Ligeløn

En arbejdsgiver skal give kvinder og mænd lige løn for det samme arbejde eller for arbejde, der har samme værdi.

""

Bedømmelsen af arbejdets værdi sker ud fra en helhedsvurdering, hvor arbejdets art, uddannelse, tidligere erhvervserfaring og arbejdsforholdene indgår.

Bedømmelsen af ligeløn kan ikke kun ske i forhold til en nuværende kollega men også til en forgænger i samme stilling af andet køn.

Det vil ikke være udtryk for forskelsbehandling, hvis en mandlig og en kvindelig medarbejder, der laver det samme arbejde, får forskellig løn, hvis forskellen skyldes, at den ene har bedre kvalifikationer eller mere erfaring end den anden.

Ligelønsloven gælder kun, hvor der er tale om lønforskel kønnene imellem. Hvis der er andre årsager til forskel i løn for to eller flere medarbejdere, kan det være omfattet af de øvrige ligebehandlingslove.

Delt bevisbyrde

Bevisbyrden i ligelønsloven er delt. 

Det betyder, at klager skal pege på faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at vedkommendes køn er årsag til lønforskel.

Først når der er påvist faktiske omstændigheder, skal arbejdsgiveren bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, og at der er saglige årsager til lønforskellen.

Oplysning af sagen

Der kan være saglige årsager til, at der ydes forskellig løn.

Det er derfor vigtigt, at Ligebehandlingsnævnet får så mange oplysninger som muligt om lønsammensætningen, arbejdet og sammenlignelige medarbejdere af andet køn.

Hvad kan der opnås ved at klage til Ligebehandlingsnævnet?

Hvis en person i strid med ligelønsloven får lavere løn end en person af det andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, har man krav på lønforskellen. Der kan desuden fastsættes en godtgørelse, fordi loven er overtrådt.

Sidst opdateret 11.06.2018