Gennemførelse af en anbringelse uden for hjemmet
Det er kommunen, der har ansvaret for, at de afgørelser, der træffes bliver ført ud i livet.
Når kommunen skal gennemføre en afgørelse truffet om tvangsmæssig foranstaltning, har de adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig uden retskendelse.
Børne- og ungeudvalgets og Ankestyrelsens afgørelse er et tilstrækkeligt grundlag til at udføre en anbringelse uden samtykke.
En afgørelse truffet af børne- og ungeudvalget skal iværksættes i umiddelbar tilknytning til afgørelsens vedtagelse for at kunne bevare sin retsvirkning.
Adgangen gælder alene forældremyndighedsindehaverens bolig.
Repræsentanterne fra kommunen skal sige hvem de er, når de ankommer i hjemmet. Når de leder efter barnet eller den unge, har de ret til at lede i forældremyndighedsindehaverens samlede bolig. De har også ret til at tage barnet eller den unge med.
Hvis barnet eller den unge opholder sig hos andre end forældremyndighedsindehaver, reguleres spørgsmålet om adgangen til disses bopæl efter retsplejelovens almindelige bestemmelser.
Hvis andre en forældremyndighedsindehaveren forsøger at skjule barnet eller den unge, vil der efter omstændighederne kunne foreligge en overtrædelse af straffeloven. I sådanne tilfælde vil politiet kunne foretage en ransagning, hvis betingelserne for ransagning i retsplejeloven er opfyldt.
Fuldbyrdelsen af en anbringelse skal ske så skånsomt som muligt over for barnet eller den unge og familien. En god information og inddragelse af barnet eller den unge og familien i det forberedende arbejde forud for anbringelsen, kan give såvel barnet eller den unge som familien en bedre oplevelse og forståelse af, at barnet eller den unge skal bo et andet sted, således at selve anbringelsen bliver mindre problemfyldt.