Gå til indhold

September 2021

I Nyt om børn for september kan du bl.a. læse en artikel om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager om bekymringer for børn og unge. Ankestyrelsen har lanceret en digital fuldmagtsløsning, og så kan du holde dig opdateret om aktuelle kurser i efteråret. God fornøjelse.

Sådan behandler Ankestyrelsen sager om bekymringer for børn og unge
Hvert år modtager kommunerne mange underretninger grundet bekymring for børn og unge. Måske er det mindre kendt, at Ankestyrelsen også modtager en del underretninger, hvor underretter er bekymret for, at kommunen ikke gør det nødvendige for barnet eller den unge og familien.

Læs artikel på vores hjemmeside

Børnesagsbarometret 2021 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Vi har nu offentliggjort den tredje rapport om Børnesagsbarometret. Den har ligesom de to foregående år blandt andet fokus på underretninger.

Læs artikel om Børnesagsbarometret

Borgere kan nu sende fuldmagter digitalt til Ankestyrelsen
Ankestyrelsen lancerer ny digital fuldmagtsløsning. Dermed kan borgere med en klagesag nu sende fuldmagter digitalt. Det sker via borger.dk.

Læs mere om digital fuldmagt

Nye og mere brugervenlige formularer
Ankestyrelsen har opdateret en række formularer på hjemmesiden. Dermed bliver det nu lettere at benytte vores formularer, når man fx skal kontakte Ankestyrelsen, søge om autorisation eller underrette om et barn.

Læs mere og se formularer

Kurser og læring
Vil du vide mere om reglerne og Ankestyrelsens praksis på børneområdet, så tilmeld dig vores formidlings- og undervisningstilbud.
Her får du et udpluk af efterårets kurser:

Den 6. oktober 2021 i Horsens: Hjælp til forældre til børn med handicap

Den 13. oktober 2021 i København: Hjælp til forældre til børn med handicap

Den 2. november 2021 i København: Forældrebetaling og egenbetaling, når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet

Den 10. november i Horsens: Forældrebetaling og egenbetaling, når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet

Den 16. november 2021 i København: Efterværn, opretholdt anbringelse, snitflader til botilbud for voksne, pligt til at hjælpe og mellemkommunal refusion


Den 24. november 2021 i Horsens: Efterværn, opretholdt anbringelse, snitflader til botilbud for voksne, pligt til at hjælpe og mellemkommunal refusion

Den 24. november 2021 i København: Sager der behandles i børn og unge-udvalget

Deltag i webinar
Den 29. september 2021 klokken 10-11 er vi klar med et webinar om foreløbige afgørelser efter servicelovens § 75.

Webinaret henvender sig til alle, der beskæftiger sig med anbringelsessager for børn og unge. Webinaret retter sig særligt til de aktører i forvaltningen, som typisk er involveret i processen om en foreløbig afgørelse.
Det er gratis at deltage i webinaret.

Læs mere og tilmeld dig på vores hjemmeside

Sidst opdateret 18.03.2022

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring