Artikel: Genvurdering, når borgeren er flyttet til en anden kommune
Af specialkonsulent Kurt Rann
En kommune har pligt til at genvurdere en afgørelse, når der er klaget over den – det fremgår af principafgørelse 96-17. Efter principafgørelsen har vi fået spørgsmål om, hvad forskellen er på genvurdering og hjemvisning, når borgeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune. Artiklen her forklarer forskellen på de to situationer.
Genvurdering
Formålet med en genvurdering er, at kommunen skal se på sagen igen, og hele udgangspunktet er altså den oprindelige afgørelse. Er både oplysningsgrundlaget og de relevante regler for afgørelsen korrekte?
Kommunen skal også forholde sig til, om afgørelsen bør ændres på grundlag af borgerens argumenter, eller hvis der ellers er kommet nye væsentlige oplysninger. Er der en vis sandsynlighed for, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis kommunen havde haft oplysningerne, da den afgjorde sagen første gang?
Nye oplysninger vil derimod kunne betyde, at borgeren skal ansøge igen.
Forvaltningslovens regler om partshøring gælder også, når en sag skal genvurderes. Og kommunen har pligt til at skaffe et fyldestgørende grundlag, før den kan genvurdere afgørelsen.
Hvis kommunen vil ændre sin afgørelse helt eller delvist, får afgørelsen retsvirkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige sag er afgjort; altså mens borgeren endnu boede i fraflytningskommunen. Der er derfor intet i vejen for at lade kompetencen blive hos fraflytningskommunen.
Tilflytningskommunen kan dog godt ændre den tidligere afgørelse for fremtiden. Det kræver dog, at den mulighed ikke er afskåret ved lovgivning.
Ankestyrelsens principafgørelse 96-17 om genvurdering – flytning
Læs også Ankestyrelsens principafgørelse 122-09 om handlekommune - flytning - merudgiftsydelse
Hjemvisning
Eksempler på typiske årsager til en hjemvisning er, at:
- der mangler væsentlige oplysninger i sagen
- der er kommet nye væsentlige oplysninger af betydning for kommunens oprindelige afgørelse
- kommunen ikke har taget stilling til sagen i sin helhed, men givet afslag fordi en delbetingelse ikke er opfyldt.
En sag skal hjemvises til den kommune, der afgjorde den. Det har vi slået fast i principafgørelse 108-15. Principafgørelsen er baseret på det synspunkt, at vores afgørelse handler om afgørelsen fra den oprindelige kommune. Derfor vil en hjemvisning også ske til den oprindelige kommune (fraflytningskommunen).
Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, betyder det, at afgørelsen ikke gælder, og at kommunen skal afgøre sagen igen.
Når den oprindelige fraflytningskommune i en hjemvist sag finder ud af, at borgeren er flyttet, skal kommunen – med borgerens samtykke – overdrage sagen til den nye kommune. Og så skal den nye kommune afgøre sagen.
Det er den aktuelle opholdskommune, der har kompetence til at afgøre sagen. Situationen er derfor en anden end ved genvurdering; der er tale om en helt ny prøvelse af sagen, og kommunen skal afgøre en ny sag.
Reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 3 om opholdskommune (og mellemkommunal refusion) regulerer ikke prøvelsen af afgørelser fra en anden kommune, der var stedlig kompetent på et tidligere tidspunkt. Reglerne skal sikre, at der altid er en kommune, som har pligt til at hjælpe.
Eksempel - genvurdering
Borgeren ansøger om kontanthjælp. Kommunen giver afslag på ansøgningen, fordi den vurderer, at borgeren har en formue, som overstiger grænsebeløbet. Borgeren klager over afgørelsen.
Kommunen genvurderer afgørelsen og indhenter nye oplysninger. De viser, at borgeren ikke har en formue, som overstiger grænsebeløbet.
Borgeren får derfor en ny afgørelse med bevilling af kontanthjælp.
Eksempel - hjemvisning
Borgeren ansøger om kontanthjælp. Kommunen giver afslag på ansøgningen, fordi den vurderer, at borgeren har en formue, som overstiger grænsebeløbet. Borgeren klager over afgørelsen.
