og beder kommunen afgøre den på ny, fordi det ikke er sikkert, at kommunen behøver at afgøre sagen igen. Hvis borgeren ender med at acceptere ressourceforløbet, skal det blot sættes i gang som en frivillig aftale mellem kommunen og borgeren.

Hvis borgeren stadig ikke ønsker at deltage i et nyt ressourceforløb, skal kommunen afgøre, hvad der så skal ske. Det vil være en egentlig afgørelse med retsvirkninger, der binder borgeren, og derfor skal kommunen vejlede om muligheden for at klage.

Frakendelse af ressourceforløbet

At kommunen ikke kan kræve, at en borger over 40 år deltager i et ressourceforløb, betyder ikke, at kommunen skal stoppe ressourceforløbet. Hvis borgeren for eksempel er begyndt på forløbet og selv ønsker at fortsætte, skal forløbet blot fortsætte.

Hvis kommunen frakender ressourceforløbet, kan borgeren klage. Derfor skal kommunen give klagevejledning.  I praksis kan forløbet ikke frakendes, hvis borgeren allerede er begyndt og deltager aktivt i det.

Særlig spørgsmål i principafgørelsen

Selv om borgeren var over 40 år i principafgørelse 82-16, afgjorde vi, at borgeren var i målgruppen for et nyt ressourceforløb. Det vil vi – som det fremgår ovenfor - normalt ikke gøre.

Vi gjorde det, fordi hovedspørgsmålet i sagen var om, kommunen kan forlænge et ressourceforløb. Hvis borgeren ikke var en del af målgruppen for et ressourceforløb, ville det ikke give mening at tage stilling til, om ressourceforløbet kunne forlænges, eller om borgeren skulle have et nyt ressourceforløb. Det står der mere om i principafgørelse 82-16.

Sagen er forelagt rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud

Når et ressourceforløb slutter, kan kommunen vurdere, at borgeren nu kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud og kontanthjælp.

Kommunen skal dog være opmærksom på, at ressourceforløbet og -ydelsen ikke må stoppes, før kommunen har afgjort, hvad der nu skal ske.

Der vil være sager, hvor borgeren klager, og Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelse, men mener, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb. Her afhænger vores afgørelse af, om sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet før kommunens afgørelse.

Hvis sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet, som har lavet en indstilling, ændrer Ankestyrelsen kommunens afgørelse til, at borgeren har ret til et ressourceforløb. Ankestyrelsen beder samtidig kommunen tage stilling til, hvor længe forløbet skal vare, hvis kommunen ikke allerede har gjort det. Borgerne kan klage over kommunens afgørelse om varigheden.

Vi beder også kommunen om at lave indsatsdelen af rehabiliteringsplanen for ressourceforløbet. Vi tager ikke stilling til indsatsdelen, da det er en del af kommunens processuelle sagsbehandling, og den kan borgerne normalt ikke klage over.

Sagen er ikke forelagt rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud

Der vil være sager, hvor borgeren klager, og Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelse, men mener, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb. Når sagen ikke har været forelagt for rehabiliteringsteamet før kommunens afgørelse, hjemviser vi sagen.

Kommunen skal lave en ny forberedende del af rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Først derefter kan kommunen afgøre, om borgeren har ret til et nyt ressourceforløb eller andre indsatser.

Efter de formelle regler skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet, før borgeren kan få ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Derfor er vi nødt til at hjemvise sagen for at overholde de formelle regler.

Vores hjemvisning betyder, at borgeren fortsat har ret til ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har afgjort sagen. Det tidligere ressourceforløb kan først slutte, når det er besluttet, hvad der skal ske, og vi har med hjemvisningen annulleret kommunens afgørelse om beskæftigelsesrettede tilbud.

Kommunen har afgjort, at ressourceforløbet og -ydelsen skal stoppe, når perioden udløber

Vi hjemviser sagen, hvis vi vurderer, at kommunen reelt ikke har afgjort, hvilke indsatser, den skal tilbyde borgeren efter, at den har stoppet ressourceforløbet. Vi beder kommunen om at tage stilling til eventuelle nye indsatser for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis vi vurderer, at det er relevant at overveje et nyt ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, beder vi kommunen om at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden den nye afgørelse.

Hjemvisningen betyder, at borgeren har ret til ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har afgjort sagen igen. Det tidligere ressourceforløb kan først slutte, når det er besluttet, hvad der skal ske. Det vil sige, at kommunen skal betale ressourceforløbsydelse fra det tidligere ophørstidspunkt og frem til den nye afgørelse.

Kommunen kan godt ende med at komme frem til, at borgeren kan klare sig med tilbud og kontanthjælp. Hvis Ankestyrelsen hjemviser sagen til forelæggelse for teamet, peger vi dog samtidig på, at der er oplysninger i sagen, der tyder på, at borgeren ikke kan klare sig kun med beskæftigelsestilbud.

Reglerne om ressourceforløb fremgår af kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 

Ankestyrelsens principafgørelse 82-16 om ressourceforløb - varighed - slutdato - borger over 40 år