Nyhedsbrev 2/2025

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om straks at overholde de aftaler, der var indgået med bygherren om etablering og vedligeholdelse af foranstaltninger i fællesområder på byggepladsens sydligste brodæk, der er landfast med Falster, i form af adskillelse imellem kørende og gående trafiksikre
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at der var risiko for, at de ansatte kunne blive påkørt, og at det var muligt på byggepladsen at holde adgangs- og transportveje for kørende og gående trafik adskilt.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden var ansvarlige for adgangsvejene, herunder adskillelse af kørende og gående trafik på de fælles adgangsveje.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at de beskæftigede færdedes til fods, når de bevægede sig rundt på byggepladsen, og at de beskæftigede færdedes på den af brodækkene, der udgjorde vejbanen.

Nævnet lagde også vægt på, at der var kørende og bakkende trafik i form af kassebiler, personbiler, lastbiler, kraner og teleskoplæssere. På den overvejende del af byggepladsen var der ikke etableret nogle former for foranstaltninger til adskillelse af kørende og gående trafik.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om straks at overholde de aftaler, der var indgået med bygherren om etablering af velfærdsforanstaltninger i form af skurfaciliteter. Det skulle herunder sikres, at der var tilstrækkeligt antal acceptable toiletforhold og håndvaske til de ansatte på byggepladsens sydligste del af de brodæk, der er landfast med Falster
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på byggepladsens sydligste del af de brodæk, der er landfast med Falster, på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det var nævnets vurdering, at virksomheden på tilsynstidspunktet ikke overholdt indgåede aftaler med bygherren om etablering af velfærdsforanstaltninger på den sydlige del af brodækket med landfæste fra Falster, idet der ikke var et tilstrækkeligt antal velfærdsforanstaltninger i forhold til mængden af beskæftigede. Det, der var til rådighed, fremstod desuden ikke i acceptabel stand.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at der på det sydligste brodæk B3 var ca. 25 ansatte fra forskellige virksomheder på arbejdsstedet. På strækningen var opstillet to skurvogne. Den ene skurvogn til 10 personer, var tilsluttet med vand og el. Denne skurvogn havde et toilet, hvor brættet var gået i stykker, og hvor døren ikke kunne låses. Den ene af de 2 håndvaske i skurvognen var gået i stykker og kunne ikke bruges. Der var derfor kun 1 håndvask tilgængelig for de ca. 25 beskæftigede på arbejdsstederne på det sydligste brodæk B3. Desuden bar skurvognen præg af, ikke at have været rengjort. Den anden skurvogn til seks personer var aflåst, og var ikke tilsluttet vand eller el.

Nævnet lagde også vægt på, at de beskæftigede på tilsynstidspunktet befandt sig i et område med betydeligt længere end 200 meter og med betydeligt mere end 5 minutters transporttid til velfærdsfaciliteter fra mange af deres respektive arbejdsområder.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om straks at sikre, at foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger iagttages, således at lift til en komprimatorbil, der blev anvendt i forbindelse med tømning af affaldsbeholder blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at liften til komprimatorbilen ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat fik fingeren i klemme.

Det var nævnets vurdering, at de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke blev iagttaget, da der blev arbejdet ved liften, som var aktiveret.

Nævnet lagde vægt på, at den ansatte arbejdede i liftens område, mens den var aktiveret.

Det forhold, at en ansat ikke havde iagttaget de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, havde ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven. Forholdet kunne eventuelt få betydning ved en straffesag.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til virksomheden om straks at sikre, at trykflasker som er i brug eller opbevares på terræn, er sikret mod at vælte eller at rulle 
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at to transportable trykflasker på arbejdsstedet på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det var nævnets vurdering, at der var risiko for, at trykflaskerne kunne vælte eller rulle.

Nævnet lagde vægt på, at der på terræn stod to trykflasker med gas, som ikke var sikret mod at vælte. De to trykflasker var opstillet løst på et gruset underlag. Den ene var tilsluttet en brænder, som blev anvendt i forbindelse med, at de ansatte brændte tagpap på et tag.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om afslag på ansøgning om dispensation til at varetage 24 timers vagter på døgninstitution
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at give en generel dispensation fra reglen om, at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Nævnet vurderede, at der var tale om en generel fravigelse fra hviletidsreglerne, som forudsætter en aftale mellem arbejdsgivers og arbejdstagers organisationer.

Det fremgik af døgninstitutionens ansøgning, at døgninstitutionen ønskede dispensation fra reglerne om hviletid, så de kunne indføre 24 timers vagter for personalet på arbejdsstedet, der er et socialpædagogisk opholdssted.

Nævnet var opmærksom på, at døgninstitutionen oplyste, at de to beboere udviste en selvdestruktiv adfærd og især blev vrede, frustrerede og selvskadende ved personaleskift. Døgninstitutionen ønskede derfor af hensyn til beboerne at kunne have personaleskift, når beboerne sover.

Nævnet lagde vægt på, at døgninstitutionen ønskede, at de ansatte fik en generel aftale om 24 timers vagter.

Nævnet lagde herved vægt på, at dispensationen ikke ville være en afvigelse fra de ansattes normale arbejds- og hviletid, men derimod en generel aftale om fravigelse af reglerne om hvileperiode.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at en arbejdsgiver – lønmodtager aftale, der generelt fraviger arbejdsmiljøreglerne om hvileperiode, forudsættes indgået af parternes organisationer.

Nævnet bemærkede, at Arbejdstilsynet havde vejledt døgninstitutionen om muligheden for at indgå aftale med lønmodtagerorganisationen.

Døgninstitutionen anførte i klagen, at de fandt det nødvendigt at tilrettelægge arbejdstiden med 24 timers vagter for borgerens skyld.

Nævnet bemærkede dertil, at arbejdsmiljøreglerne om hvileperiode er en beskyttelse af de ansatte mod sundhedsskadelige arbejdstider.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her