Klage til Ligebehandlingsnævnet
Krav om retlig interesse
Som udgangspunkt kan alle klage til Ligebehandlingsnævnet. Dog gælder der et krav om retlig interesse. Det betyder, at du selv skal være direkte berørt af den forskelsbehandling, som du klager over.
Partsrepræsentanter
Du kan selv stå for sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet, eller du kan være repræsenteret af en partsrepræsentant. Det kan for eksempel være en advokat, en faglig organisation eller en privatperson. Hvis din partsrepræsentant ikke er advokat, skal du sende en fuldmagt sammen med klagen. Du skal selv dække eventuelle udgifter til en partsrepræsentant.
Du kan udfylde og sende en digital fuldmagt til Ligebehandlingsnævnet ved at bruge vores selvbetjeningsløsning på borger.dk.
Du kan også sende en fuldmagt med fysisk post eller gennem Ligebehandlingsnævnets kontaktformular.
Det fagretlige system
I nogle tilfælde er der mulighed for, at din faglige organisation kan indbringe din sag for faglig voldgift eller for Arbejdsretten. I sådanne tilfælde kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle din klage.
Hvis du er medlem af en faglig organisation, og hvis du sender en klage til os, vil vi derfor gerne have dokumentation for, at din faglige organisation ikke kan eller vil behandle din sag i det fagretlige system.
Udnyt de administrative klagemuligheder
Før du kan klage til Ligebehandlingsnævnet, skal du have udnyttet eventuelle administrative klagemuligheder.
Klagefrist
Der gælder ingen frist for, hvornår en klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.
De almindelige regler om forældelse og retsfortabende passivitet finder imidlertid anvendelse.
Hovedreglen i forældelsesloven er, at et krav er forældet efter tre år. Forældelsesfristen er 5 år for fordringer, som er afledt af et ansættelsesforhold.
Hvis en klager er for lang tid om at gøre sit krav gældende, kan klager – inden udløbet af forældelsesfristen – have mistet sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende.
Det er nævnet, der tager stilling til, om en klager har udvist retsfortabende passivitet og dermed har fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende ved Ligebehandlingsnævnet som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling.
Der kan være udvist retsfortabende passivitet i sager om påstået forskelsbehandling både inden for arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.
I vurderingen af, om en klager har udvist retsfortabende passivitet, kan bl.a. indgå den tid, der er forløbet fra det tidspunkt, hvor klageren havde eller burde have haft kendskab til et eventuelt krav, og til klagens indgivelse. Parternes eventuelle efterfølgende korrespondance om forholdet kan også indgå i vurderingen.
Læs eventuelt artiklen ”Inden for rimelig tid” i Ligebehandlingsnævnets årsberetning 2019 og artiklen ”Et spørgsmål om passivitet” i Ligebehandlingsnævnets årsberetning 2018.
Ligebehandlingsnævnets afgørelser er offentliggjort på retsinformation.dk og kan søges frem via databasen her på hjemmesiden.