Hyppige spørgsmål om national adoption

Få svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet i Ankestyrelsen.

Hvordan tilkendegiver man ønsket om national adoption?

Inden iværksættelse af fase 3 i godkendelses- og undersøgelsesforløbet skal ansøgeren tilkendegive over for Adoptionsnævnet, at man ønsker at adoptere et barn født i Danmark. Ved tilkendegivelsen skal ansøgeren oplyse navn, adresse og cpr.nr. 

Tilkendegivelse af ønske om national adoption (link) (åbner i nyt vindue)

Hvor mange børn kommer til national bortadoption?

Gennem de seneste år har der været under 20 børn til anonym bortadoption om året.

I 2015 er der anvist 6 børn til anonym bortadoption.

Se tal om nationale adoptioner. (link) (åbner i nyt vindue)

Hvilken baggrund har børnene?

Børnene har meget forskellige baggrunde. De kan f.eks. være børn af helt unge mødre, der har opdaget deres graviditet så sent, at de ikke har mulighed for at få en abort. Det kan også være mødre, som i forvejen har børn, men som af forskellige årsager ikke kan overskue at drage omsorg for endnu et barn. Enkelte børn er født af misbrugere, som ikke er i stand til at tage vare på barnet og som derfor vælger at bortadoptere det. De fleste børn bliver dog bortadopteret af kvinder, som ikke har problemer af den karakter, men som ikke føler sig i stand til at tage vare på et barn.

Rapport om nationale adoptioner (link) (pdf)

Ud af de 6 børn, som blev bortadopteret i 2015, blev 5 formidlet inden for en almen godkendelse, mens 1 af børnene på grund af alder blev vurderet til at ligge uden for en almen godkendelse.

Hvor lang tid kan man stå på venteliste til national adoption?

Man kan stå på venteliste til national adoption, så længe ens godkendelse til adoption gælder.

Hvor mange står på venteliste til national adoption?

Status på ventelisten findes under tal og statistik vedrørende nationale adoptioner.

Nationale adoptioner (link) (åbner i nyt vindue)

Stiger sandsynligheden for at få et barn, jo længere tid man har stået på ventelisten?

Voteringsgruppen vil altid vælge den eller de ansøgere, der konkret vurderes som bedst egnet til at adoptere det pågældende barn. Den tid, som man har stået på venteliste til national adoption, er et forhold, der kan indgå i vurderingen. Ansøgere, hvis sag har ligget i nævnet i en enkelt måned, kan dog godt blive valgt som adoptanter, hvis de vurderes bedst egnet til at adoptere det konkrete barn. 

Kan man søge om national adoption, selvom man har børn i forvejen?

Ja, man kan både have biologiske børn eller adoptivbørn i hjemmet i forvejen.

Hvis der er et barn til bortadoption, hvor der tidligere er bortadopteret en søster eller bror til barnet (eller halvsøster eller -bror), vil man så vidt muligt forsøge at placere barnet i samme familie.

Har det betydning, om man bor i hus eller lejlighed?

Nej, det har ikke betydning, om man bor i hus eller lejlighed. Se dog om den biologiske mors ønsker nedenfor.

Hvilken betydning har den biologiske mors ønsker om en kommende familie for barnet?

Ved matchningen af et barn lægger Adoptionsnævnet vægt på, at de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.

De biologiske mødre har ofte ønsker i forhold til den kommende familie. Mødrenes ønsker kan være meget forskellige, men ofte ønsker de en kærlig og stabil familie til deres barn, hvor der både er en mor og en far. Nogle mødre ønsker, at deres barn kommer i en familie, hvor der i forvejen er børn, nogle ønsker, at adoptivforældrene skal bo på landet eller i byen, eller at der er husdyr i hjemmet. Det gennemgående ønske er dog, at barnet skal have en tryg opvækst og få en uddannelse.

Hvornår skal man udfærdige opfølgningsrapporter?

Adoptionsnævnet har besluttet, at der ved national adoption skal udarbejdes rapporter om, hvordan det går med barnet efter adoptionen. Barnets oprindelige forældre vil have mulighed for at få disse rapporter. Rapporterne vil være anonyme. Den første opfølgningsrapport skal udarbejdes 1 år efter barnets hjemtagelse. Det er Statsforvaltningen, der udarbejder rapporten. Herefter skal adoptanterne udarbejde rapporter i de år, hvor barnet fylder 4 år, 7 år, 13 år og 16 år.

Opfølgningsrapporterne skal sendes til Adoptionsnævnet, der opbevarer rapporterne.

De oprindelige forældre kan vælge at få rapporterne tilsendt automatisk. De har også mulighed for at gennemse rapporterne i Adoptionsnævnet eller hos Statsforvaltningen. De oprindelige forældre kan også bede om ikke at få noget at vide om rapporterne.

Se desuden henstillingen vedrørende udarbejdelse af opfølgningsrapporter ved adoption af dansk barn, 26. maj 2009.

Henstilling vedrørende opfølgningsrapporter (link) (pdf)

Sidst opdateret 06.10.2016