Udtalelse vedrørende hurtig iværksættelse af faderskabssager i tilfælde, hvor der er spørgsmål om bortadoption af barnet, den 19. juli 2012

Hent henstillingen i pdf-format (pdf)

I Familieretsafdelingens vejledning om frigivelse af børn til national adoption (vejledning nr. 56 af 4. juli 2012) er under afsnit 3.1. anført følgende:

”Udgangspunktet er, at bortadoption af et dansk barn først kan gennemføres, når faderskabssagen er afsluttet.

Herved sikres, at barnets far får mulighed for at udtale sig om adoptionsspørgsmålet, jf. særligt adoptionslovens § 13. Endvidere sikres det, at faderskabet så vidt muligt registreres, således at barnet senere kan få oplyst, hvem dets genetiske far er.

I sager om bortadoption af danske børn, der normalt opholder sig i en plejefamilie eller på en institution, er der imidlertid afgørende hensyn til barnet, der taler for, at bortadoptionen gennemføres hurtigst muligt efter, at barnet er blevet 3 måneder, og samtykke kan gives, jf. adoptionslovens § 8, stk. 2. Det er derfor vigtigt, at faderskabssagen påbegyndes hurtigst muligt, og det bemærkes i den forbindelse, at børnelovens § 4 giver moren eller statsforvaltningen mulighed for at rejse faderskabssagen allerede inden barnets fødsel.

Det forudsættes i øvrigt, at behandlingen af faderskabssagen tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til sagens hastende karakter, ligesom det forudsættes, at statsforvaltningens behandling af adoptions- og faderskabssagerne generelt tilrettelægges således, at sagerne kan afsluttes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.”

Som anført i vejledningen er det således vigtigt, at statsforvaltningerne påser, at faderskabssagen, hvor der er tale om bortadoption af et barn, påbegyndes hurtigst muligt, ligesom statsforvaltningerne i disse sager bør være opmærksomme på, at statsforvaltningen har mulighed for at rejse faderskabssagen allerede inden barnets fødsel. Statsforvaltningerne bør derfor ikke lade fader-skabssagen afvente adoptionssagen. 

I de tilfælde, hvor statsforvaltningen har været i kontakt med en biologisk mor, der ønsker at bort-adoptere sit barn, bør der således normalt hurtigst muligt ske underretning til det relevante fag-kontor i statsforvaltningen om, at der skal indledes en faderskabssag. 

Selvom den biologiske mor har pligt til at oplyse statsforvaltningen og retten om, hvem der er eller kan være barnets far, hvis faderskabet ikke allerede er registreret eller anerkendt, bør de relevante akter fra bortadoptionssagen alligevel indgå i behandlingen af faderskabssagen, da de kan indeholde væsentlige oplysninger om det mulige faderskab. 

I forbindelse med statsforvaltningernes behandling af faderskabssagerne generelt henledes opmærksomheden endelig på muligheden for at gennemføre en adoption på trods af en verserende faderskabssag. Følgende fremgår således videre af vejledningens afsnit 3.1: 

”Det kan imidlertid forekomme, at faderskabssagen undtagelsesvis trækker ud, f.eks. hvis den eller de mulige fædre ikke umiddelbart kan anerkende faderskabet, eller hvis en mand, der er eller kan være far til barnet, bor i udlandet.

I sådanne tilfælde vil adoptionen kunne gennemføres, hvis den eller de mænd, der er parter i sagen, erklærer sig indforstået med adoptionen. Erklæring herom bør afgives skriftligt, og det bør aldrig overlades til barnets mor at indhente erklæringen. Stats-forvaltningen må i den forbindelse overveje, om erklæringen bør afgives under personligt møde i statsforvaltningen.

Ønsker én af de ovenfor nævnte parter i faderskabssagen ikke at tilslutte sig adoptionen, må adoptionssagen som udgangspunkt sættes i bero”.

I de tilfælde, hvor der undtagelsesvist kan blive tale om at gennemføre en adoption, selvom fader-skabssagen ikke er afsluttet, bør statsforvaltningen lade oplysningerne i faderskabssagen vedrørende den eller de mænd, der er parter i denne sag, indgå i adoptionssagen. 

Nævnets tidligere udtalelse af 6. oktober 2005 om oplysninger om faderskab i sager om danske børn til bortadoption ophæves.