Adoption uden samtykke

En adoption skal være bedst for barnet, uanset om adoptionen sker med eller uden samtykke.

Adoption uden samtykke har det formål at sikre børn, der ellers ville have været anbragt hele deres barndom på grund af deres forældres manglende evne til at varetage omsorgen for dem, en mulighed for en opvækst med stabilitet og kontinuitet.

Sager om adoption uden samtykke inddeles i tre typer af sager. Et barn kan således adopteres uden samtykke,

  • hvis barnets forældre er ude af stand til at tage sig af barnet
  • hvis barnet har en særlig tilknytning til sine plejeforældre
  • i særlige tilfælde, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det

Når myndigheden vurderer, at et barn burde bortadopteres for at sikre barnet stabilitet i opvæksten, vil det altid blive forsøgt at gennemføre adoptionen som en frivillig adoption med forældrenes samtykke. Kun når forældrene ikke vil medvirke til adoptionen – eller ikke er i stand til at give samtykke til adoptionen – kan der blive tale om adoption uden samtykke.

Forældrene er ude af stand til at tage sig af barnet

Et barn kan adopteres uden samtykke, hvis det er sandsynliggjort, at barnets forældre varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der skal derudover være åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling på grund af forhold i hjemmet.

Barnet har en særlig tilknytning til sine plejeforældre

Et barn kan også adopteres uden samtykke, hvis barnet er så nært knyttet til sine plejeforældre, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning. Det er også en betingelse, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling på grund af forhold i hjemmet eller hos barnet selv.

Er barnets tilknytning til sin plejefamilie på en sådan måde, at det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen, kan adoptionen gennemføres som en familieadoption.

Betingelser for familie- og stedbarnsadoption (link) (åbner i et nyt vindue)

Andre tilfælde

Adoption uden samtykke kan ligeledes gennemføres i særlige tilfælde, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.

Et særligt tilfælde er eksempelvis, hvor barnet har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor barnets forældre ikke ønsker at have kontakt til barnet.

Forløb af en sag om adoption uden samtykke

En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, og der stilles derfor store krav til sagsbehandlingen. Sagen skal behandles af forskellige myndigheder og hurtigst muligt.

En sag om adoption uden samtykke har typisk dette forløb:

  1. Kommunens børn og unge-udvalg beslutter, om udvalget vil anbefale, at der gennemføres en adoption uden samtykke. Hvis udvalget anbefaler adoptionen, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
  2. Ankestyrelsen skal samtykke i anbefalingen.
  3. Statsforvaltningen træffer afgørelsen om adoption.

Under sagens behandling skal Statsforvaltningen beskikke en advokat for barnet og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelt plejeforældrene.

Statsforvaltningens beslutning om tilladelse til en adoption uden samtykke kan indbringes for domstolene.

Fremmedadoption

En adoption uden samtykke kan gennemføres som en fremmedadoption til godkendte adoptanter, der ikke kender barnet i forvejen, eller hvis tilknytning til barnet ikke er så kvalificeret, at adoptionen er en familieadoption.

Hvis det er godkendte adoptanter, der skal adoptere barnet, er det normalt Adoptionsnævnet, der udvælger en egnet familie til barnet.

Adoptionsnævnet (link) (åbner i et nyt vindue)

Sidst opdateret 21.06.2016