Kommunen genvurderer og fastholder afgørelsen, og sender så sagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling, fordi vi vurderer, at der mangler oplysninger om borgerens økonomiske forhold.
Kommunen indhenter oplysningerne og afgør den nye sag om bevilling af kontanthjælp.
I begge situationer er borgeren flyttet til en anden kommune, mens sagen har været behandlet. I begge situationer er det fraflytningskommunen, der har genvurderet. Det er i overensstemmelse med principafgørelse 96-17.
En principafgørelse om hjemvisning
I en anden principafgørelse har vi slået fast, at det er borgerens aktuelle opholdskommune, der har kompetencen til at behandle en hjemvist sag. Det vil sige, at det er tilflytningskommunen, der skal afgøre sagen.
Ankestyrelsen skal dog hjemvise sagen til den kommune, der først afgjorde den (fraflytningskommunen). Når fraflytningskommunen så konstaterer, at borgeren er flyttet, skal kommunen – med borgerens samtykke – overdrage sagen til den nye kommune. Så skal den nye kommune afgøre sagen.
Der er tale om en ny prøvelse af sagen, og kommunen skal træffe en helt ny afgørelse. Sagen starter forfra, og der er ingen begrænsninger i, hvad afgørelsen kan ende med.
Det er den aktuelle opholdskommune, der har pligt til at hjælpe. Det fremgår af retssikkerhedslovens regler. Situationen er derfor en anden, end når kommunen skal genvurdere sin afgørelse.
Reglerne om genvurdering
Reglerne om genvurdering fremgår af § 66 i ”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” og af kapitel 3 i ”Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område”.
Myndigheden der har afgjort sagen skal vurdere, om borgeren skal have helt eller delvist medhold. Det skal ske, før klagen bliver behandlet. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har afgjort sagen.
Kommunen har pligt til at genvurdere afgørelsen, når der er klaget over den.
Flere principafgørelser om genvurdering
En myndighed kan ikke genvurdere en sag og omgøre sin egen afgørelse til ugunst for en borger.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at den oprindelige afgørelse ikke kunne anses for klart ulovlig. Ankestyrelsen vurderede også, at ordningen om genvurdering ikke var en tilstrækkelig klar hjemmel til, at en myndighed kunne kalde en begunstigende forvaltningsakt tilbage.
Genvurderingsordningen er en garantiforskrift.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der er tale om en lovbestemt ordning, som er etableret af hensyn til borgeren. Derfor har borgeren ret til en ny vurdering af sin sag.
Ankestyrelsens principafgørelse R-11-01 om remonstration - garantiforskrift - ugyldighed
Når en borger klager over en afgørelse, skal den myndighed, der har afgjort sagen, lave en genvurdering.
Genvurdering indebærer en stillingtagen til sagens omstændigheder og er en konstatering af, hvad der skal være ret for borgeren. Genvurderingen bliver derfor betragtet som en afgørelse af, om borgeren har ret til ydelsen.
Ankestyrelsens principafgørelse 228-11 om sygedagpenge - anden aktør - afgørelse - genvurdering
Principafgørelser om afgørelseskompetence
Den aktuelle opholdskommune skal afgøre, om en borger har ret til sygedagpenge.
Fraflytningskommunen havde ikke kompetence til at afgøre sagen, selv om den var forberedt der, og borgeren var flyttet umiddelbart inden afgørelsen.
Ankestyrelsens principafgørelse 211-10 om opholdskommune - kompetence - flytning
Den aktuelle opholdskommune skulle afgøre om en borger havde ret til sygedagpenge.
Fraflytningskommunen havde ikke kompetence til at afgøre sagen, selv om den var forberedt der, og borgeren var flyttet lige inden afgørelsen.Der var ikke konkrete forhold, som kunne begrunde, at afgørelsen - uanset stedlig inkompetence - kunne opretholdes.
En sag skal hjemvises til den kommune, der oprindeligt afgjorde sagen. Men den aktuelle opholdskommune skal behandle sagen.
Efter retssikkerhedsloven er det opholdskommunen, der har pligt til at hjælpe. Det er borgerens aktuelle opholdskommune, der har den stedlige kompetence til at behandle en sag, efter at den er blevet hjemvist. Det gælder også, selvom hjemvisningen er sket til den tidligere opholdskommune.