Hvad er psykologfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet?

Psykologfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet

Psykologfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet er bl.a. psykologisk undersøgelse og behandling af psykisk lidelse samt rådgivning af mennesker, der uden at være syge, befinder sig i en krisesituation eller på anden måde har personlige vanskeligheder.

Psykologers sundhedsfaglige virksomhed kan udføres både på et sygehus, en anden behandlingsinstitution inden for sundhedsvæsenet og i privat praksis, når virksomheden omfattes af ovenstående beskrivelse.

Sundhedsfaglig virksomhed er ikke kun behandling. Det er også de mere konkrete pligter, der knytter sig til behandlingen, som f.eks. information og indhentelse af samtykke, udfærdigelse af lægeerklæringer, journalføring og overholdelse af reglerne om tavshedspligt.

Sundhedsfaglig virksomhed er defineret her:

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn supplerer Psykolognævnet i tilsynet med autoriserede psykologers sundhedsfaglige virksomhed

I tilsynet med autoriserede psykologer, der virker inden for sundhedsvæsenet, suppleres Psykolognævnet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed.

I de sager, der behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, afgiver disciplinærnævnet en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedsloven. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

Psykologer, der er autoriserede, betragtes som sundhedspersoner i sundhedslovens forstand i det omfang, de pågældende udfører sundhedsfaglige opgaver.

Som tilsynsmyndighed vil Psykolognævnet afvente en afgørelse fra en klageinstans, inden nævnet tager stilling til, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. Hvis Psykolognævnet modtager en konkret henvendelse om en autoriseret psykologs faglige virksomhed inden for sundhedsvæsenet, henviser Psykolognævnet derfor altid vedkommende til i første omgang at gøre brug af den klageadgang, der findes på området i form af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Hvis Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afviser at behandle sagen, vil Psykolognævnet herefter tage stilling til, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

Hvis Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter behandling af en klage udtaler kritik, kritik med indskærpelse eller iværksætter sanktioner vedrørende en autoriseret psykologs virksomhed inden for sundhedsvæsenet, skal Psykolognævnet orienteres om afgørelsen.  Psykolognævnet kan herefter beslutte at rejse en tilsynssag, hvis nævnet vurderer, at der er grundlag herfor.

Vedrører en henvendelse også adfærdsmæssige forhold, som er knyttet til den autoriserede psykologs faglige optræden, men som ikke har direkte at gøre med selve behandlingen, kan Psykolognævnet behandle den del af henvendelsen uden at afvente Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse.

Sundhedslovens kapitel 4-7 og 9.

Sidst opdateret 12.12.2017